Så er der dulle-muller folkens…

Se nu lige her, der er dulle-muller på vej!

Det er jo første gang jeg som sådan træner med vægte og nu kan jeg endelig begynde at se noget. Der er markeringer, jo jo. Det er nu ikke fordi jeg er ude i at have et ønske om at være buff eller rende rundt med sixpack, jeg bryder mig slet ikke om man som sådan kan se muskler på mig, men når jeg glæder mig over at se lidt er det fordi jeg bliver bekræftet i jeg gør noget, og at det virker.

Nu hvor jeg har eksperimenteret med at træne ryg som aldrig før, må jeg simpelthen bare sige at jeg ikke husker hvornår jeg sidst har taget en migrænepille. Jeg er også under behandling via hovedpinecentret, men da jeg glemte at tage mine piller og jeg ikke følte det blev værre, besluttede jeg mig for at prøve at holde helt pause med medicin. Jeg har tidligere mest holdt mig fra at berøre den muskelgruppe som jeg vidste gav mig hovedpine og migræne, fordi jeg ikke orkede at tricke det. Men nu har jeg altså taget tyrene ved hornene, og det har vist sig at være en rigtig god idé.

En lille forspørgsel: Kunne det have interesse hvis jeg, sammen med mine trænere, lavede en 8 ugers bootcamp med træning og kostplan…? Det ville foregå på Amager, hvilket jeg jo godt ved ikke er lige tilgængelig for alle – men ville det have interesse? 🙂

Da mange spørger til min piercing, gentager jeg lige mig selv: Jeg tog den ud grundet tilbagevendende betændelse, men var glad for den og vil bestemt anbefale andre at prøve det af.

Man må yde før man kan nyde…