Kunne vi bo i Jylland? Hollie Nolia kunne…

Det er lidt som om jeg har ferie for tiden, det har jeg ikke som sådan, men jeg tager mig nogle friheder. Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men det Jylland trækker jo lidt. Altså ikke Jylland i sig selv… Det der ér i Jylland. Det er lidt som når jeg kommer hjem til mine forældre, det er en helt anden verden hvor jeg føler mig lysår væk fra min egen hverdag. På en og samme gang enormt dejligt og befriende, men også virkelig skræmmende. Jeg elsker jo min lille base her, lige i nærheden af alt det sjove, men stadig i det grønne med vand, skov og heste i vejkanten.

Men Kolding er jo ikke min hverdag, og måske også derfor det er ekstra dejligt, krydret med helt tosset forelskelse. Efter nogle børnefrie dage og et skønt bryllup, kørte vi (mig, Troels og Emilie) op til mine forældre for at hente Hollie Nolia og hygge lidt i haven i Byrsted. Her satser jeg også på et par dages ferie i løbet af sommeren, Hollie skal hvert fald derop igen en tur. Det bliver faktisk ren dansk ferie i år. En blanding af Kolding, Roskilde Festival, Samsø, Bornholm og Smukfest. Vi har rejst så rigeligt, og kommer jo nok afsted igen, så når sommeren ser så dejlig ud, vil jeg hellere være i Danmark.

Det er lidt sjovt det med hvordan børn opfanger ting, og reagerer på forandringer. Hollie Nolia har altid været rigtig god til det med at komme rundt, til far, mormor, farmor og nye bekendtskaber i begge lejre. Alt virker så naturligt, hun er meget åbensindet og umiddelbart bare glad for forandringer. Ikke noget surmuleri eller jalousi, the more the merrier. At Troels har børn er hun også kun glad for, og synes er både hyggeligt og spændende. Da vi kørte hjem til os selv, tog jeg lige en ekstra gang en føler på hvordan det havde været, og hendes svar er ret sødt synes jeg:

Mig: Synes du det er hyggeligt at være hjemme hos Troels og børnene?

HN: Ja rigtig meget!

Mig: Skal vi så besøge dem igen, synes du?

HN: Ja og ved du hvad mor, hvis vi boede der ik, så var vi tæt på mormor og behøvede ikke flyve eller køre tog… Så kunne vi bare besøge hinanden hele tiden!

Mig: OOOKAY ! Jamen hvad så med din SFO??

HN: Så kunne jeg bare gå i en SFO der, og bare flytte SFO. Men så har jeg bare ikke min kat mere.

Mig: Den kan man jo bare tage med, det er jo vores.

HN: Nå ja, god idé mor, god idé!

Jeg siger ikke vi er ved at flytte til Kolding (slap liiige af!!), men at hun alligevel tænker over afstanden og det med at flytte SFO, helt af sig selv, synes jeg er enormt sødt og samtidig betryggende. Det betyder jo kun hun føler sig godt tilpas i konstellationen og er åben for nye muligheder. Nok egentlig mere omstillingsparat end moderen.

Hvor heldig må man også lige være? Se en fin tegning Emilie (9 år) har lavet. Vi står begge med åben mund. Mig, fordi jeg lige har set en flot kjole, Troels fordi han lige har set mig. Hahahaha hvor sødt er det ♥

Og ja, det er en stok (!!) Troels har fået sig der, og jeg har fået mig en lille bakke, så jeg kan nå op til ham.