Så kom jyden til storbyen en tur...

Status på pendlerbarn og ny skole

 

“Jeg vil bare lige sige jeg er på vej hjemad mor”…

 

Nu skal I få en update på hvordan det går, det skylder jeg da næsten ovenpå den interesse der har været. Og det går godt, kan jeg afsløre. I det hele taget er hun faldet rigtig godt til, både i klassen og i området omkring os. Vi bor et virkelig skønt sted, hvor naboer og folk i kvarteret er enormt sociale. Vi mødes til nytår og skyder krudt af sammen, holder fastelavn, vi nåede desværre ikke gin aftenen, men der er fællesspisning hver uge hvis man har  lyst til det. Det skal vi faktisk i aften da vi er på onsdagsholdet, hvor der er en håndfuld piger på Hollie Nolias alder, som hun leger med.

Hun er rigtig god til at have både planlagte og spontane legeaftaler. Hver uge har hun som regel nogen med hjemme og lege (hun vil helst være vært for samværet. Mor har nok at se til, haha!), i går var her to piger på besøg fra klassen, men der er også piger i kvarteret hun lige render hen til, som går på en anden skole. Det var overvejende derfor vi valgte dette hus, og ikke det andet selvom jeg var mere til det, men fordi her er så kort afstand til skole og det gode sociale ry kvarteret her har. Det er virkelig en bonus.

Vi er også ved at komme godt i gang med aktiviteter i ugen. Jeg synes det var lidt svært i starten, fordi der var så meget i det med at flytte, men nu er der ved at falde ro på og vi er begge ved at starte op til noget. Hollie Nolia har fundet et dansehold hun går på én gang om ugen, så har vi fællesspisning og der er også gymnastik med børn fra området. Vi får det mikset meget godt med nye venner i skolen og andre fra kvarteret, så omgangskredsen bliver lidt udvidet. Hun er enormt social, så det er godt med mange relationer.

Far kommer forbi hver 2. uge, altså de uger hvor hun ikke skal til ham i weekenden. Så tager de en tur i centeret eller ud og besøger noget familie Nicolas har her i byen, eller også sidder de og hygger herhjemme. Sidste uge så de film i hendes seng, og jeg serverede dem pizza og popcorn efter Hollies ønske.

Når hun skal hjem til far, har det ofte passet med en af os skulle den vej og hun blev hentet eller afleveret, men nu er vi begyndt at sætte hende på toget, og det er nok i virkeligheden det hun aller helst vil og glæder sig mest til. Ikke alene naturligvis, men sammen med andre børn og under opsyn. Men ikke med nogen hun kender, og det er hun også ligeglad med. Hun synes det er sejt og har en fest med det. Så undgår vi timelange bilkøer og ulykker. I mens ser hun på iPad og spiser snacks, eller facetimer. Hun kommer på toget fra Kolding om fredagen og er retur igen søndag. Turen tager ca. halvanden time, men føles kun som 10 min. siger hun.

Vi har en hel anden hverdag nu, end da vi bare var os i Dragør. Jeg elsker det. Vi elsker det! Dem der har været aller bedst til at tilpasse sig forandringerne har været Troels’ børn, som fik to nye hjem og to nye bonusfamilier på samme tid, med total åbne og positive sind. Især med tanke på at Hollie Nolia og jeg nok alligevel en mundfuld at tage ind, eller det ved jeg vi er, så er det virkelig godt taget imod.

 

 

Image Map

Næste indlæg

Så kom jyden til storbyen en tur...