Køkkenet er bestilt, sådan her bliver det...

Snart 40. Jeg er begyndt at lyve, og det er faktisk ikke med vilje…

Jeg er begyndt på noget sært, jeg er begyndt at lyve om min alder. Eller, det er nok ikke så sært igen, det kender jeg mange der gør. Jeg lyver bare den forkerte vej.

Der er kun godt 5 mdr. til jeg fylder 40 år, og det har hele året været sådan lidt en blanding mellem at nyde mit sidste år i 30’erne, og så på en måde at glæde mig til at ryge op i de rigtige voksnes rækker. Den glæde har jeg ubevidst taget forskud på lidt tid nu, og jeg føler den virkelig.

Det sidste års tid har jeg haft en, næsten lidt for stolt, følelse over at være 40. Eller, jeg er flere gange blevet taget i at nogen sagde “jamen det passer da ikke, du er jo ikke 40 endnu Mascha”. Nåhh nej, det er jeg da heller ikke, men næsten! Jeg er simpelthen begyndt at sige jeg er 40 år, før tid. Skal man lyve om sin alder er det da den rigtige vej at gøre det, på den måde bliver folk mere overraskede og siger “ej virkelig, du holder dig da godt”, i stedet for det modsatte.

Jeg har sådan en underlig følelse af stolthed over min alder, som bare pludselig er skudt ned i mig. Jeg tror især det kom da vi optog Beauty Bosserne, fordi de andre var yngre og nogle af dem virkelig higede efter “mere, mere, mere”, som jeg selv gjorde for år tilbage. Og det forstår jeg til fulde. Dét, og så det at produktionen konstant skulle sætte noget på spil overfor mig. “Er du bange for hvad det gør for din business, du flytter til Kolding?”, “Er du bange for Irina overhaler dig indenom?”, “Er du bange for du bliver glemt i København”… Og mange, mange flere af den slags. Nej, jeg er sgu ikke bange for den slags. Jeg kan godt tåle evt. økonomisk nedgang i min business hvis det er i bytte for kærlighed, og jeg kan også sagtens unde andre succes, uden jeg selv sidder og ryster i bukserne. Alle de spørgsmål gjorde mig faktisk bare mere og mere afslappet omkring det hele. Ikke ligeglad, men jeg fik en mere laid back følelse til min tilværelse og satte en masse tanker i gang. Når jeg nu bliver påduttet at frygte noget, hvad er det så i virkeligheden, når det ikke er det de gerne vil have?

Min største frygt er nok i virkeligheden slet ikke at blive 40 år. Det ville da være det værste! Jeg ved ikke om det er min egen alder der gør, at jeg er kommet dertil at så mange omkring mig bliver syge, eller det er en række af forbandede tilfældigheder. Det vælter med ulykke om ørene på mig, i form af sygdom. Bare sidste uge var der 5 beskeder om alvorlige tilstande. Jeg tør næsten ikke tage telefonen mere. Se dét er jeg bange for, at jeg er den næste i rækken og jeg ikke fik det hele med. At løbe efter noget, og så snuble undervejs. Der er jeg nok mere en sprinter der er glad for pauser. Lige stoppe op og mærke, om det nu er nødvendigt at fortsætte, eller måske sætte tempoet ned og lunte lidt, eller skifte rute. Nyde turen istedet for at frygte, ikke at komme først i mål med bedste tid. Det går sgu nok det hele alligevel.

Måske hænger det sammen med, at jeg synes jeg har oplevet en hel masse i mine (snart) 40 år. Alt er naturligvis relativt, jeg er jo for pokker ikke Lady Gaga, men for Marianne fra Byrsted er det egentligt okay. Jeg mangler ikke at løbe nogle horn af, de er faktisk slidt helt ned. Jeg har oplevet så mange ting, og jeg har opnået så meget mere end jeg kunne drømme om, at jeg ikke er bange for at komme til at sidde og fortryde noget jeg ikke gjorde. Jo, jeg vil altid fortryde jeg ikke prøvede at bo i USA, men så var jeg nok gået glip af så meget andet imens. Man skal virkelig sørge for at tage de muligheder der kommer i ens retning, jeg tror på de kommer af en årsag.

play

halloween

playboy

Jeg ville måske panikke hvis jeg følte jeg ikke havde nået en masse af mine drømme, men det har jeg, det er kun på den private front jeg har følt der manglede lidt her midt i livet. Ikke fordi jeg altid har drømt om en klassisk familie med 2,3 børn, kirkebryllup, terminer, fællesøkonomi, konebil, zumba og en lille hund. Tværtimod, så var det nærmere noget jeg frygtede. Jeg er vokset op på landet hvor det ret meget var standarden, og hvor den familie jeg selv er vokset op i, så sådan ud.

Arbejderfamilie med hjemmegående mor og selvstændig far. Jeg forstod det ikke, når nu man kunne så meget andet. Jeg er meget forskellig fra resten af min familie, som har været mere til bilferie, camping og en tur over grænsen. Sådan var jeg ikke, jeg ville længere væk og brugte timer og timer på at finde billige flybilletter på text-tv, så jeg kunne komme langt væk for mine sparepenge. Jeg var slet ikke sikker på jeg ville have børn, og hvis det skulle være, så max én. Til gengæld ville jeg gerne giftes tre gange (der er ikke så mange skilsmisser i min familie), hvoraf det ene skulle være på Hawaii i en hvid bikini. Jeg har aldrig brudt mig om at nogen skulle have overhånden ren økonomisk, det ville min stolthed ikke kunne bære, jeg har aldrig kunne forene mig med at være afhængig af nogen eller noget, og har nærmest altid flygtet fra familielivet, fordi jeg virkelig ikke har villet det. Det er underligt hvorfor jeg har taget så stor afstand fra noget, der har været så godt og trygt i hele min barndom. Jeg undres selv.

 

Men altså, nu er jeg her sgu, i den der relativt almindelige familiekonstellation, hvis man kan kalde os det. Jeg har hvert fald aldrig følt mig mere mainstream end nu. Jeg bor i Jylland, vi har sågar en kat og går til fællesspisning i kvarteret, og den ene halvdel er offentlig ansat med almindelige arbejdstider. Agtigt. “Nåhhh du mener det der helt almindelige liv på den røde løber” siger Troels. Ja, det er lige det jeg mener, haha.

Så ved I hvad. Jeg glæder mig til at fylde 40 år, det bliver så fedt. Det er da sejt at være nået hertil, og det er så rigtigt hvad de gamle altid har sagt. At man ved så meget mere nu. Jeg ville sgu ikke bytte med at være 25 igen, heller ikke selvom jeg nu skal stå på hovedet for at få alt det løse til at sidde på samme sted. Nu skal jeg bare finde ud af hvordan det skal fejres, for det skal det da! Og så skal jeg ha’ lavet en bucketlist over de næste 5-10 år. Her må I gerne komme med gode idéer til eventyr.

 

Hvordan har du selv haft det med at fylde rundt? Det behøver ikke lige at være 40, men nogen panikker jo decideret og vil nærmest hellere holde et døgns stilhed. Hvad med dig?? Umiddelbart er 40 års krisen afblæst her.

 

 

 

Image Map

31 kommentarer

  • Sacha

    Jeg er 28 og fylder jo så 30 om to år. Jeg kan seriøst ikke vente 🙈 jeg vil sku os ind i de voksens rækker og jeg har en datter på 3 og vis det passer ind skal vi måske have en mere om et par år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Jeg fyldte 30 år sidste sommer. Flere af mine veninder panikkede på mine vegne, og prøvede sågar at overføre deres krise til mig. Det kunne ikke rage mig mindre at blive 30 – eller ældre. Jeg NYDER min alder og jeg vil for alt i verden aldrig være yngre. Jeg ELSKER at være voksen, at hvile i mig selv og tro på at det jeg gør er det rigtige. På trods af at andre måske havde valgt at gøre tingene anderledes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Juliane Olsen

    Hvor vildt du fylder 40 år, Mascha. Kan huske da du kom frem. Dejligt du har fundet kærligheden, så er det ingen sag at fylde 40 år

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    #Værdatkæmpefor ♀️ 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Fedt at høre at du er så Ccol omkring at fylde 40, og herligt at du viser sådan en taknemmelighed over alt du har prøvet, gjort og oplevet. Passer godt på denne vise sætning “Det er ikke lykkelige mennesker der er taknemmelige – det er taknemmelige mennesker der er lykkelige!”
    Personligt ELSKEDE jeg at fylde 40 (snart fem år siden), fejrede det med stil og omgivet af mennesker jeg holder af og som holder af mig – så kan man ikke ønske sig mere.
    Livet er fedt – både som 40-årig og som snart 45-årig 💪🏼🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg bliver 40 år om 4 mdr og har frygtet det i mange år……-lige indtil for et par måneder siden. Når jeg ser det hele fra oven, så er jeg 110% tilfreds med det jeg har skabt for mig selv. Jeg hviler ualmindeligt meget i mig selv, kender mig selv og det har fået mig til at holde af de 40🌸🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hehe jeg fylder også 40 i år (dog først til september) Siger også hver gang nogen spørger til min alder: ‘Jeg fylder snart 40’

    Elsker kommentarerne med: ‘Hold da op, du ligner da ikke en på 40 ;)’ Gad egentlig vide om man ville få samme kommentar hvis man sagde: ‘Jeg er 39 år’ ..?

    Jeg har heller ikke krise – jeg ser frem til nogle skønne kommende år hvor karrieren er på plads, økonomien er god, vi er veletableret med drømmehuset, børnene er i gode institutioner/skole m.m…. 40 år – bare kom an 🙂

    PS. Synes du er pisse sej og jeg elsker at følge med i dit liv <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Dejligt du har det sådan, og hviler i dig selv. 🙂
    At blive 30 var ret sejt – at blive 40 var som at blive voksen – at blive 50 var tankeværdigt – snart at blive 60 begynder at krise gevaldigt. Tiden løber pludselig for hurtigt, og der er, som dig, mange ting jeg gerne vil opleve endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeannette

    Jeg havde så åbenbart troet jeg var 37, indtil min lillebror minder mig om at jeg først fylder 37 til august 😂 Jeg går ikke op i egen fødselsdag og med en knægt på 5, så havde jeg åbenbart “glemt” hvor gammel jeg var, så jeg bliver bare 37 to gange!!!!
    Ikke for at lyde kliché agtig, men jeg synes altså du bliver smukkere med alderen 🔥

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Du skal da tjekke fest lokalerne/event firmaet Savvaerket i Aarhus ud. Nogle fede rå haller, med lysekroner, scene og det hele – perfekt til en 40 års fødselsdag! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Sørensen

    Det er sjovt det med alder. Jeg er 42 og føler mig på mange måder ikke så ‘gammel’, måske fordi jeg stadig mangler det som du nu har fået. Så sig lige til hvis du kender en skøn mand jeg bør gå på date med..haha 😂 – Talte faktisk med min søster om det idag, altså hvordan livet har formet sig…og det er meget forskelligt for hende og jeg.
    Jeg havde ikke krise over at fylde 40. Jeg holdte stor fest for alle mine veninder m. påhæng + familie. Dejligt, det var der bestemt, men når jeg engang fylder rundt igen, tænker jeg det er tid til andet…måske invitere mine nærmeste på en rejse ❤

    Kh & kram
    Charlotte 🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Skønne dybsindige tanker fra dig. Og du har så inderligt ret. Fyldte 40 sidste år og synes det var (er) en sej milepæl. (Underligt nok synes jeg at det ser underligt ud da jeg den anden dag inviterede til 41 års fødselsdag🤔🤔).
    Nå, men alderen har medført en eller anden behagelig ligegyldighed, som du også beskriver. Jeg hviler ligesom mere i mig selv og mine valg (og fravalg).
    Jeg kan ligeledes tilskrive mig den ydmyghed, som du også beskriver i forhold til at være heldig at få lov at opleve livet. Derfor skal livet også leves.♥️ Og jøsses kære Marianne fra Byrsted det forstår du sørme at gøre👍💪. Respekt for det du gør og ikke mindst måden du gør det på!! Tak fordi vi må følge med.
    God planlægning med 40-årsfesten 🎈🎈. Den bliver sikkert uforskammet gennemført, som de andre ting du piller ved.
    Kh Karina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla J.

    Jeg vil egentlig bare lige kort tilføje: mega nice blogindlæg!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det er det fedeste at fylde 40 👏 Er virkelig glad for at høre at du også glæder dig 💪
    Nu er jeg 6 år inde i 40’erne,og det er stadig fedt. Børnene er store, og det er Mig tid igen 👌😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg hader både mine og min mands runde dage og det er der en veninde der har skabt for mig.Jeg blev kaldt nd på hendes kontor ( vi arbejdede sa.men på det tidspunkt) og hun rullede en tomme/cm stok ud og viste mig at henfrs mand lige var blevet 50 og at gennemsnits alderen på det tidspunkt var sidst i 60 erne for mænd det vil sige at ser du på stykket mellem 50 og sidst i 60 erne på måle stokken hvor vi kunne resikere at skulle miste manden vi elsker mænd var der ikke et ret stort stykke igen .. Puha en øjne åbner ..Husk at sige jeg elsker dig mens du stadig har muligheden…
    God fødselsdag når du kommer til den ..
    Mvh Helle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    40 er fantastisk, glæd dig😊
    Jeg blev 40 sidste år og valgte at holde en havefest for alle veninderne💃🏼 Det var den bedste fest! Antipasto, Asti, kagemand og rosé natten lang, vi sov allesammen sammen på madrasser i stuen og sluttede af med brunch på vores lokale cafe – fantastisk døgn! Med alderen er jeg også blevet mere rolig og hviler mere i mig selv og ja, så er stoppet med at slå mig selv i hovedet over de 2 ekstra kg, mine grimme fødder etc!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det værste ved at fylde 40 synes jeg var, at man rent statistisk har nået det punkt, hvor man har levet første halvdel af sit liv. Fra da af bliver alder kun et tal i rækken…

    I dag nærmer jeg mig de 46 – 14. april – og jeg kan helt ærligt sige, at alder ikke bekymrer mig længere. Jeg har børn, der er ved at blive voksne. Datteren fyldte 17 i januar, og drengene er 15 og 13. Sidstnævnte fylder dog 14 fem dage efter sin ‘gamle’ far, og jeg griner kun, når de i teenagealderen fremhæver deres gamle far… 😉

    Du er stadig en af de sprødeste 40-årige, så tag det slet ikke så tungt, at det ikke længere er 25, for du ser stadig så bravende godt ud, at man skulle tro billedet med Hefner var taget i forgårs.

    Fortsat god aften herfra. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg fylder 50 lige om lidt. Har lidt krise over at kroppen ikke er så ung som hovedet. Men ellers er det da sejt at nå her til og have det fedt. Jeg er mega glad for mit liv. Elsker min mand, skønne unger, virksomhed. Ikke meget af det ro som andre taler om, men trods alt er der ved at lande lidt modenhed hos mig 😊. Holder en stort fest hvor vi kan gi den gas. Så må jeg se bagefter om der skulle dukke noget alderspanik op…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina W.

    Det er dejligt at blive ældre. 🙂 Jeg blev gift dagen før jeg fyldte 40 – vi er stadig sammen (på 16. år), og det er let at huske bryllupsdag 🙂 Du skal bare nyde det fuldt ud. Lad være med at udsætte ting.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Dejligt indlæg og skønne billeder. Lyder som om at du er lige der, hvor du skal være 😀.

    Jeg havde absolut ingen krise hverken da jeg fyldte 40 eller 50. Da jeg fyldte 50 samlede jeg alle de kvinder, der har passeret igennem mit liv på den ene eller anden måde og det var lige præcis som det sku’ være.
    Jeg tror på at intellekt følger alder – altså at man psykisk følger med sin alder op af, sådan er det i al fald for mig. At “hvile” i den alder man nu engang har i stedet for krampagtigt at holde fast i fortiden. Tillykke med de 40 💐🎂🥂 når du kommer dertil 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Altså… nu ved jeg godt du skriver det ikke har været en drøm… men jeg synes virkelig det kunne være spændende at læse om et bryllup 🤭 hold op al det info din blog kunne indholde… kan lige se det for mig “ slør eller ingen slør” og alle de tips du kunne dele ud af.. for ikke at tale om kjolen og selve festen… bliv nu bare gift, så jeg kan gennemleve det 😂☺️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg havde kæmpe krise da jeg blev 25. (er 26 nu). Jeg følte mig SÅ gammel! Det hang nok lidt sammen med at jeg havde ikke fået børn endnu og alle omkring mig fik børn, selvom de ikke havde været gift i så lang tid. (min mand og jeg havde lavet det kompromis at vi skulle have børn når vi havde været gift i 5 år). Jeg følte mig så bagud, der var forfærdeligt! Jeg ville gerne være en ung og hip mor, men blev det først her som 25-årig. Altså jeg er jo midt i 40’erne inden min knægt bliver gift, jeg kan slet ikke ha’ det 😂 jeg ved godt det er mit verdensbillede der er helt galt på den, jeg føler mig gammel 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Livet begynder ved de 40. Jeg mødte min mand. Startede selvstændigt. Blev gift. Og fik min søn. Livet er fantastisk 😀💪❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Virkelig godt indlæg søde mascha!jeg er næsten lige fyldt 40 år.jeg synes det er mærkelig at fylde 40 men alligevel ville jeg ikke være 25 år igen da jeg tager alting mere afslappet efter jeg er blevet ældre:)går dog meget op i at holde mig pæn i form af nyt tøj ret tit, god frisør, træning osv.får tit at vide at jeg holder mig ekstrem godt og at man ikke kan se at jeg er 40:)men tanken om at jeg er 40 er underlig:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hold nu op! Det er en af de bedste “skriverier” jeg har læst på din blog endnu!👏🏻😊 du er som vin, bedre med alderen😉🍷

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Jeg blev syg, med kroniske smerter og en gang sklerose oveni, da jeg var 26. Mit liv gik fra den ene dag til den anden, fuldstændig “i stykker”

    Da jeg blev 30, var det fantastisk… Fordi, hold kæft hvor er det nederen, for folk så jo kun, ingen rynker, nå men, så er alt godt, så kan hun da gå normalt, og alt mulig andet, folk forventer af en i tyverne… Nu glæder jeg mig bare til jeg bliver 50, så folk ikke kigger ondt på mig, fordi jeg skal sidde ned i bussen, ellers vælter jeg… Så, jeg har det også modsat alle andre… Shit jeg glæder mig, til min krop har samme alder, som min krop…

    Nå, men, bortset fra det… Shit det var et godt/flot indlæg på bloggen 😊 virkelig godt skrevet og sådan (ikke fordi de andre ikke er, you know what I mean 😉)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Rasmussen

    40’erne er det fedeste årti, meget falder på plads indeni og mange ting bliver ligegyldige ting, man ikke gider at bekymre sig om ..man finder en anden værdi i livet og vil bare fylde det med gode oplevelser med familie og venner. To ting der er mindre sjove..tiden flyver afsted alt for hurtigt og man begynder at miste elskede familiemedlemmer og venner..det er SÅ hårdt, men giver samtidig et spark til at leve livet til fulde, Mange tanker til dig og dem omkring dig ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg fylder 30 i 2020 og jeg glæder mig helt vildt. Jeg er et sted i mit liv hvor jeg har oplevet kæmpe tab, mistede min mand i en alder af 24, har oplevet at rejse verden rundt og er nu landet solidt på fødderne med en dejlig kæreste på 22 år (lidt kuvøseguf skal der til) og en dejlig lejlighed jeg lige har købt og flyttet ind i. Jeg er et sted i mit liv hvor jeg har det virkelig godt – og om så det var 40 eller 30 eller hvad det er, så handler det om at føle sig godt tilpas. Keep it up!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ved du hvad, søde Macha – livet bliver kun endnu bedre efter de 40.
    Det er iøvrigt et kanon indlæg du har skrevet her, meget dybt og ærligt – tak!
    Det var først efter jeg fyldte 40, at jeg fik det fedeste liv (jeg er nu 56) og jeg har aldrig set mig tilbage:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melody

    Glæd dig til de 40.
    Jeg fejrede min dag med at blive gift. Min mand og mig har fødselsdag samme dag og han friede på juleaften og sagde at det skulle være den dag. Så vi holdt et stort bryllup med vores tætteste venner og familie samt min far var med via FaceTime fra sengen på hospice. Han sov ind 14 dage efter vores bryllup men han fik set sin datter blive gift.
    Jeg bliver 42 i år og jeg synes livet er skønt 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Mascha 🙂
    Hvor er det bare en skøn blog du har. Jeg nyder så meget at følge med.
    Du rammer helt plet med dit indlæg her – så TAK!
    Jeg driver til dagligt børnetøjswebshoppen http://www.lillelykke.dk og håber vi en dag kan lave en samarbejde med dig – det vil jeg super gerne <3
    Anyway, tak for en alt for lækker blog – jeg nyder at følge med.
    Kærlige hilsner Karina

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Køkkenet er bestilt, sådan her bliver det...