Opskriften på mine bryn og læber

Opskrift på fiskefrikadeller: Ret nemt, endda i mit køkken!

C25BAC69-268D-4C41-A6D9-7493C7323E8C

Reklamelinks

Der sker store omvæltninger i livet lige nu og det er også derfor jeg ikke får blogget så meget som jeg plejer, det lover jeg dog der bliver lavet helt om på. Faktisk bliver der lavet om på mange ting.

En af dem er det her med madlavningen. Jeg tror de fleste der følger mig ved jeg ikke ligefrem er en ørn i køkkenet. Man tror ikke det kan gå galt, men åhhhh jo jo, så har man ikke været i mit køkken! Jeg kan nævne flere gange hvor der har været decideret ild i køkkenet de steder jeg har boet, hvorfor jeg nu også for nylig har udskiftet mine gamle røgalarmer der reagerer på røg, med nogle nye smarte røgalarmer fra Cavius der trådløst er forbundet til hinanden og hvor nogle af dem reagerer på varme i stedet for røg. Nogle reagerer også på røg eller vand, men lige i køkkenet er det er ret dårlig idé, har jeg fundet ud af. Så skal madlavningen virkelig gå helt helt galt.

Jeg spurgte sågar Blogly blogger Ditte Julie den anden dag om jeg kunne komme på et bagekursus med hende, hvortil hun svarede “du kan jo ikke engang sætte noget frossent i mikroovnen uden det går galt, så deeeeet… Men jeg kan komme hjem til dig og hjælpe med noget”. Jeg er ikke engang egnet til et bagekursus, suk.

Jeg skal i køkkenet…

Men det skal der simpelthen laves om på. Der skal fremover være meget mere fokus på hverdagsting som Hollie Nolia og jeg kan lave sammen. Ikke fordi vi ikke laver noget sammen, men jeg køber jo meget (god) mad færdigt og bryder mig decideret ikke om at lave mad. Det håber jeg lidt jeg kan ændre for jeg vil gerne vi laver mad sammen 3 gange om ugen, for at have denne familieting sammen, for at variere vores kost, så vi begge lærer at lave mad og for ikke at give det videre til hende at man bare køber det færdigt. Det skal ikke hedde “skal vi bestille mad mor” men “skal vi lave mad mor”. Det skal være noget vi hygger os sammen om, men jeg ved også at jeg har mine begrænsninger.

Hvis jeg først skal til at google efter madidéer og opskrifter, så ender jeg ikke med at prøve noget nyt da jeg er bange for at rode mig ud i det. Det er også for mig en tidsmæssig prioritering ikke at skulle handle ind til forskellige retter og få ingredienserne til at enten strække eller ikke smide noget ud. Jeg ender altid med at smide en masse ud, og det er jo spild. Det kommer bare ikke til at ske. Ikke fordi jeg ikke gider, men simpelthen fordi det er en stor mundfuld for mig, og alt for dyrt, at starte på den måde.

Ret nemt måltidskasser

Jeg kender efterhånden flere der bruger Ret Nemt Måltidskasser, som er nogle måltidskasse man bestiller og sombliver leveret lige til døren. En måltidskasse indeholder ALLE ingredienser til det mad du skal lave, til det antal personer du har bestilt til. Hverken mere eller mindre.

Inde på Retnemt.dk kan man krydse af i kategorier hvilken slags mad man ønsker, om man har allergier, gerne vil undgå bestemt indhold eller andre ønsker. Så vælger man hvor mange personer man er og hvor mange dage om ugen man vil have retter til. Vi er f.eks. 2 pers. og vi ønsker en ret tre gange om ugen = 3 måltidskasser. De bliver leveret til døren og er du ikke hjemme står den udenfor når du kommer hjem i kølig kasse. Indeni er der ingredienser og en opskrift selv jeg kan finde ud af. Det er faktisk ret nemt og ret hurtigt.

Vi hyggede os med at lave det sammen og det kan godt være det er helt normalt for mange familier det her, men det har det ikke været for os. Jeg laver oftest noget hurtigt eller køber noget færdigt i delikatessen og så gør vi ikke så meget mere ud af det, men det kommer vi til fra nu af. Det gik faktisk ret godt, maden blev spiselig, ja endda rigtig god. Hvis man følger mig på Instagram og ser mine storys, ved man det ikke siger så lidt 🙂

Opskrift på fiskefrikadeller

Vi lavede fiskefrikadeller med laks og hjemmelavet remoulade:

INGREDIENSER

275 g grov fiskefars med laks og torskefisk (indeholder gluten og laktose)
½ spsk olie
½ dl creme frisk 9 %
1 tsk karry
75 g pickles
Tilbehør
½ kg kartofler
200 g broccoli

TILBEREDNING

Fiskefars skal tilberedes på leveringsdagen. Farsen er ikke fryseegnet.

Sådan gør du:

1. Kom kartoflerne i en gryde, hæld vand i så de er dækket og tilsæt 1 tsk salt. Kog kartoflerne 15-20 min. under låg.
2. Form farsen til frikadeller. Varm olien på en slip-let pande. Steg frikadellerne sprøde på begge sider ved god varme i ca. 3 minutter på hver side.
3. Skyl og del broccolien i små buketter og kog dem sammen med kartoflerne i de sidste 3 minutters kogetid.
4. Rør creme fraiche med karry og vend med pickles. Blend det hvis du ikke ønsker en grov remoulade. Smag til med salt, peber og evt. lidt sukker.
5. Servér frikadellerne med remoulade, kogte kartofler og broccoli.

Opskriften er venligst udlånt af www.2gangeomugen.dk

NÆRINGSINDHOLD PR. PERSON

Energi: 2100 kJ (502 kcal)
Energi (kJ) Energi (kcal) Energi (%)
Protein 588 141 28
Kulhydrat 945 226 45
Fedt 567 136 27

Det var også lidt noget griseri…

Det er lidt sjovere at spise noget man selv har lavet ♥ Jeg kunne slet ikke få lov at tage et rigtig bloggerbillede af maden først hvor jeg arrangerede det, så det er så autentisk det kan blive.

Det er sådan en kasse man får pr. måltid, lige til døren. Ret nemt 😉

Næste indlæg

Opskriften på mine bryn og læber