OLEEE OLE OLE OLEEEE!!!

Jeg har været til fodbold. Landskamp. Sgu!

For noget tid siden modtog jeg en invitation til landskamp i Parken. Nogle gange modtager jeg invitationer eller forspørgsler hvor jeg tænker, arhhhh mener I virkelig det? Blev for nylig spurgt af DR om jeg ville være med i et tv-program, som medlem af en “bogklub” og skulle læse bøger. Mit svar var ret enkelt: Er du godt klart over du har skrevet til Mascha Vang…??

Nå, men invitationen blev ikke videre overvejet, indtil Andreas ville tale med mig om noget. Det lød alvorligt… Hvilket det egentlig også viste sig at være. Der var Landskamp, og han ville have mig med! Bob-bob-bob-bob…. Så skal der jo lige hurtigt brygges en undskyldning, men manden er jo snu! Han glæææædede sig sådan til den der børnefødselsdag som vi skulle til, søndag morgen kl. goddanm-fucking-tidlig for en søndag. MIN venindes dobbelte børnefødselsdag. Så ved man jo godt hvad klokken har slået, når han trækker det kort. Jeg skulle til landskamp.

Nogle mennesker har det sådan, at de hygger sig med en fadøl, råber lidt af spillerne, nyder sammenholdet, det grønne græs og stemningen. Hvor ville jeg ønske at jeg kunne det samme, for jeg sidder jo der, med min helt store kærlighed lige ved siden af, som gør alt for mig… Og så vil jeg jo gerne virke bare en anelse begejstret også. Jeg prøver. Guderne skal vide at jeg simpelthen prøver… Men… Lugten af det åndsvage græs, de tåbelige tilråb, at sidde på en fucking klapstol og glo på en bold der fiser rundt mellem langhårede metro-dingser, der aer hinanden kælent på kinden når de bliver udskiftet, og kaster sig rundt på jorden i et rent smertehelvede, fordi der blev spændt ben… Ej come on. Mage til tuderi skal man dælme lede længe efter. Eller, egentlig ikke, jeg kender en 2 årig med samme agenda, der smider sig, tuder, lige skal pustes på benet og så er man oppe igen. Men gik den, så gik den. Same same, but different. Min mave snører sig sammen, jeg bliver irritabel og får aggressive tanker. Det er simpelthen ikke farligt nok for mig, at kigge på en sport hvor det værste der kan ske er en fibersprængning. Jeg vil se boksning med blod, sved, knockouts og bare overkroppe, eller motorsport med dødsensfarlig fart, power og mænd i stramme køredragter. Ikke mænd i knælange strømper med hestehale, fællesbad og gruppekram. Men det fik jeg dog, for en kort stund.

Bag mig sad en lille dreng med sin far, og havde virkelig mange spørgsmål. Det bedste af dem kom hvert tredje minut, og var “hvor lang tid er der tilbage far?”. Faktisk sagde knægten alle mine tanker højt: Hvornår er de færdige? Hvad sker der hvis de rammer kameraet, stopper kampen så? Hvornår er de færdige? Hvad er det for en kamp? (og der havde jeg sådan lyst til at svare “hvad er en landskamp”, men så sagde faren noget med EM… Øv. ) Hvornår er de færdige? Må jeg få en cola? Hvornår er de færdige? Hvor er toilettet? Hvornår er de færdige? Kan jeg få popcorn? Hvornår er de færdige? Jeps… Vi kunne ha’ hygget os gevaldigt sammen, os to 🙂

Faktisk holder jeg slet ikke øje med bolden, jeg kigger på alt muligt andet. Andre folk, reklamerne, uret, dem der varmer op, deres sko osv. Men der er noget der undrer mig. Nu har jeg prøvet at spille golf (Zzzzzzzz!!!!), og der skulle vi ramme et lille bitte hul, på rimelig lang afstand. Det var ikke umuligt. Fodboldmålet er ENORMT, men åbenbart virkelig svært at ramme. De er endda en 10-stykker der hjælper hinanden med det, og det kan tage op til halvanden time at ramme, i den rigtige ende. Fandme godt de ikke blev golfspillere, tænker jeg bare.

Lidt, måske tarveligt, kom jeg frem til an god afslutning. Ja, der går mange tanker gennem mit hoved når jeg sidder der, for der er altså virkelig dårligt net på telefonen. Men HVIS NU de tabte, som sidst jeg var til kamp, kunne jeg jo kalde mig en ulykkesfugl som burde holde mig væk fremover. Så ser man faktisk sig selv pludselig gå lidt mere op i kampen. Men vi vandt – hurra. Fandme god stil af Kanal 5 at servere dejlig mad, alkohol og popcorn til sådan en kamp. Jeg kan nu godt li’ jer 😉 Jeg kan fandme også godt lide min kæreste, ellers havde jeg hellere brugt to timer på at plukke bryn, hvilket absolut har større undeholdningsværdi for mig.

 

Foto: EB.dk