Det handler om privatøkonomi og investeringer

 

Jeg har egentlig længe pønset på at ville skrive noget om økonomi, fordi det jo betyder ret meget for os allesammen, hvordan det hænger sammen i det daglige, og når man pludselig sidder i en situation som vi gør nu, så finder man ud af hvad ens reserver kan trække – hvis der er nogen. Jeg har altid været interesseret i, og fascineret af, hvordan andre vælger at leve, prioriterer og får mest ud af hvad de har. Både deres tid og deres økonomi. Nogle har det bedst i trygge rammer med fast job og fast indtægt, andre har det bedst med at være deres egen lykkes smed. Selv er jeg nok lidt en blanding, for mig er tryghed meget lig med økonomisk uafhængighed

Jeg har aldrig haft det godt i faste rammer, jeg har haft svært ved at andre bestemte over mig og min tid, derfor valgte jeg at gøre noget andet og droppede det faste job jeg havde. Jeg er bla. uddannet i butik, men har flere uddannelser bag mig. At leve på den måde jeg har valgt og skabt, har bestemt ikke været den lette eller trygge løsning, til trods for jeg faktisk er et tryghedsmenneske. Intet fast job = ingen fast indtjening. Så skal man altså holde tungen lige i munden og overveje alle udgifter, for jeg har heller aldrig ønsket at leve over evne, blive forsørget af hverken partner eller offentlige instanser, eller optage lån. Så meget har jeg aldrig haft brug for noget, heldigvis. Havde jeg ikke råd til en bil, så flyttede jeg på et lille lejet 17 kvm værelse, hvor jeg kunne tage bussen fra. Der har heller aldrig været noget Gucci der er vigtigere end at have en opsparing, hvis der pludselig skulle ryge en tand eller købes en ny telefon kontant. Afbetaling synes jeg koster for mange penge og beslaglægger min økonomiske frihed, for mig har det altid fungeret bedst at spare op. Andre er måske i en situation hvor det slet ikke er muligt, det er jo så individuelt. Nogle gange er man også  nødt til at låne til noget, man netop kan tjene penge på.

For mig er det den ultimative tryghed, at kunne have ro i maven over at være hovedforsørger til et barn, selv når det er en dårlig måned eller et dårligt år, som dette ser ud til at blive for mig. Det har jeg kun fordi jeg planlægger min tilværelse og økonomi ret langt ud i fremtiden (mindst 10 år ad gangen), regner grundigt på min levestandard, udgifter og hvilke muligheder der er for mig, hvis jeg ikke har noget arbejde fra den ene dag til den anden. Det siger jeg altid i banken “tænk nu hvis ikke jeg har noget job når jeg vågner i morgen, er du så sikker på jeg kan det her”, og så griner de lidt, men jeg mener det faktisk og se lige hvor vi er nu. Jeg har mistet de fleste af mine samarbejder for resten af året, kunder der er gået konkurs og lukket ned. Man ved aldrig hvad der sker!

Jeg har altid været god til at spare op, fordi jeg frygtede at hvis jeg satte mig for hårdt i det, ville jeg være tvunget ud i et arbejde jeg ikke havde lyst til, for at kunne tilbagebetale min gæld. Så kunne jeg måske være nødt til at blive boende et sted, bruge mine dage på et surt job og ende med at få mig en anden tilværelse end jeg drømte om. Det skulle mit ene liv bare ikke afhænge af.

 

Da vi boede til leje i Ørestad…

 

Jeg ved nu, at jeg kunne have gjort nogle bedre ting for mig selv end jeg har gjort, og det vil jeg gerne dele med jer. Jeg kan godt ærgre mig lidt over jeg aldrig købte en lille andel eller lejlighed, som mange har tjent ret gode penge på at sælge siden. Jeg lejede, for jeg kunne ikke holde tanken ud at skulle låne penge og skylde nogen. Heller ikke banken. Jeg brød mig heller ikke om at jeg var bundet af materielle ting og økonomi, hvilket det jo ville være at eje en bolig. Jeg har altid elsket at rejse og fik klaustrofobi ved tanken over jeg ikke kunne flytte med 30 dages varsel, hvis jeg ville det. Det blev desværre aldrig til den store drøm over there, og det vil altid ærgre mig. Men nu bor jeg så i Kolding (same same but different), og I kan fandme tro jeg ser anderledes på det nu! Nu investerer jeg, for det dummeste jeg nogensinde har brugt penge på, er da renter af indestående og inflation. Jeg har ellers altid elsket de stod på bogen, så jeg kunne se hvad der var at gøre med (vi taler ikke mange penge), men det har nok været det dummeste jeg har gjort når jeg nu ved hvor fint et afkast de kunne have givet mig på 10 år, hvis jeg havde sat dem i aktier, men det var der bare ingen der fortalte mig. Ikke engang banken.

Jeg kan godt lide at tjene penge, det er faktisk sjovere end at bruge dem. Jeg kender kvinder der har det lige omvendt, men så ligger man altså også som man har redt – bogstaveligt talt. Det er oftest mænd der tjener mest, dem der har den gode pensionsopsparring og ikke dem der bruger alle deres penge på fine dyre vaser til boligen, de rigtige sandaler til baby eller bruger timevis og weekender på at sælge gammelt ragelse på et loppemarked. Flere mænd end kvinder investerer og bruger måske deres tid mere økonomisk bevidst. Men jeg har altså valgt at det betyder enormt meget for mig, at være økonomisk uafhængig, for det er for mig netop lig med tryghed. Vigtigst af alt, så tager jeg selv ansvaret for min økonomi og for at optimere den. Det tror jeg flere og flere kvinder får øjnene op for, det er hvert fald hvad jeg læser og hører, de steder jeg orienterer mig om den slags. Jeg så at Børsen for nyligt skrev, at flere kvinder lige nu ser en god åbning og mulighed for at komme ind på aktiemarkedet, og det synes jeg bestemt er værd at overveje, hvis du ikke allerede er der.

 

Da jeg havde Blogly…

 

For halvandet års tid siden investerede jeg for første gang i aktier. Jeg havde et møde med min bank hvor vi skabte mig en portefølje, her besluttede jeg hvor risikovillig jeg er og hvor lange udsigter mine investeringer har at arbejde med. Jeg vidste intet om aktier, men jeg vidste at jeg gerne ville have mine penge til at vækste, for det giver ingen mening at have dem stående i banken, det bliver de nærmest kun mindre værd af, så  nu er jeg altså godt i færd med at lære aktiemarkedet bedre at kende, det synes jeg er vanvittig spændende! Hvis man følger med på bloggen her, så husker man måske jeg i starten af Corona tudede lidt over faldet af aktier. Det var sgu grimt, det må jeg indrømme. På bare et par måneder var min portefølge steget så meget, at den dækkede mere end en årsindkomst, så jeg var naturligvis vanvittig glad, lige indtil de styrtdykkede og alt vendte. Sådan kan det gå med aktier, det går op og ned, det skal man vide. Man skal ikke bruge mere end man kan tåle at tabe, det gør jeg heller ikke og jeg lyttede til de kloge hoveder der sagde jeg ikke skulle sælge. Det krævede is i maven. Havde jeg bare solgt da de toppede og købt igen da de var i bund, så havde jeg altså tjent mange penge. Men det gjorde jeg ikke, jeg vidste ikke hvordan jeg selv handlede og min bank var tilbageholden med at vige fra den strategi vi har lagt, det ærgrer mig faktisk. Jeg føler markedet ved at stabilisere sig igen (jeg er ikke ekspert) og jeg vil derfor selv købe nogle flere aktier, så jeg kan få en evt. optur med henover de næste år, men jeg vil også lære at handle selv og satse på områder jeg tror på. Altså i det små, skal jo lige lære det, men lidt har også ret.

Jeg gør det ikke for at tjene hurtige penge her og nu, det kan jeg slet ikke, eller tør. Jeg køber for at de skal vokse henover måske 5, 10, 20, 30 år. Man ved jo ikke hvad der sker i fremtiden, for mig er det en slags pension, for uanset hvordan kriserne har påvirket verden, så er aktierne altid kommet op igen og har haft et rigtigt fornuftigt afkast. Mine har været på 10-30% årligt, og så kan man jo selv regne ud hvor meget det er, alt efter hvor meget man investerer. Det behøver jo ikke være svimlende beløb, men hvis man køber bare lidt i ny og næ, så bliver det forhåbenligt til mere med tiden. De penge Hollie Nolia har tjent på børnetøj, eller ved at være med i kampagner på min blog, dem har jeg sat på en konto i hendes navn og købt aktier for halvdelen af dem, dem skal hun jo tidligst bruge om 10 år. Jeg har ikke lavet den alm. børneopsparring til hende, det fungerede ikke for mig, det kan bedre betale sig for os at betale skat af pengene og så investere dem og få noget afkast om 10 år, end skulle holde sig indenfor alle de regler der er med en klassisk børneopsparing. Måske hendes far har lavet sådan en til hende, det ved jeg ikke, der ser jeg bare nogle andre muligheder som jeg satser på for hende.

 

Da vi lavede Hollie Nolia tøj…

 

Der er mange måder at investere på, men det kræver noget mere kapital at komme i gang hvis man håber på at hente en gevinst på et hussalg, lejlighed eller sommerhus. Jeg forbander da langt væk, at jeg fik købt lejlighed lige inden Corona, men jeg forestiller mig ikke den skal sælges de næste mange år alligevel, så det hjælper ikke at ærgre sig over det nu. Lige nu går jeg personligt efter at øge min beholdning af aktier, være lidt mere risikovillig end tidligere og lade porteføljen bestå af flere aktier end obligationer. Jeg har min portefølje i banken som de styrer, men jeg har også en anden rådgiver og så skal jeg i gang med at investere på egen hånd, da det både er mere lærerigt, spændende og billigere.

Det kommer ikke til at ske, at jeg bliver en af de damer der bliver skilt som 50-60 årig (det er også lettest når man ikke er gift, kan man sige), som pludselig står med håret i postkassen fordi det jo var manden der der lavede pensionsopsparing, investerede i hus og aktier imens jeg købte møbler og smarte tasker. Altid, ALTID tænk på hvordan dit liv ser ud økonomisk, hvis du kun er dig selv. Det er dit ansvar, ingen andres, og lad dig for pokker ikke forblænde af en mand der kan det hele. Jeg ved godt det er svært at stå med et Visa i hånden når han har sagt “du køber bare det du vil have i Chanel, jeg giver”, men følelsen af at smide det på bordet og sige nej tak, er faktisk meget federe. Synes jeg. Grab him by the balls og vis at du kan selv! 

Personligt kan jeg have gode og dårlige år, det varierer, men især for jer på fast løn, kan det være en udfordring at tjene lidt ekstra, som jeg nogle gange gør. Så taler vi ikke lige om alle de år hvor jeg tjente under dagpengesatsen og delte flyers ud på rulleskøjter eller tankstationer sammen med Gunnvør (Forsidefruer) for at få råd til en kebab, eller splejsede med Medina om papvin, fordi vi ikke havde råd til andet. Det betyder også at jeg er risikovillig og jeg gerne tager chancer og vigtigst af alt, så tager jeg selv ansvaret for min økonomi og for at optimere den.

 

Hvad gør du dig af tanker om at optimere din privatøkonomi, er det overhovedet noget der interesserer dig, og gør du tanker om investering? 

 

Mig som pensionist…

 

Jeg kunne fortælle meget mere om de økonomiske valg jeg selv har gjort i livet, gode som dårlige, tage flere økonomiske emner op til inspiration eller dele overvejelser. Jeg har længe overvejet om det skulle være en fast ting på bloggen, måske en gang om måneden, er der interesse for det?

 

Jeg følger hovedsageligt med via disse platforme, hvad angår aktier:

 

• Jeg har meldt mig ind i Female Invest, hvor jeg mod et mindre kontingent får adgang til event, webinars og en masse viden. Jeg har desværre ikke benyttet mig af det så meget endnu, da det ikke har passer ind i datoer og Corona, men min plan er at gøre brug af det.
• Jeg holder mig opdateret og bliver inspireret via Børsen, enten deres App, avisen eller på deres Facebook hvor jeg også er medlem af div grupper.
• Facebookgruppen ‘Moneypenny – kvinder som investerer’. Her har jeg været medlem et årstid eller to, hvor kan spørge andre og dele viden. Man skal huske at folk elsker at hjælpe med noget de ved om, og det gør ikke noget det er et spørgsmål om 30 eller 300 kr.
• Jeg er via en følger blevet anbefalet podcasten Milionærklubben på Euroinvestor.dk