A-hjort.dk gir 20% rabat på alle smykker!!

Direkte fra lufthavnen, her skal jeg hen…

imageSå sidder jeg simpelthen lige her, i Quatar, på vej til Tanzania i Afrika.

Jeg skal sammen med UNICEF, ned og opleve og undersøge, overlevelsen af spædbørn. Rigtig mange dør nemlig i de første år af deres liv, eller allerede som helt spæde. Jeg tror mit moderhjerte får en hård tur, men jeg har virkelig hjerte for de udfordringer der er i Afrika, hvorfor dette også er min tredje rejse hertil i år.

Jeg sidder allerede med en knude i maven, fordi det også betyder at jeg ikke er hjemme på Hollie Nolia’s 4 års fødselsdag. Det er en ambivalent fælelse på den måde, at jeg føler jeg svigter mit eget barn, men gør noget godt for en hel masse andre. Dog er hun ikke gammel nok til at vide, det lige er onsdag d. 5. oktober hun fylder år, så vi lader bare som om hun har fødselsdag på søndag d. 9. i stedet, hvor hele den jyske familie kommer og fejrer hende. Det passer også med, at hun slipper for at rende rundt i byggerod hele ugen, hvor huset nærmest døgnet rundt er invaderet af håndværkere, der på 5 dage tager det gamle køkken ned, og installerer et nyt. Det bliver spændende at komme hjem til.

Jeg har fået lov til at tage noget af Hollie Nolia’s gamle legetøj med til børnene.

image

Jeg er afsted sammen med youtuberen Rasmus Brohave. Han er lige blevet kåret som årets danske youtuber, det er sgu sejt. Jeg håber jeg kan lære en masse af ham, så jeg kan få gang i min kanal med nogle videoer også. Jeg har for længst oprettet en youtube-kanal, men det er ikke blevet til alverden. Stakkels knægt, nu kan han ikke andet end oplære mor Mascha her, for han kan ikke rigtig blive fri for mig hernede. Men jeg fornemmer han er vant til at damerne (piger) klistrer på ham. Seriøst, sådan her så drengene IKKE ud, da jeg var 18 år! Jeg skal nok tage mig godt af ham, og passe på ham 😉 Det er jo for pokker helt skræmmende, at min røde løber debut, var på nogenlunde samme tid, som han blev født. Den lader vi bare ligger der!

image

Næste indlæg

A-hjort.dk gir 20% rabat på alle smykker!!