Første dag i Disneyland Paris...

Julen starter her: Disneyland Paris…

7EA434FF-F5D2-4C13-9A89-DACA1BD038FC

Pressetur inviteret af Disneyland ♥

Så er vi hjemme igen efter en meget magisk tur til Disneyland Paris, hvor vi i dén grad kom i julestemning til en dejlig julemåned. Jeg har så utrolig mange billeder og oplevelser at dele, så det bliver over flere indlæg, for det ikke bliver for langt.

Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte, for der har været så vanvittig mange oplevelser og jeg må indrømme at jeg har tudet flere gange hver dag, fordi det simpelthen har været så storslået, gennemført, og virkelig rørende at se et barns glæde når de vildeste drømme går i opfyldelse ♥

Jeg har ikke været i Disneyland før og det er kun lige en månedstid siden jeg fortalte Hollie Nolia at Disneyslottet fandtes i virkeligheden – hun kunne næsten ikke tro det! Netop selve Disneyslottet var det helt store for os ved besøget, og det hun syntes var det mest fantastiske at opleve, at komme ind på selve slottet. Hun hvinede af begejstring og glæde det meste af tiden og havde måske også nogle gange svært ved at rumme det. Det er virkelig mange indtryk at få på et spændende, og meget planlagt, presseprogram fra meget tidlig morgen til næsten midnat. Vi gik mellem 15-20 km om dagen, hvilket også er årsagen til jeg tog en klapvogn med, som nogen har kommenteret på. Det ville være uhensigtsmæssigt af mig at bede hende gå rundt i 15 timer i højt tempo tre dage i træk, for slet ikke at sige total umuligt. Den var også god til en tiltrængt lur.

Håber I fulgte med på vores Instagram @maschavang & @hollienolia hvor jeg lavede en masse storys. Ellers gå ind og følg os, jeg opdaterer en del derinde når jeg ikke er at finde her.

Where dreams come true…

Ta- daaaaaaa! Selveste Disneyslottet hvor Tornerose bor og som kun bliver smukkere om aftenen hvor man ser alle lysene glimte på tagene. Det ligner vitterligt et eventyr, og også sådan det føles at gå rundt derinde. Hollie Nolia løb rundt og skreg af glæde over at være der. Det var helt klart højdepunktet ved hele besøget.

Det er så heldigt at man kan møde prinsesserne, og det var tilfældigvis Tornerode der var der da vi var forbi  Princess Pavilion for et møde.

Da det blev vores tur til at møde en ægte Disneyprinsesse, blev jeg selv nærmest starstruck. Det er så genialt og professionelt lavet og der bliver brugt god til på hvert enkelt besøg. Tornerose havde den blideste stemme man kan forestille sig, og det var vitterligt eventyrligt. Jeg blev hylet helt ud af den og kunne straks se min egen mor i mig. Helt rundforvirret, og så endte jeg gudhjælpe mig med at tude fordi det var så rørende at overvære den store oplevelse det var for Hollie Nolia. Ja nu tuder jeg igen bare jeg skriver om det. Der stod en fotograf og tog billeder man kunne købe bagefter, men også en mand der tilbød at tage billeder med min egen telefon, det synes jeg faktisk var ret så fint. Jeg valgte dog også at købe et par billeder, som var i en fin ramme. Men det var bestemt ikke nødvendigt.

Disney’s Christmas parade

Når man kommer ind i selve parken er der en plads med et stort juletræ. Herfra stod vi og så juleparaden som er et must at opleve. Julemusik, sne og figurer der kommerforbi, med julemanden til sidst. Det var så godt at HN og jeg som de eneste valgte at se den to dage i træk. Simpelthen så fantastisk at stå der under træet og se det hele komme tættere på. Gaden er så gennemført ned i mindste detalje med udsmykning, og nogle gange kan man høre magien i højtalerne, og så begynder det at sne. Det var så det kildede i maven på mig hver eneste gang, det må være den bedste arbejdsplads at arbejde dér. Det virker det nu også til på personalet, de er meget stolte af at være en del af Disney-familien. Tænk engang at have skabt noget så stort, det er ret vildt at tænke på.

Min mus havde den bedst tænkelige udsigt til den store oplevelse ♥

Der vinkes og råbes til alle figurene i håb om et lille blink eller vink, og dem var der mange af.

Askepots smukke guldkaret.

Light up the tree Santa

Det store træ skulle tændes, og til det kom både Mickey Mouse og Julemanden med et storslået show, som vi overværede imens vi spiste brownie og drak varm kakao.

Det er en meget privilligeret situation at være på presse/bloggertur, da det betyder de bedste pladser til alt og foran i køerne, da programmet er nøje planlagt tidsmæssigt for at få det hele med. Det er naturligvis en større frihed i selv at være afsted, men det er også meget sjovt at vi er flere bloggere med børn i samme alder, der kan opleve det sammen. Tak til Blogly & Disneyland Paris ♥

Blogly-holdet med Annemette & Ditte, samt Lisbeth aka It’s Fashion Baby + børn ♥

Der kommer altså endnu mere…

Næste indlæg

Første dag i Disneyland Paris...