Vil I se mine bloggertal?

Sådan startede min migræne, og her får du selv hjælp efter en ulykke

skaermbillede-2016-12-30-kl-09-59-24

Annonce/oplysning

Der er den seneste tid her på bloggen, og udenfor bloggen, kommet fokus på jeg lider en hel del af migræne. Jeg ved ikke om det er blevet tydeliggjort nok, hvorfor jeg egentlig gør det?

Da jeg var 15 år, kørte jeg sammen med min mor og lillebror gennem Skalborg i jylland, hvor jeg skulle ind og bytte min knallertstyrthjelm – jeg var nemlig blevet gammel nok til at få knallert. Jo, det kørte pigerne også på i jylland. En Suzuki fz50 ville jeg så gerne ha’ haft, men det blev til en sort Yamaha Sting med rød skrift (do NOT Google that! 🙂 ). Da vi holder og skal dreje ind til butikken kører ikke bare én, men hele tre biler op bag i os, hvilket har gjort at jeg den dag i dag altid er utrolig opmærksom og hunderæd for hvem der kører bag mig. For det ikke skal være løgn, så kører to af dem bare videre bagefter, og stikker af fra ulykken. Ikke en større ulykke, men stor nok til at ændre og påvirke vores liv i ret stor grad. Efterfølgende finder man ud af at min mor og jeg hver har pådraget os et piskesmæld, men at min lillebror heldigvis slap mén. De mange efterfølende år efter gik med utallige lægebesøg, neurologer, hovedpinecentre, speciallæger, genoptræning, kiropraktor, fysioterapi, kraniosekral, akupunktur, advokater, forsikringssag og fastsættelse af méngrad. Det var noget af en omgang, og der stod min familie og jeg på bar bund og anede nærmest ikke hvor vi skulle starte, eller hvad vi skulle gøre. Hver eneste år er mellem 6-10.000 ude for en ulykke der giver piskesmæld, og 30% af dem får varige mén, som min mor og jeg. Det kan være meget svært og uoverskueligt, ovenpå en ulykke, at finde hoved og hale i hvad man skal foretage sig med advokatbistand, genoptræning, sygedage, psykologbistand eller familiekrise. På UlykkesLinjen kan man få hjælp til at navigere i alt det man pludselig står og skal tage stilling til, en hjælp der er gratis og uvildig, kun til for at hjælpe dig, så du kan få overblik til at komme videre efter din ulykke. Der er naturligvis ikke kun tale om folk med piskesmæld, det kan være alle former for ulykker, store som små, der påvirker dig eller din familie.

Hos UlykkesLinjen sidder der kvalificerede specialister som læger, jurister, fysioterapeuter, psykologer og ergoterapeuter der er tilknyttet UlykkesPatientForeningen.

I kan ringe til UlykkesLinjen på alle hverdage mellem kl. 9-15 på tlf: 36732000

Det er som sagt helt gratis, og jeg ved ikke om del slags fandtes for de ca. 22 år siden da vi havde brug for det, men I skal hvert fald ikke snydes for den oplysning, hvis ikke I kendte til linien i forvejen. HUSK, ingen ulykke er for stor eller lille.

Tak til offerfonden for at bidrage til, denne ulykkeslinie er mulig!

Næste indlæg

Vil I se mine bloggertal?