Mit første huskøb. Her er det…

Jeg føler mig simpelthenså voksen. I går havde jeg møde omkring forsikringen på mit nye hus, for det er nemlig sådan noget jeg gør nu. Jo jo.

Jeg har jo egentlig altid troet at når jeg skulle købe hus, så blev det sammen med en mand, og så skulle jeg ikke tænke på ting som forsikring, fastrentelån og om tagrenderne nu var gode nok. Jeg troede nok det var meget mere indviklet at købe et hus, men jeg er heldigvis positivt overrasket.

Jeg startede med at lede på nettet, og har gjort det ret længe. Har haft svært ved at finde ud af hvad jeg egentlig ledte efter, og det ændrede sig jo markant, fra da det var med mand og bonusfamilie, og så til det kun er os to. Jeg har nok altid haft en idé om hvad jeg gerne ville have, men det har ændret sig hen ad vejen. Hvert fald til vores behov lige nu – hvem ved, der kan jo ske så meget. Det vigtigste har for mig været at tage ud og se nogle huse, og fornemme området. Ét er at se billeder på nettet, som jeg har brugt oceaner af timer på, og så tage ud og forestille mig at bo der. Jeg skal da heller ikke gøre mig bedre, end det da også har fodret min nysgerrighed at drøne rundt til åbent hus arrangementer, som jeg er stor fan af! Jeg kan hurtigt se om det er noget eller ej, og det har været meget lærerigt at tage rundt og opdage ting jeg ikke lige havde tænkt over. Jeg husker et af de huse jeg var ude at kigge på, havde jeg min ven Mike med, og mægleren blev ved med at henvende sig til ham, selvom jeg forklarede at det var mig der skulle købe huset. Det irriterede mig så meget, at jeg kontaktede en ny mægler – men der ramte jeg så også jackpot. Spørgsmålet er om han er af samme mening, haha, for jeg var som en lille tæge da jeg først var besluttet på hvilket hus jeg ville have. Og det er virkelig som man siger, man ved bare om det er det rigtige, når man står der. Som med mænd, er man i tvivl, så har man svaret. Hvis det er det rigtige, så kan du ikke sove om natten før det er dit. Da jeg stod i dette hus, så føltes det bare helt rigtigt, rart og hyggeligt, og hygge er for mig vigtigere end prangende. Det fandt jeg hvert fald ud af. Huset ligger i Dragør, og jeg kan se på mine sms’er at Mike skrev til mig om vi skulle spise brunch i Dragør en dag, hvortil jeg svarede “ej det lyder kedeligt, kan vi ikke finde et andet sted?”. 10 dage senere havde jeg købt hus der 🙂 Jeg er sikker på at det er det helt rette sted for Hollie Nolia og mig. Det har lige den charme jeg ønsker.

Da beslutningen var taget, så gik det hele faktisk ret let med mægler, bank og advokat, som alle arbejdede sammen om huskøbet. Det er de selvfølgelig vandt til, og det har gjort mig meget tryg i hele forløbet. Mægleren var ret god til at forklare mig om alle papirer og punkter i et huskøb, og da jeg opdagede at en gammel veninde var mægler i en af deres andre afdelinger, så hjalp hun også til. Det kan godt være at jeg bare var én ud af mange kunder i den periode, men jeg følte virkelig de “så mig”, og hjalp mig igennem min til nu, største investering.  Tryghed, tryghed, tryghed! Det er egentlig et godt nøgleord i mit liv, og har faktisk også været gældende i mit første huskøb. Mægleren vil nok nærmere bruge ordet udmattende, haha, med de har hvert fald en meget glad kunde. Det kan han nærmest ikke være i tvivl om, eftersom jeg skreg af glæde ind i røret midt under et møde, da han ringede og sagde at huset var mit. Jeg lader mig tro at han næsten blev lige så glad 🙂