Højdepunkter 2016 / del 2

Vil I se mine bloggertal?

image


Underligt billede sådan lige at smide på, men sådan ser jeg altså ud i dag. Jeg har morgenhår, mascara under øjnene fra i går, peanutbutter i mundvigen, helt utrolig træt og forbandet lykkelig. Jeg sidder foran computeren og vil da lige kommentere på noget 🙂

I går da jeg var i Go’ Aften Danmark, blev der sagt at jeg har op mod 500.000 unikke læsere pr. mdr. Der er kommenteret på, om det nu også passer – og det gør det ikke! Jeg har ikke en halv mio. unikke læsere HVER måned. Nogle måneder er der mange læsere, andre færre. Sådan er det bare, og sådan har det altid været. Det er sådan med bloggere, at det for mange er meget vigtigt hvor mange unikke læsere de har, og hvor mange sidevisninger. Sidevisninger er nok mest pral, for så meget kan man ikke bruge dem til, det er de unikke læsere der tæller. Det betyder hvor mange enkeltpersoner der har været på bloggen. Det er selvfølgelig meget rart med mange læsere, men for mig er det ikke det vigtigste. Hvis jeg ville have virkelig mange læsere, så lavede jeg clickbait overskrifter, eller delte personlige ting som i dén grad ville få folk ind på bloggen. Jeg ønsker bare ikke være en “sensations-blogger” der lever af clickbait, det er der andre der er meget bedre til. Hver sin lyst, og stor respekt for det. Jeg vil egentlig bare gerne have gode læsere, der læser med fordi de gerne vil følge mit liv, føle sig inspireret eller deltager i kommentarfeltet. Som blogmama ved jeg også at det kunderne ønsker er langt fra udelukkende høje tal. De fleste blog-kunder ønsker en troværdig blogger de gerne ser deres brand/vare blive assosiaseret med. Det er mere atraktivt end høje tal, også hos Blogly. Jeg tjekker sjældent mine tal, men det gør min sælger når der er behov for det. Når pressen skriver hvor mange læsere jeg har, så har jeg udtrykkeligt forklaret at mit højeste læsertal er 485.000 unikke på en måned (husker ikke lige hvilken mdr.), hvilket er blevet til ca. en halv mio. – og jo heller ikke forkert. Der ville lyde smartere at sige jeg har ca. 2 mio sidevisninger om måneden, da det er et flottere tal og nok også derfor mange bloggere gør det, men det føler jeg altså ikke behov for. Folk tror også fejlagtigt at jeg får mange flere læsere, når pressen skriver om mig, og det jeg skriver på bloggen. Det er i dén grad forkert! Faktisk får jeg færre læsere af det på bloggen, fordi de ripper hele mit indlæg og gengiver det, og så behøver folk ikke gå ind på min blog og læse det. De links de laver giver ikke en dyt, så det er en stor fejl, hvis folk tror det. Til gengæld så ryger mit indlæg ud til massivt mange flere mennesker, som jeg ikke kan måle, men jo giver en meget større rækkevide som jo heller ikke er dårlig, alt efter hvad indlægget handler om. Så det er jo både godt og skidt, men knapt så målbart. I virkeligheden er tallene for den slags med garanti en hel del større, hvis man tænker i de baner.

Nogle af de dårligste måneder på året for min blog er sommerperioden. Juni var dog god, men se lige juli, hvor folk var på ferie.

  • Brugere er unikke læsere (det vigtige tal)
  • Sidevisninger er hvor mange sider der er blevet læst

JUNI 2016

skaermbillede-2016-12-29-kl-14-06-40

JULI 2016

skaermbillede-2016-12-29-kl-14-07-35

Der er stor forskel, men sådan er det fra måned til måned. Enhver blogger kan rive sig gode tal én måned, uha uha så er man en stor blogger den måned. Jeg vil hellere være en populær blogger, end en stor blogger, og gerne over flere år, end bare en måned 🙂

Næste indlæg

Højdepunkter 2016 / del 2