Ny Prada taske

Spændende besøg fra Astma-Allergi Danmark

20131118-161858.jpg20131118-161858.jpg

For noget tid siden sagde jeg ‘ja tak’ til at få besøg af Astma-Allergi Danmark. De ville komme og gennemgå mine skabe for hvad jeg brugte af kemikalier, som jeg nok ikke selv var klar over. Det synes jeg var spændende fordi jeg selv gik total amok i alverdens øko-stuff da jeg blev gravid – men har glemt det siden. Tænkte det måske også var noget for jer…

Det var Ewa Daniel, som er toksikolog i Astma–Allergi Danmark, der kom ud til mig. Hun har været med i en masse ting som Go’ Morgen Danmark osv. Vi havde aftalt at hun ville lave en slags “vis mig dit køleskab”, bare med rengørings og plejeprodukter.

20131118-161830.jpg

 

20131118-161920.jpg

Jeg tømte en masse hylder og skabe, og blev klogere på hvad der egentlig er “giftigt” og hvad der ikke er. Hovedsageligt tænker jeg jo mest i hensyn til min datter. Bla. var hendes badeskum økologisk, men blåt. Og det er jo ikke så smart. Den blå farve er farvestoffer = kemikalier, og at den er økologisk betyder ikke at der ikke er alle de ting i, som kan være usundt for hende. Økologi er godt mod naturen, ikke nødvendigvis min baby. Som jeg har forstået det.

20131118-161839.jpg

Mit opvaskemiddel var heller ikke så godt, selv om der ikke var farve i. Den har ellers været dyr 🙂 Der var en masse parfume og parabener i. Det handler meget om hvad man har berøring med. Bare sådan noget som at putte en vasketabs i opvaskemaskinen, gør at du er i berøring med kemikalier. Uanset hvad er det altid en god ide at læse de forskellige tests på nettet, før man beslutter sig hvilke vaskemaskiner eller kemikalier, man vil købe. Selvom det kun er ganske kort, så kommer man hurtig i berøring med mange ting på en dag. Tandpasta, cremer, makeup, rengørringsmiddel, sæber osv. som indeholder parfumer og farvestoffer. Når man som jeg gerne vil stadses lidt ud, så er det egentlig mange ting jeg putter på mig selv, og det kan altså betale sig lige at tænke over hvilke ting der kan undværes, eller bruges på en anden måde, for at undgå en cocktail effekt. En cocktail effekt betyder at jo flere kemikalier du blander sammen, jo værre står det til. 1+1 er ikke lig med 2 i denne her sammenhæng, når man taler kemikalier. Risikoen for allergi eksploderer jo mere flere parfumer osv. du er i kontakt med. Bla. derfor sprøjter jeg parfume på mit tøj eller hår, og ikke på huden. Jeg kan få det fysisk dårligt ved at få parfume på min hals.

Af de mange ting som jeg slæbte frem, overraskede nogle ting mig også positivt. Min selvbruner var ok, og jeg fik hende til at tjekke de nye cremer som jeg har købt. Derimod var mine Froggy rengørringsmidler noget værre noget. Fyldt med en masse skidt. Men det er jo svært, synes jeg, at finde ud af hvad der er godt og skidt. Som regel kan man bare regne med, at har det farve og dufter, så har vi balladen. Dermed ikke ment at det er total forbudt, men en god ide at tænke over. Nogle gange spiser jeg jo også McD, når jeg har spist salat alle de andre dage. Man må give og tage lidt… Man kan ikke kun leve af Mcd. Forstår I? 😉

allergi

Hvis du gerne vil lære at læse en varedeklaration, så er det bagfra de dårlige ting står. Det er som regel konserveringen der kan fremkalde allergi.

Astma-Allergi har lavet et smart opslagsværk KEMILEX på nettet, og som app så du altid kan have den med. HER kan du tjekke om dine produkter er “sikre”.

HER har du de 26 mest allergiframkaldende indholdsstoffer, den skal du helst undgå.

Jeg går altså ikke længere bare efter det økologiske mærke. Min datter kommer trods alt før noget andet. Så jeg går nu som førsteprioritet efter den blå ring, og så dernæst efter om det er øko.

20131118-161911.jpg

Det er Neophos Power&Pure, der har inviteret Ewa fra Allergi-Danmark til at dele hendes viden med mig og mine læsere. Derfor har de også ladet mig prøve deres produkter, som  er uden parfume, kunstige farvestoffer og fosfater. Neophos Power&Pure er Svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi i de nordiske lande, og er et nyt miljø- og allergimærket maskinopvaskemiddel, der er godt ved både familie og miljø. Effektiv rengøring helt uden parfume, kunstige farvestoffer og fosfater

Det kan synes lidt vildt at skulle gå op i hvad slags kemi, der er i opvasker tabs-ene – men på den anden side, så får flere og flere børn og voksne kontaktallergi. Selvom man ingen allergi har i familien, er der 5-10 pct. risiko for, at ens barn udvikler kontaktallergi og det svarer ca. til, at der i et klasseværelse sidder 2 børn/unge med kontaktallergi – og helle for det ikke er ens eget barn, så måske det rent faktisk var noget man skulle gå op i? En af de store syndere når det gælder kontaktallergi er parfume.

 Besøget er lavet i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

 

 

Næste indlæg

Ny Prada taske