Pendlertype og tung i røven...

Besøg på børnehjem i Borneo

Vi er ankommet til Borneo for et par dage siden, men det har simpelthen været en kamp at få billeder op på bloggen – det har taget hele dagen at loade disse billeder. Men nu er der lidt, og der kommer mere. Vi rejser med en gruppe skønne mennesker, bla. familien Holm som har Holly på 5 år. Hende og Hollie leger så godt sammen og faldt hinanden om halsen allerede i lufthavnen – der er altså knald på de par piger sammen! Så søde er de.

Jeg har besøgt børnehjem flere steder i Afrika, og har længe haft planer om Hollie Nolia skulle med ud i verden og opleve hvordan verden og livet også kan se ud. Når man lever så priviligeret som vi gør, så er det vigtigt med nogle kontraster og forståelse for andre situationer. Jeg vil enormt gerne have hende med ud på lidt større rejser, og ikke bare charter eller 5 stjernede hoteller. De mere rå ture jeg selv har taget er endnu alt for barske, så vi starter lidt blødere ud med et besøg på et børnehjem i den pænere ende. Men ikke desto mindre et børnehjem, som er milevidt fra Hollies opvækst og muligheder.

Hjemmefra pakkede vi nogle ting, som vi mente børnene havde mere brug for end os. Det kan godt være lidt svært at give slip på nogle ting, især i den alder, men i stedet for at købe nye ting og tage med, giver det meget større mening og forståelse, at tage ting fra værelset.

Da vi ankom blev vi modtaget med sang og fin hilsen. Vi hørte om børnehjemmet, hvordan det styres, gav børnene gaver, fik lov at se deres værelser og fik også en omgang hyggelig fællesdans.

 

Image Map

Næste indlæg

Pendlertype og tung i røven...