Thank you for serving – flagdag d. 5. september

Jeg bliver nødt til at vise jer disse billeder fra den anden dag, hvor der var flagdag, som der er hvert år, men i år var der 10 års jubilæum. Jeg bliver så glad og stolt – se dem lige! Flagdagen hylder og anerkender dem der har været udsendt for Danmark, og alle de år Troels har været det, har han været med i paraden. I år var det heldigvis ikke krig han havde været ude i som tidligere, men i Baltikum hvor Danmark med F-16 kampfly har sikret luftrummer for Estland, Letland og Litauen, i et afvisningsberedskab som de forskellige lande i NATO skiftes til at påtage sig… Og netop i den periode vi begyndte at skrive sammen. Her er det Løkke der hilser på ham.

Jeg har altid været stor fortaler for forsvaret, og har da også indrømmet at jeg netop af frygt for terror flyttede ud af byen, i en periode hvor jeg hverken følte det var trygt at benytte metroen eller være på mit kontor inde på strøget. I kan mene hvad I vil, men det var mine følelser. Jeg har også siddet på færgen til Bornholm, mod Folkemødet, og tudet af frygt for hvad der kunne ske. Jeg er meget pro vores forsvar! Pudsigt nok er jeg inden Troels blevet belært og oplyst utrolig meget omkring kampfly, og tilhørende meget detaljerede budgetter på det nye F-35, og hvordan det slet ikke hænger sammen. Jagerpiloter har jo altså kun 24 timer i døgnet som alle andre, det er helt håbløst hvad der forventes af dem, medmindre der er en form for kloning på vej? Rasmus var formand for folketingets forsvarsudvalg i den periode, og hvor vil jeg egentlig håbe han en dag bliver forsvarsminister, det vil være så godt for alle.

Når vi skal sove alene om aftenen, Hollie Nolia og jeg, kan hun nogle gange godt være bange. Så låser vi gitterlågen og hun får lov at trykke på alarmknappen, så hun føler sig tryg. Når Troels og børnene er her, er det lidt lettere at forklare hvorfor hun slet ikke skal være bange, og den tog vi lige igen, da vi stod og så på paraden, alle soldaterne, og sendte ham vi kendte små fingerkys. På børnesprog, så passer en jagerpilot som Troels nemlig på os allesammen hver dag, det er lidt som politibetjente, bare oppe i luften, hvor dem nede på jorden ikke rigtig tænker over det. Men hver dag flyver de rundt og tjekker at der ikke kommer slemme røvere ind bag vores gitterlåge, og gør der det, så suser de lige hen og siger “ka du så komme væk du!”, for der er altså Russere der lige skal hen og lure lidt indimellem. Nogle gange, så kan de voksne også være rigtig meget uvenner ude i alle de andre lande, og for at hjælpe dem, så tager Troels, hans venner, og en masse andre seje soldater, ned for at hjælpe dem der har besøg af bøllerne, for man kan ikke altid klare sig selv, og vi skal jo hjælpe hinanden. Og når nu han er dernede, så siger han også til dem at de altså ikke skal komme til Danmark og lave ballade, for SÅ står vi altså klar ved gitterlågen og trykker på den store alarmknap til de seje soldater.

“Troels er en der passer på folk, så derfor skal du slet ikke være bange når han er her”, og så soves der bare meget bedre ♥

Og ved I hvad, når jeg kommer rundt til andre lande, så bliver jeg bare så glad for at høre hvor stort forsvaret er for dem, og hvor højt de prioriterer det. En alm. taxatur med en chauffør i Norge der fortæller om deres kamptropper og nyindkøbte jagere, eller stolte amerikanere der virkelig om nogen hylder dem der sætter deres liv på spil for os andre. “Thank you for your service” siger de altid, og de mener det! Da vi var på Bahamas og faldt i snak med en flok ældre amerikanere en eftermiddag i poolen, kom vi efter noget tid til at tale om hvad vi lavede i Danmark. Det endte med at hele flokken var hende ved Troels og med respekt udtrykte deres taknemmelighed med et håndtryk og et “Thank you for your service” (det siger jeg nu også tit til ham). For det er jo for os alle i den frie verden, soldaterne kæmper. Det kan der naturligvis være mange politiske holdninger og meninger til, og jeg er da også til peace, love and harmony, men når nu der er mange derude i verden der ikke har det på samme måde, er der ingen grund til at vi sidder om lejrbålet og håbe på alle andre klarer det for os. Vi er en del af NATO, og de krav må vi bare leve op til, synes jeg.

Tilbage til flagdagen. Forestil dig lige hvordan det er at sige farvel til livet. At ligge om aftenen inden du skal ud på mission, har skrevet din sidste vilje, sagt farvel til dine børn på en video hvis aldrig du kommer hjem igen. Det er altså det de gør, soldaterne der vier deres liv for en bedre verden – for OS. TAK!

Der er flagstang i vores nye hus, og der bliver hvert fald flaget på flagdagen næste år.