Så blev det færdigt, vores nye køkken fra Rotpunkt

Jeg har købt en møg dyr taske, vil I se…

 

Nu våger jeg pelsen, selvom jeg havde besluttet mig for at lade være. Der er nemlig sådan en skrækkelig epidemi her i Danmark, med kløe bagi, og desværre er folks arme så lange de kan klø igen. Man skulle tro at mine penge, var mine penge. Sådan er det sandelig ikke (slet ikke efter i går, hvis I forstår sådan en lille en). Jeg har simpelthen tilladt mig at købe en ny taske da vi var i Puerto Banus. Den er fra Dior, og den var møg dyr, så er det sagt. Eller, det er vel som man ser på det, i mine øjne kan det vel være ligegyldigt hvad jeg betaler for min taske. Det står de fleste frit for, at spare op og prioritere. Sidst jeg viste mit nyeste køb, mine Chanel sandaler, fik jeg så utrolig mange skældud og der var masser af damer der den onde lyne mig ikke ville følge mig mere, da det jo var overforbrug og helt uacceptabelt at jeg købte et par nye sandaler, der åbenbart kostede mere end deres. Nu synes jeg selv jeg er enormt fornuftig rent økonomisk, og hvis jeg skal presse den lidt, så faktisk også ganske grøn og klimavenlig, hvad angår mine mere eksklusive køb.

Jeg tror jeg købte min første Louis Vuitton taske for mere end 20 år tilbage, og har siden købt en masse kvalitetstasker fra eksklusive mærker, som stadig holder. Jeg har til sammenligning ingen tasker fra hverken H&M eller Zara, der har holdt så længe. Det ved jeg, for dem køber jeg også med glæde. Det er ikke noget jeg har hjemmefra, jeg kommer fra en simpel arbejderfamilie langt ude på landet, som syntes min hang til dyre designervarer var tåbeligt. Det gør de sikkert stadig. Men sådan er det nok ofte, at man gerne vil have det man ikke kan få, og det har jeg bare aldrig været typen der accepterede.

Jeg husker da folk flegnede skråt over at Hollie Nolia arvede nogle af mine 20 år gamle Louis Vuitton tasker. Sikke et ramaskrig, de var da ALT for dyre til sådan en pige! Ergo havde det været bedre, at jeg havde købt en ny billig taske til hende, som vi hurtigt kunne kassere igen, fordi holdbarheden ikke holder til en brøkdel af de tæsk min lille taske havde fået i 20 år, og stadig holdte. Dét er da overforbrug der vil noget, når nu vi har gode tasker at bruge. Okay, jeg købte hende så en fin lille Gucci rygsæk i ren trods, og den har vi været også glade for. Tænker man på hvor mange gange de tasker bliver brugt, har de nok ikke kostet mere end en H&M taske pr. gang. Derudover har det også været en fornøjelse for mig at arbejde og spare op til sådan en, det kan der være god lærdom i… For derefter at lade den gå i arv, så genbrug praktiserer vi sandelig også i processen. Jeg glæder mig til engang at kunne give Hollie Nolia mine sko og tasker, der til den tid vil være retro eller vintage, og med en skøn historie da de sikkert har været med mig mange steder.

Det er fandme svært at være en blå klimatosse, hva’.

Og ved I hvad, halvdelen af glæden ved sådan et køb er den service man får i butikken – hvert fald nogle steder. Imens jeg prøvede de forskellige tasker, serverede ekspedienten champagne og macarons for mig, og kom med den fineste Dior historie. Jeg elskede det, og det gjorde også at jeg købte en taske derinde, fordi stemningen var så dejlig som den var. Jeg har f.eks. lige stået i en eksklusiv butik i Kbh i dag, hvor jeg ville ha’ brugt en pæn sum penge, men blev helt ked af at jeg ikke engang måtte røre ved tasken imens jeg ventede på at betale, så jeg gik uden at købe noget. En rigtigt Pretty Woman oplevelse der ødelagde mit gode humør, når nu jeg var taget hele vejen fra Kolding, og havde glædet mig til at handle der. Men så gik jeg et andet sted hen hvor de var glade for mit selskab og Visa. Men det er vist for meget at vise på én gang. Vil I gerne se mine køb, eller vil i helst være fri?

 

Nu får I lige Dior tasken…

 

 

Dior Oblique Saddle bag. Den ikoniske taske var uhyre populær på alt fra Carrie Bradshaw til Paris Hilton slut 90’erne og start 00’erne. Den var et must have, og nu er den altså blevet relanceret. Man skal dælme ikke være meget på IG hvis ikke man har set den derinde. Pigerne elsker den, da den jo ligner en rigtig ridetaske.

Jeg synes den er sjov og skøn, det havde jeg lige brug for. It’s fashion baby 😉

 

 

 

Image Map

Næste indlæg

Så blev det færdigt, vores nye køkken fra Rotpunkt