Black Friday i Rødovre Centrum!

Så er der jul i det lille hjem, her er juletræet 2016

imageSå er årets juletræ oppe, og det er lige som det skal være. Helt perfekt. Men det var ikke let, uha uha, det var ikke let. SLET ikke for den ekspedient der spurgte “hvad kan jeg hjælpe dig med?”. Jeg tænker umiddelbart der er sendt et billede rundt til samtlige afdelinger af mig, med en stor advarsel. LÅS DØREN!! 😉

Det skulle nemlig vise sig, at nøjagtig det juletræ jeg har  drømt omi et halvt år nu, var at finde inde i den store flotte julebutik Det gamle Apotek, inde på Vimmelskaftet. Der er butikker som den mange steder i juletiden, men nu var det her jeg kom forbi. Træet var bare ikke til salg. Altså hvis ikke det var fordi det allerede var solgt, havde jeg selvfølgelig fået det lokket ud af dem, men de var udsolgt i hele landet. Så begynder den bette snerpe her altså at vrænge lidt på hønserøven, den ene arm i siden og højre fod der bare stepper afsted. Arhhhh hva’… Der MÅ da være et træ et sted, det kan da næsten ikke passe hva’?! Nuvel, det tog da tre dae at få personalet i hele landet gennemgå alt, indtil de et sted i Århus fandt et træ i en udstilling i et vindue, som de måtte tømme, skille af og sende til mig. Så jo, der VAR sørme et træ til mig, og jeg er SÅ lykkelig. Det er jeg virkelig, det er fandme god service 🙂 Nok havde de et hyr med mig, men de var nu så utrolig søde og hjalp mig med at sammensætte pynten på træet, og andre flotte ting til hjemmet. Det kan godt være lidt uoverskueligt når man står der, blandt SÅ meget julepynt.

Se lige hva’! Det er grønt med sne på og indbygget lys. Jeg har valgt at holde det i en flot hvid/sølv/natur farve (hvis man overhovedet kan bruge ordet “natur” i samme sætning som mit ultra fake amerikanske fold-ud træ), som passer til den hyggeligt træhytte. Uhhh hvor jeg elsker det hus altså! Træet skal stå fra nu og indtil nytår, derfor orker jeg ikke t ægte, der hænger med grenene efter en uge med brændeovnens varme – og så er der jo heller ikke sne på. Det kan skam holde helt til påske, hvis det skal være.

image

Er det ikke flot? Jeg er altså ikke nået dertil med børneklip og alt muligt gøgl på træet endnu. Hollie Nolia har også pynt på hendes eget værelse, og i hele huset, og jeg kan simpelthen ikke holde ud at det ikke er farvekoordineret i stuen og køkkenet. Det skal helst ligne noget fra en amerikansk film med hvidt stakit. Rasmus er slet ikke klar over jeg leder efter en rensdyrssweater til ham. Han blir klogere. Lidt som da han skulle lege juletræ og stå forskellige steder i huset, så jeg kunne måle hvor træet skulle stå. De er ca. samme størrelse nemlig. Ud med armene skat, ret dig op, prøv at dreje rundt. Perfekt, dér skal det stå 😉

I alm. dagslys…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

image

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg elsker at jeg kan se brændestablen gennem vinduet, det er så hyggeligt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Noget der er mindre hyggeligt er, at jeg var inde hos Godt Smil til en akut tid i går, fordi jeg har ondt i samtlige tænder i højre side. Det viser sig der er gået betændelse i skidtet, fordi jeg fik revet en visdomstand ud sidste uge. Så nu er jeg på penicillin. Øv! Til gengæld er mormor og olde kommet i dag, så det bliver en hyggelig weekend, der startede med æbleskiver lige efter børnehaven.

image

image

Næste indlæg

Black Friday i Rødovre Centrum!