Lækker mandag, så er ugen i gang...

Vi skyder nyt projekt, der kommer til efteråret…

 

Hvis du følger med på min IG, så du måske at jeg var på job i Kbh den anden dag. Jeg tog over mandag og sov hos Signe, så vi kunne få hygget og sladret. Der går alt for længe mellem i forhold til da jeg boede tættere på. Imens var Hollie Nolia og Troels alene hjemme, og de nåede både til dans og på McDonalds, inden de hentede mig ved toget om aftenen.

Kl. 7:20 stod jeg op og kl 7:30 kom makeup-artist Louise Liisberg og ordnede min makeup og hår, imens Signe lavede morgenmad. Hun bagte simpelthen boller og hele molevitten. En tirsdag morgen! Der er altså luksus at vågne op til.

Jeg har designet en sko kollektion til efteråret, som jeg umiddelbart ikke vil fortælle mere om lige nu, men de er i butikkerne sidst på sommeren/start efterår. Jeg tror rigtig mange af jer vil kunne lide dem, de er smarte og anvendelige, og har en fornuftig pris. Men altså, der skulle jo skydes kampagnebilleder, og det var det jeg gjorde den anden dag. Shit det var koldt og blæsende, så det lignede faktisk efterår meget godt.

I Beauty Bosserne kunne man følge lidt med i mine designmøder omkring kollektionen, på en lidt tv venlig måde. Har I set Beauty Bosserne, og hvad synes I om det?

 

 

Vi skød forskellige steder i indre by, og det var et godt sammensat hold der var med på shootet. Jeg ved ikke hvilken makeup der er brugt, da Louise blander en masse, så det er ret umuligt at holde øje med. Tøjet ved jeg desværre heller ikke hvor er fra, da det er en stylist der har fundet det, men da det er fra div.bureauer kommer det først i handlen til efteråret.

 

 

Det startede så fint med sol, men blev ret koldt senere på dagen. Godt det ikke er bikinier jeg har designet, hah!

 

 

Lidt slidt og træt sidst på dagen, er man vel.

 

 

It’s a wrap!

 

 

 

Image Map

Næste indlæg

Lækker mandag, så er ugen i gang...