Jeg gik lidt rundt blandt de lokale her i Greenville, og mødte nogle familier. Jeg kan godt lide sel
Se næste indlæg >
På officielt besøg & når jeg skal holde mund, og det er svært!
Besøget her i Liberia gør mig så meget klogere på mange ting, og giver mig en meget større forståelse af hvad der foregår, og hvorfor situationen er som den er. Der er så forbandet mange elendige ledere her. Jeg var inde for at tale med en af landets overhoveder, som så havde sendt en stedfortræder. En ung mand som var enormt veltalende og utrolig begavet. Jeg var meget overrasket og imponeret over hans viden og indsigt, som jeg ellers har svært ved at få øje på mange steder. Selve kontoret lignede lidt en joke. Det var faldefærdigt, glassene i rammerne var knuste, der stod gamle skrivemaskiner som tydeligvis ikke blev brugt. Egetlig synede det bare som en dårlig kulisse, hvor der ikke blev udrettet noget som helst – og det tror jeg egentlig er rigtigt antaget.
Det viser sig at området får hvad der svarer til en god million af regeringen om året, til udvikling og forbedrelser. Deres infrastruktur er elendig og deres veje er bare jord med store huller, som man ikke kan benytte når der regner, da alt bliver mudder. Så da denne fyr her fortæller stolt og flot hvordan det hele fungerer, spørger jeg så hvad de brugte den million til sidste år. For en million er edermagme mange penge, og kan virkelig rykke noget i det her usle samfund. Jeg kan derfor ikke beskrive hvor rasende jeg bliver indvendig, når han så fortæller at de har holdt stor fest for deres præsident, og bygget et stort flot hus som hans venner kunne være i. Og så tænker man, at den store flotte bygning med møbler og massevis af værelser bliver brugt til noget bagefter. Men nej, det står tomt imens befolkningen bor i noget der ligner et hundeskur, ikke har mad eller mulighed for skolegang. Det værste er, at fyren slet ikke selv kan høre at det er forkert. Naturligvis har jeg lyst til at folde mig ud lige dér, men det kan jeg ikke tillade mig da jeg er med som gæst, og de danske organisationer har brug for at bevare venskabet.
Der er et ungdomshus/værested for unge i området, som bare står helt tomt fordi der ikke er møbler, elektricitet eller udstyr derinde. Havde de bare brugt nogle af pengene på at købe lidt borde, stole og et par computere, så kunne de unge søge informationer på nettet, finde viden og blive klogere. Men nej, de skulle holde fest for de i forvejen rige magtmænd – og ham jeg taler med, finder slet ikke noget galt i det. Min krop bruser af vrede når jeg hører sådan noget. Derfor kan befolkningen ikke regne med regeringen, eller deres “kommuner”, for de kan simpelthen ikke administrere økonomien til andet end egen vinding. Netop derfor er det så vigtigt, at Danmarks Indsamlig får samlet penge ind, da det er alle de store organisationer, der står for at forvalte pengene blandt befolkningen. Det er altså den bedste måde, med mine øjne, at hjælpe befolkningen på. Jeg har været ude at besøge det tomme værested for de unge, som netop vil få tildelt møbler og computere ud fra de donationer vi indsamler – når nu ingen andre tilgodeser dem. De er så målrettede de unge mennesker der er her, og de vil så gerne kende deres rettigheder og være gode forbilleder, fordi de så brændende ønsker sig forandringer.
Det er meget dedikerede unge mennesker jeg har mødt hernede! Trods stor modgang, så giver de ikk op. Selvom det tager dem 5 år at få lov til at få en i forvejen eksisterende bygning til at være i, så bliver de ved. Derfor ved jeg også, at det ikke er forgæves at give dem muligheden for noget mere, så de kan præge ungdommen, og kræve deres ret og indsigt i hvordan lokalsamfundets midler bliver brugt. Vi kan ikke gøre det for dem, vi er nødt til at hjælpe dem til at hjælpe dem selv – udenom deres ledere.
