Sidste chance for 20% på Hairlust Gummies

Farven på kontoret: LadyBoss attitude!

Vores hus er jo ikke bare vores hjem, det er også min arbejdsplads, og her jeg kommer til at bruge det meste af min tid. Derfor har jeg fået et ret prominent værelse i huset, og jeg er simpelthen så vild med det! Jeg kan kigge lige ud på det liv der måtte være ude på gaden, og holde øje med pakkeposten, som måske lige kommer til at trykke en ekstra gang på ringklokken med den sejeste tone, der lyder helt majestætisk. Detaljerne er vigtige, som I kan høre. Der er flotte høje paneler, meget højt til loftet med det smukkeste stuk, charmerende radiatorskjuler og en vild indbygget bogreol med skydedør indtil stuen – I freaking love it! Og derudover har jeg også et fotorum i kælderen – det bliver så godt. Det er Annette, vores indretningsarkitekt, der har foreslået det, og som også har været med til at guide mig i farvevalget på væggene. Guide os, guide OS, for pokker 😁

Min største bekymring har hele tiden været, hvordan det bliver med tre børn og pladsen, selvom det jo er et rummeligt hus. Jeg er vant til det kun er Hollie Nolia og jeg, og det er mig der bestemmer hvornår hun hentes, og freden i hjemmet er ovre. Det bliver jo noget helt andet nu, men heldigvis flyder mit lidt skæve job jo sammen med mit privatliv, så det er på en måde en del af det. Det havde nok været noget andet, hvis det var et helt andet fag.

Fordi jeg er så forholdsvis meget hjemme, forestiller jeg mig, er det også vigtigt for mig at der trækkes en grænse mellem arbejde og fritid. Det har jeg ikke haft før, men vil gerne væk fra at sidde med min laptop i skødet det meste af tiden, og kan lukke døren… Eller lad mig lige prale… Skydedøren i bogreolen, på mit mega awsome kontor!! Kontoret skal på en og samme tid være et selvstendigt rum, men samtidig være en del af helheden i huset. Det skal flyde sammen, men bære tydelig præg af, at det altså ikke er her børnene sidder og gamer. Hold nu op hvor har det taget lang tid at finde den rette farve, eller rettere, at blande den. Stakkels, stakkels meget tålmodige farvemand, der har haft den tjans.

Efter utallige besøg, blandinger og maleprøver, blev det til denne her farve. Jeg ønskede den skulle være feminin, men med kant og dybde, samtidig med der skulle være ro og attitude i rummet. Hver gang jeg skulle beskrive hvad jeg tænkte, sagde jeg til farvemanden at det måtte endelig ikke ligne et pigeværelse, der skulle være mere ladyboss over det, end børneværelse. Jeg var nemlig ude i en meget lysere udgave fra start, som så endte i denne her. Jeg har det lidt ambivalent med ordene ladyboss og bosslady, men det var den bedste måde jeg kunne beskrive mine tanker på, og som han forstod.

Fordi jeg selv har lavet farven, og fordi jeg ved at jeg bliver spurgt om farvekoder herinde, har jeg aftalt med ham at jeg giver farverne i rummene mine egne navne, så I lettere kan bestille nøjagtig denne farve, hvis I ønsker det.


Reklame, da jeg har et andet samarbejde med Primacol, som dog ikke har noget med dette at gøre, men går med livrem og seler i den forbindelse. Farven på mit kontor har jeg valgt at kalde Ladyboss, så hvis I er pjattede med den, skal I altså bare sige det navn til Primacol, eller der hvor I køber deres maling.


Farven varierer lidt efter hvilket lys der lige er, og der er endnu ikke nogen lampe i rummet. Jeg har set den flotteste lampe/lysekrone fra Lene Bjerre, som jeg overvejer at købe… Må lave et moodboard til jer, om hvad jeg forestiller mig. Lige nu er rummet proppet med ting, fordi vi jo er flyttet ind, men jeg nåede lige at tage disse billeder inden.

Kan I lide farven?

Så skal det “bare” indrettes…

Image Map

Næste indlæg

Sidste chance for 20% på Hairlust Gummies