Bioevent: A Simple Favor

Kolding: Besøg på den nye skole og hos borgmesteren

Vi har tilbragt endnu en skøn weekend i Kolding, og nok en af de vigtigste af slagsen indtil videre. Fredag morgen kørte vi nemlig over og besøgte den nye skole, som Hollie Nolia skal gå i, så hun ved hvad der venter derovre… Og det kunne ikke være gået bedre.

Skole og SFO er ét og samme sted, og ligger ca. 100 m fra vores nye hus. Emilie, der bliver 10 år dagen efter Hollie bliver 6 år, går i 4. klasse i skolen, og de kan derfor følges til og fra skole, og deler skolegård. Alene det er en tryghed i sig selv.

Da vi kom fik vi først en rundvisning på skolen, og besøgte derefter begge 0. klasserne, som synes det var meget spændende med en ny elev. Vi fik lov at blive nogle timer, hvor vi var med i klassen, i frikvarteret og i SFO’en efter skoletid. Her mødte hun en masse søde piger der stod og trippede og alle sagde “jeg håber du kommer i min klasse”, “og jeg håber du kommer i min klasse”. Så legede, snakkede og hyggede de, og hun faldt allerede godt til, og sagde selv at der ville hun hvert fald få mange venner, og det vil hun helt sikkert. Det er så dejligt for hende at kunne sætte ansigter og vægge på det nye sted, og at de alle var så imødekomne og interesserede i hende. Det er jo også spændende for dem, med en ny pige. Åhhhh hvor dejligt det gik så godt!

Helt generalt føler vi os meget velkomne i byen. Det var jo store Obama dag i Kolding i fredags, men efter besøget på skolen havde Borgmesteren, Jørn, alligevel fundet tid til at byde os velkommen på hans kontor i det meget flotte rådhus. “Er det her et kongerige mor?”, sagde Hollie Nolia så fint da vi stod der. Så fik vi os en snak, en sodavand og en svensktalende næsten 6 årig en hel masse slik, på borgmesterkontoret. Hun har talt svensk, eller hvad hun tror er svensk, siden hun var med mormor og morfar i Pippiland for nyligt… Det begynder at blive en smule irriterende at kommunikere på den måde, og især når det gælder fremmede vi hilser på. Hun er jo ikke ligefrem et stille barn, haha. Men ret så heldig var hun også, at vi fik lov at komme helt op ad små krogede trappetrin, helt op i toppen af rådhustårnet, hvor vi smøg os forbi stængerne til viserne på det store ur. Det var lidt af et eventyr vi var på den dag, men nu er vi altså også helt klar til at rykke derover, og det er ved at være svært at vente.

Det har i det hele taget været en virkelig skøn weekend, med masser af hygge, grin, samvær og fødselsdagsglæde. Da vi skulle hjem spurgte Hollie Nolia om ikke vi kunne sove nogle ekstra dage hos dem, for der er nu så hyggeligt når vi er samlet ♥

Søndag spiste vi brunch på Dalle Valle… Tænk sig, Troels har ikke været der før jeg i sidste weekend tog dem med derind i Fields afdelingen, fordi det var lidt udfordrende at finde noget vi alle kunne lide. Det var så stort et hit, at vi snuppede brunchen hos dem i Kolding Storcenter i dag. Jeg havde bestilt bord i forvejen, og tænk sig, der stod flag på bordet og de kom med både børne- og voksen mimosaer til os, uden jeg havde sagt noget. Jeg er SÅ vil med Kolding allerede! Og nej, jeg får ikke penge for det her, jeg er blot begejstret.

Shyyyyyyy….

 

 

Image Map

Næste indlæg

Bioevent: A Simple Favor