Snart 40. Jeg er begyndt at lyve, og det er faktisk ikke med vilje...

Projekt fyrre og FUCKING FABULOUS!

Hej mandag dit bæst. Som jeg skrev i går, så nærmer jeg mig jo de fyrre, og hvis der er noget jeg skal på den dag, så ordet edermagme at se møg hamrende godt ud, det kan jeg fortælle jer. Det er virkelig ikke meget jeg har trænet siden vi flyttede. 2 timer for at være helt nøjagtig, og det har resulteret i… Helt seriøst… 5 kg. FEM! Jeg er helt rund i hovedet for pokker, når jeg altså ikke lige vinkler kameraet og skjuler det hele, hvilket jeg da også synes jeg har lidt flair for. Og nej det er ikke filler desværre. Kærestekilo, jeg vidste bare de ville få mig med tiden. Det er også det Badehotel, vi er først lige begyndt at se den serie og kan slet ikke stoppe igen. Så ligger vi der og hygger og smovser. Den går bare ikke længere, det er slut!

Jeg ved godt jeg viste at jeg var i gang med træningen igen, og det var også intentionen. Jeg vidste bare ikke helt hvad jeg var til, men jeg har fundet ud af det bedste for mig er at komme ud af huset og ind i et center, eller en tur ud at løbe en bette tur. Og så træner jeg bedst med mænd. De sludrer ikke så meget, men det vil jeg jo gerne, og pludselig er timen gået. I virkeligheden er det nok ikke den manglende træning der har forårsaget de ekstra kilo. Jeg putter jo noget i munden hele tiden, og så er vi glade for et glas vin i ny og næ. Vi har en champagnestue, det siger vist det hele, ik. Det er også slut nu – altså pånær i weekenderne!

Men ikke nok med jeg er startet på træning igen igen i dag, så er der flere ting jeg overvejer at gøre noget ved. Jeg bliver skrup skør af mine hormoner, og vil gerne prøve at spise lidt efter det, blive testet eller noget i den retning. Jeg er ved at læse op på det. Umiddelbart til fordel for hele husstanden. Jeg er tænker også virkelig meget på mit helbred. Frygten for livsstilsygdomme og kræft er noget jeg tænker på dagligt, og så hjælper der jo ikke noget at sidde og fede den i sofaen, og fylde sukker og fedt i hovedet. Jeg vil gerne have min krop gennem testet for det hele, og det må jeg lige finde ud af hvordan jeg gør. Nu er jeg hvert fald i game, for jeg skal ikke være fyrre, fed og færdig til sommer, jeg skal være fyrre og FUCKING FABULOUS!

I mens jeg har skrevet disse liner har jeg tygget en hel pakke lakridstyggegummi. Sukkerfri naturligvis. Shit jeg savner mine poletter, og jeg er ikke engang igennem første dag endnu.

 

 

 

Image Map

24 kommentarer

  • Liva

    Prøv at tjek Currame.com eller Caroline Fibæk ift. Hormoner, tests, og sund kost 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Sukkerfri Gajoler med polet smag er en ven i nøden (fåes i Føtex) – smager fuldstændig af alm. poletter 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Er startet på Keto Madbanditten
    Vi har tabt 10 kg hver på 2 måneder og vi fylder os med bacon, fløde og alt det lækre broccoli. Men intet sukker. Det bedste er at man ikke er sulten 👌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Hej Mascha
    Prøv at læse Caroline Flemings instagram mht til kost mm.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Hejsa 😊 Det er godt nok længe siden du har postet et migræneanfald, men tænkte på, om du har læst om denne kur https://migrænekuren.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Caroline Fleming spiser jo ikke det hun poster! Allerhøjest sellerijuicen. Det kan man altså ikke tage seriøst…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Du nupper blot en omgang ´ Stram mås lækker gås `; så er de kg. ude af verden ! 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg vil også klart anbefale dig, at tjekke Caroline Fibæk. Hun har nogle hormon forløb, hvor du virkelig kan få testet alt igennem 😊
    Jeg har selv været på sådan et forløb, og købte efterfølgende hendes bog, Hormonel Harmoni, der også er en stor hjælp 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Sørensen

    Åh altså, du er virkelig ikke den eneste hvor humøret driller og hormonerne raser…same here!! Det føles ca som at have depression en gang om måneden 😣😣😣 Jeg følger og Caroline Fibæk 👌 og hun har lavet en stak opskrifter på sunde lækre is..just saying 😃
    Hører MEGET gerne, hvis du finder noget som hjælper dig!!! Hørte iøvrigt den anden dag i Godmorgen Danmark, at styrketræning er super godt, da det er med til at regulere hormonerne ☺. Og det var hende lægen Søs, der udtalte sig.

    Kh & kram
    Charlotte 🌷🌞🤗😘🌷

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene dyøe

    Smiler du er også et helt almindeligt menneske, og ikke en af de der alt for postede overnaturlige mennesker som er perfekte i alt😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Caroline Fleming har lige været på et kurophold, hvor hun er blevet testet igennem på sundhed og krop, og kost tilrettelagt efter det. Hun fandt ud af at hun faktisk var tyndfed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg syntes du er mega sej – jeg elsker at du bare er et helt almindeligt menneske som tør vise alle sider af dit liv frem, også dine kæreste kg, som de fleste nok kan relatere til 😉

    Der er ikke noget at sige til du ikke har fået trænet, i er flyttet, i har rejst en del, og hele jeres familie har lige skulle falde på plads.
    Og alligevel så går der ikke mange måneder så er du klar på træning og tænker vægttab – jeg er fuld af beundring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg kan så godt følge dig, jeg er 35 og tænker også hver dag på livsstilssygdomme mv., og jeg har de bedste intentioner når det kommer til træning, men nej hvor er der langt fra tanke til handling på det punkt. Du kunne starte en gå klub for Kolding tøser, se det var træning jeg gad 😃 Sådan en hvor man går 10.000 skridt inden man tager hjem 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    U can do it. Brug evt MK principperne det virker og er så godt for kroppen
    Michelle er super.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe Kragh handen

    Kærestekilo haha 😄 ja det er sgu det rigtige ord. Godt at du gør noget ved det. Jeg blir selv 48 til sommer og shit de ekstra kilo er bare svære at komme af med. Og kroppen ændrer sig 🙄 især når man blir 45 så går det for alvor ned ad bakke (Sorry!) så op på hesten med dig 💪🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Brug Gustav sasalinas. Er begyndt at på hans onlineforløb. Har tabt 6,8 kg på 3 uger. Og jeg er 44

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha ha ha????
    Du er skøn – og husk! Rigtige kvinder har bløde maver❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha ha ha:-)
    Du minder helt vildt om mig – pissedårlig til at være sund året rundt – og ved du hvad?
    Det vigtigste er at du har det godt, og du ser jo knaldgodt ud, så bare nyd livet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Du har selv skrevet en bog om at tabe sig, kan du ikke bruge den 🤷‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Hej Mascha,
    En af de bedste ting jeg har gjort for at få mine hormoner i balance, er at tage Maca pulver. Det balancerer alle hormoner i kroppen, så de går ind på et niveau hvor de skal være uanset hvor problemet ligger. Og så styrker det knoglerne, så også super godt til træning, og nogen tager lidt før træning. Man får en sådan lidt en følelse af at have drukket kaffe, det giver lidt et kik.
    Derudover spiser jeg plantebaseret, men nyder også livet, det virker for mig.
    Derudover, hvis du vil tage sagen i egen hånd, kan jeg anbefale Nordic Labs, Det er seriøst det bedst lab der findes i Norden. Få taget dine blodprøver der (de fleste alm læger i dag, tager jo kun et par blodprøver). Du beder bare om en hormonanalyse.
    Hvis du rådgiver dig med behandlere, så vil jeg anbefale ikke at tage nogen form for naturmedicin/homøotapi med alkohol i. Der findes masser man kan gøre uden.
    Ashwagandha er også fantastisk (indisk ginsing), det balancere østrogen niveauet i kroppen! der er nu dokumenteret studier på at det bla forbedre stofskiftesygdomme. Det er så fantastisk for så mange ting.
    Held og Lykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    “jeg putter noget i munden hele tiden” hahaha gad vide hvad der er 🍆 😂 så får du da trænet lidt mere end de to timer, giv dig selv lidt mere credit 😂😂😂👍💃💃💃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Torben

    Hej med dig Mascha.
    Dengang du poppede op i PH. for efterhånden nogle år siden, der brød jeg mig godt nok ikke specielt meget om dig, og sådan var det i årevis.!
    Men her det sidste årstid der har jeg fået et helt andet syn på dig, og jeg får mere og mere sympati for dig som den person du er nu, for du har om nogen udviklet dig i positiv retning.
    Jeg forstår godt du gerne vil stå “knivskarp” på din fyrre-års dag, men jeg syntes faktisk du allerede ser brandgodt ud, du er en af dem som kun bliver smukkere med alderen. 🙂
    Du når ALDRIG at blive fyrre, fed og færdig.
    Du bliver 40 år til sommer, og du kan være dig selv bekendt 100% Der er ikke mange er runder fyrre og stadigvæk ser ligeså godt ud som du gør.!
    Ja….. kæreste-hygge, tv-serier, hygge-snolder og lidt god rød/hvidvin det skal man have lov til, også uden at føle sig “fed og færdig”.
    Mascha LEV LIVET sammen med din Troels, nu har du/i brugt 25+ år på at se godt ud og være fit for fight, og nu starter snart den sidste halvdel af dit/jeres liv, og det er NU det starter, det med at NYDE livet i fulde drag, jeg er 15 år ældre end dig, så jeg ved hvad jeg taler om.
    Men hvor om alt er, så ønsker jeg dig/jer alt det bedste fremad-rettet og jeg håber du får en fantastisk dag når du “runder”
    Mvh. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maschavang

      Kære Torben, tusind tusind tak for din enormt søde besked, den blev jeg virkelig glad for. Så pænt af dig at skrive. TAK! Rigtig god weekend 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Kære Mike Cool,
    Du må ikke have det særlig godt med dig selv, siden du har behov for at tale så grimt til et andet menneske du ikke står face to face over for og som ikke har gjort dig noget.
    Hvis der er nogen der har trådt på din sukkermad, så lad det ikke gå ud over Masha, hun udstråler kun glæder,god energi, og ægthed…og i den grad lækkerhed.
    Jeg bliver trist når jeg ser andre mennesker opføre sig sådan som du gør, men du må have det svært, så alt det bedste på din vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snart 40. Jeg er begyndt at lyve, og det er faktisk ikke med vilje...