Så er der Tinka ballade…

 

Så for pokker, nu går den vilde Tinka-nissehue-jagt! Vi havde kortvarigt krise her til morgen, men den blev dog hurtigt afblæst. Jeg ringede og drønede rundt fra kl. 7:30 i morges, fordi jeg læste at de allerede var umulige at skaffe, og det magtede jeg alligevel ikke. Jeg var heldig at få den sidste de havde, der hvor jeg tog ud. Sikke en lettelse, jeg nåede jo lige at panikke, for pokker da. Men der er mange der har svært ved at finde en og folk er enten sure og skuffede, eller også synes de at det er drøn åndsvagt, og at de sure forældre er latterlige og curligidioter. Men hvad der ikke betyder noget for nogen, kan jo fylde meget for andre. Især hos børn.

Vi ser faktisk slet ikke julekalenderen, men Hollie Nolia på 7 år samler på kortene, og går op i det som aldrig før. Jeg mener det helt seriøst, når jeg fortæller jer, at hun slæber rundt på bogen 24/7. Hun spiser aftensmad med én hånd fordi hun ikke vil slippe den, og sover med den om natten – men hun gider ikke se det i fjernsynet. Vi har gjort ret meget ud af at handle ind de steder hvor man kan samle kortene, fordi vi synes det er en fin ting her i løbet af julen. Det er noget der samler især pigerne fra klassen og området hvor vi bor, og vi har sågar hygget i vores lokale SuperBrugs hvor de har gjort det muligt at børnene kunne komme og bytte kort. Jeg synes virkelig det har været fint, selvom jeg udemærket ved det handler om at få penge i kassen. Jeg elsker god marketing, og hopper gerne med på den slags, selvom jeg ved det handler om at få omdirigeret et cashflow til den rette butik. Smart, for det er jo ikke småpenge det handler om. Vi har med andre ord gjort ret meget for at samle de kort der har skabt hygge og forventning, og ikke mindst besvær for os voksne.

 

 

Kortene er sågar så eftertragtede, at Hollie har fået stjålet nogle af dem, og så ligger der jo også noget læren i hvordan det føles og hvordan man takler det. I weekenden fik vi så samlet alle kort igen, og skulle her mandag ha’ skaffet huen. Men så bryder helvede ud på sociale medier og nettet, søndag aften. Der er ikke flere Tinka huer!! Først tænker jeg, at det umuligt kan passe. Selv en ny praktikant i marketingsafdelingen kan tænke sig til, at der skal være minimum lige så mange huer som der er nissehuekort. Hellere for mange end for få, for hvem i hele hule helvede ønsker en shitstorm om at skuffe børn op til jul? Nobody! Troede man.

Ja, der findes værre ting i verden, der er faktisk børn der dør i Afrika, det har jeg selv set. Men nu handler det ikke om det, det handler ikke om curlingforældre og first world problems. Det handler om genial marketing, der naturligvis skal leve op til forventningerne. Også selvom man har skrevet “begrænset antal”. Det skal ikke være så begrænset, at der ikke er flere 2 uger før jul. Slet ikke når man har fået folk til at ændre sine indkøb, for netop at ende med sådan en hue op til jul. Jeg ved min datter ville tage det okay at der ikke var flere huer, hun ville tage det meget, meget bedre end jeg ville. Tænk at have købt alt det, og så bare stå med håret i postkassen – snydt. Nu har vi en hue, så jeg er personligt ganske tilfreds, men jeg synes det er synd hvis der er nogen der mangler.

Jeg så at Ford havde udtalt at de har givet 5,54% af danmarks børn en gratis nissehue. Arrrhhhh hahaha vent liiiige et øjeblik her, den har faktisk været alt andet end gratis, for vi har lagt alle vores indkøb ét sted for at samle på de kort, plus vi har købt en bog til 40 kr. at samle dem i, hvor det hele munder ud i at man får en bestemt nissehue til sidst.

 

 

Nu prøver jeg lige at lære min datter at det betaler sig at samle og vente på noget, at bytte og engagere sig, for så til sidst at høste gevinsten. Så kan man ikke sige “bare ærgerligt pomfrit”. Det kan de jo ikke forstå, og det er heller ikke noget de skal lære lige i julen. Men jeg synes det er interessant at følge med i, se hvordan de håndterer det og hvordan forældrene reagerer – mig selv inklusiv. Jeg så også at Ford på deres Facebook skrev at der nok ville komme et mindre parti ud igen, til nogle forhandlere. What?!? Hvorfor er der ikke et kvikt menneske der arrangerer at der ASAP bliver produceret eller indkøbt flere huer inden de er løbet tør? Køb nogle og klip kvasten af evt…. Gør noget. Hvis det ikke er muligt, så få nogen til at sy dem NU, og betal det det koster. Det kan umuligt være en shitstorm værd at spare på den front. Om så hele marketing skulle sidde og lime filttrekanter fra nu og til juleaften, så var de fandme blevet sat i sving hvis det var min biks.

Troels klukkede et øjeblik over det i aftes, indtil jeg sagde at jeg synes han skulle vente med at grine indtil vi havde skaffet den hue, for lige som vi var hoppet under dynen og skulle hygge os – var der pludselig ikke noget “hygge”. Den slags forventniger kan jo forsvinde som dug for solen, selvom man har sparet op hele weekenden. Baaaare ærgerligt.

 

I kan tro vi fik skaffet den hue. Hurtigt.