Giveaways for over 72.000 kr.!!!

Fredag = fredagsslik! Kan du undvære det…??

d1b0f430-259b-41e5-8c65-25f655104855

Endelig fredag! Herhjemme betyder det hygge, weekend og… FREDAGSSLIK!! Det gør det sikkert hos rigtig mange, og hvor er det dejligt vi bare kan gå ned og købe en god blandet pose, se børnene stå og vælge nøje og glæde sig til at spise det, man kan da ikke andet end blive glad.

Sidste fredag købte jeg intet mindre end 1,3 kg… Ohhh yes I did. Det var til 3 børn og to voksne, vi går ikk ned på slik her i huset – eller på kærlighed, omsorg, empati og forståelse for andre der er mindre priviligerede.

Jeg er sidder pt. på en ret lyserød sky, så jeg synes bare vi skal lade den regne med candyfloss, mønter og kærlighed til dem der har brug for det. Børn der ikke kan få fredagsslik, men så kan de få noget andet… Og for pokker, jeg render her og reklamerer for gode tilbud og store giveaways hele tiden. Jeg er ikke for fin til at købe lidt syndsforladelse her, og samtidig minde min datter om hvordan verden desværre også hænger sammen, at alt ikke er lutter vaniljeis og squishys. Win win! Tager I også den snak hos jer nogle gange?

Danskere bruger i gennemsnit 48 kr. om ugen på fredagsslik, som giver vores børn en dejlig aften. Til sammenligning, kan man for 48 kr. give en dags livsreddende behandling til 5 børn. Det kan være jordnøddemos, der indeholder alle de fedtstoffer, vitaminer og mineraler et barn har brug for. Vanvittigt at vi lever i en verden hvor man ligefrem kan stille de scenarier op mod hinanden. Jeg ved godt det ikke er alle børn i Danmark der kan få en stor slikpose hver fredag, men kontrasten her er bare for stor til at sammenligne det med noget i vores verden. Det er børn vi taler om, de bestemmer ikke selv hvor de bliver født.

Jeg synes egentlig Hollie Nolia har en god forståelse for, at der er andre der ikke er lige så heldigt stillede som hende selv. Det har hun hørt og set via mine rejser til Afrika, og jeg har med egne øjne set hvordan en mor må rationere beskedne gryn mellem børnene, og selv undvære, for at få stillet en smule sult i de runde maver i lerhytten. Børn hun måske ikke havde regnet med at skulle forsørge… Men det er ikke altid kvinder selv er medbestemmende til en graviditet, desværre.

Lige nu er der tørke i store dele af Sydsudan, Somalia, Nigeria, DR Congo og Yemen, der gør at mange børn sulter. Ja jeg ved det, det vil ingen ende tage med Afrika, men de kan altså ikke styre vejret som lige nu forårsager en frygtelig situation for mange børn.

 

Vi kan godt undvære vores fredagsslik, kan du…?

 

Sms SLIK til 1900 og giv 48 kroner. Så giver du en dags livreddende behandling
til 5 børn. Der skal så lidt til at redde et barns livDerudover samler vi hjerter på hashtag #hjertertilafrika, så støtter vi ikke kun økonomisk, meogså ved at sende kærlighed og karma deres vej
#hjertertilafrika #givditfredagsslik #unicefdk

 

Billedet er fra en af mine ture til Afrika. Elsker den lille basse, men de havde virkelig ingen mad ♥

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Image Map

Næste indlæg

Giveaways for over 72.000 kr.!!!