Julen starter her: Disneyland Paris...

Kærlighed & julemagi…

06E2786B-6F24-41FF-9DBE-8A2625881D45

Pressetur, inviteret af Disneyland ♥

Jeg har hele tiden sagt til Hollie Nolia at julen starter når vi kommer til Disneyland, for der vil være pyntet fint op, og når vi kommer hjem bliver det d. 1. december – og hvilken måde at starte julen på. Hun spurgte igen og igen, om julen nu var startet, og dét var den. Vi var endda så heldige at Disneyland havde arrangeret at vi kunne pynte julekager og kagehuse, det havde vi ikke prøvet før, men var virkelig hyggeligt. Især når man ikke selv står for oprydningen.

Vi var naturligvis iført ens bluser, så vi matchede, os to ♥

Der var glasur overalt…

Vi fik også lavet mormor, med fint strithår og kysmund ♥

Sparepengene var taget med, og der blev shoppet nyt legetøj, for de penge det gamle var blevet solgt for.

Vi så også Elsa og Anna synge.

Det var et stort hit at få alle karakterenes autografer, se lige en glad pige…

Slottet bliver flottere og flottere jo mørkere der bliver, og når der er mørkt glimter det så smukt. Med det som baggrund fik vi endnu en stor oplevelse, da vi så den helt store 25 års jubilæums parade med alle Disneyfigurene. Og ja, jeg tudede igen og fik ikke taget alle de billeder jeg ville ønske, men det var bare så overvældende at se Hollie Nolias øjne når hun så den ene Disneyprinsesse efter den anden, og sørme om ikke også Christoffer fra Frost lige kom og gav en high five!

I stedet for at gå rundt i parken og stå i kø for at møde, og få taget billede med, alle figurene, så kan det godt betale sig at spise morgenmad eller aftensmad et sted hvor figurene dukker op imens man spiser og går rundt til alle bordene.

Vi boede her ikke, men hotellet her ligger lige ved indgangen til parken og skulle jeg afsted igen ville det være mit største ønske at bo her.

“Mor, jeg lukkede lige øjnene og ønskede mig noget, fordi det bare var så magisk” ♥

Til mormor: Julemanden er nødt til at finde en dukke… En lilla agtig dukke. Held og lykke 😉 

Det er simpelthen et must at se Illumination showet, der lyser op på slottet med høj musik til. Det er så utrolig smukt og flot lavet. Hollie Nolia råbte så højt hun kunne under showet, at det var det vildeste hun nogensinde havde oplevet, og jeg fik det endda med på min Instatory – vi var meget begejstrede. Det kan næsten ikke beskrives, men jeg er ved at få lavet en video hvor jeg håber det kan give en fornemmelse af hvor vildt det var. Både lysshowet og fyrværkeriet som afslutning.

TAK Damien & Disneyland ♥

Det var så dejligt at rejse med andre børn, så de kunne underholde hinanden, istedet for det bare var hende og jeg.

Næste indlæg

Julen starter her: Disneyland Paris...