Sådan bliver min valentinsdag

Jeg har fået en perfid og uacceptabel kommentar. Her er min mening!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Annonce

For et par dage siden lagde jeg et billede på Instagram af Hollie Nolia, og skrev at jeg savnede hende. Hold kæft jeg savnede det lille menneske! Én af de kommentarer der kom, var fra en kvinde der skrev “Hvorfor forlader du hende så hele tiden?”. Jeg blev simpelthen så arrig, at jeg skyndte mig at slette den, men har tænkt ret meget over den.

Jeg ved at der ikke er noget forkert i at jeg tager en uge afsted uden hende. Det ved jeg, fordi hun har haft det vidunderligt imens jeg var væk, godt forstår at jeg er taget afsted og kommer hjem igen, og følger med på bloggen imens. Men jeg synes der er noget meget, meget forkert i at skrive sådan. Er det for at såre mig, eller er det fordi damen ikke kan se udover egen næsetip?

Det jeg har rejst helt til Afrika for, og forladt det der betyder aller mest i mit liv, er for at gøre en forskel. Det kan være svært at se længere end eget behov, hvis ikke man besidder ret meget næstekærlighed, men kun holder blikket indenfor egne fire vægge. At jeg kan tage afsted og oplyse andre og fortælle beretninger fra et sted de færreste kommer, betyder måske noget forståelse og støtte, til nogen som kan få et bedre liv og en lysere fremtid. Jeg har talt med ret mange piger på den uge, og jeg ved at det har været vigtigt for dem at møde en der gav dem håb til at komme igennem, holde ud og kæmpe. Kæmpe for deres rettigheder, og retten til deres egen krop. Det er en selvfølge for os her i Danmark, men i Afrika er det langt fra tilfældet. Jeg har mødt rigtig mange barnebrude og teenagemødre på min tur. Jeg har sågar talt med en pige der som 8 årig blev taget som sexslave i tre måneder, at en hel gruppe. Forestil jer det, OTTE ÅR var hun!! Jeg havde svært ved at rumme hendes historie, og har derfor ikke fortalt den. Hun havde selv svært ved at fortælle den, men ville så gerne ud med den så der kan blive gjort opmærksom på problemet. Da hun slap væk og kom tilbage til hendes landsby, blev hun nemlig behandlet som “damage goods” fordi hun havde haft sex – altså var blevet voldtaget og mishandlet. Der var ingen sympati, og disse piger bliver set ned på, og tvunget til at føde eventuelle børn som de bliver gravide med undervejs. Det er meget almindeligt at de bliver misbrugt af onkler, deres lærer eller hvem der kan bytte med noget som familien kan bruge. De er egentlig ofte en for stor økonomisk belastning for en familie, og er derfor tidligt afsatte.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det er SÅ vigtigt at disse piger kommer i skole, så de kan lære at det ikke er rigtigt at mænd må bruge deres kroppe – at kroppen er deres egen, og deres ret. Det ved de simpelthen ikke, fordi deres mødre og søstre sikkert alle har fået bank og er blevet misbrugte. Den eneste måde de kan frigøre sig fra den slags, er ved at kunne klare dem selv, og det kan de kun med uddannelse. Det betyder ikke nødvendigvis at de får et smart job bagefter, for det er der simpelthen ikke, men det betyder at de bliver klogere og kommer til at kende deres rettigheder. Lærer at læse og stille krav, samt sige fra. Det er dét der er det vigtige her. Oplysning.

Så at spørge hvorfor jeg forlader min datter en uge, så er svaret, for at gøre en forskel, omend den måske er ganske lille. Jeg ændrer sgu ikke lige verden ved at tage afsted, men jeg ændrer måske nogle af de pigers liv, ved at høre at jeg også er enlig mor, og at det ikke er nogen skam, som de tror. At give dem et boost selvtillid og et klap på skulderen, for at gennemgå oplevelser så frygtelige man ikke kan forstå det. På hjemmefronten får jeg personligt ret meget ud af at opleve den slags. Indeni bliver jeg er bedre menneske, og jeg håber jeg en dag kan vise min egen datter den kontrast der er i verden, så hun ydmygt kan forstå hvor heldig hun er, og kende værdien af næstekærlighed. Det er jeg nemlig selv vokset op med, af gode forældre. Jeg håber naturligvis også at jeg kan få mine læsere til at forstå. Måske så en lille empatisk følelse i dem, der før bare har trukket på skulderen. Måske endda få flere til at få et planbarn, som jeg virkelig håber I vil. Pigen der var taget som sexslave kom videre i hendes liv fordi hun blev en del af et Plans programmer, hvor hun bla. modtog skolegang som nu har gjort hende til en fandens sej ung kvinde, med mod på livet. Så det gør virkelig en forskel når man bliver planfadder, det kan jeg kun bekræfte. De succeshistorier jeg har fået fortalt af pigerne selv, og set de forandringer sådanne programmer gør, er virkelig hver en krone værd.

Så inden du dømmer mig med så perfid en kommentar, som at hentyde til jeg er en dårlig mor, så kig lige i spejlet og vurder om det virkelig er på sin plads, kære kvinde.

 

Når man bliver planfadder bliver man trukket 220 kr. hver måned, hvilket egentlig kun er 150 kr., da det automatisk bliver fratrukket i SKAT. 10% af beløbet bliver brugt til administration, da folk jo ikke kan have fuldtidsarbejde uden at modtage løn. Ude i lokalsamfundet betyder det også at der skabes arbejdspladser, da Plan bruger lokale i alle deres projekter.

 

Nolge af disse piger har 3 børn, og er ganske unge. Der sad en bedstemoder på 32 år og ammede sit eget barn, her hos jordemoderen, hvor hendes datter der lige havde født.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Næste indlæg

Sådan bliver min valentinsdag