Lørdag stod på Danmarks Indsamling

Ja sådan ser man ud når man får lov at give en bil væk, haha, man skulle tro det var mig selv der fik den ♦

Lørdag aften var sad jeg i callcentret til Danmarks Indsamling, som er en tjans jeg påtager mig med stor ære. Jeg har været en del af Danmarks Indsamlingen mange gange, da jeg jo tidligere har været ansat på DR, og efter det af forskellige omgange i forbindelse med underholdning eller oplysning. Det var dog første gang i callcenteret. Det var nu heller ikke et dårligt sted at sidde, flankeret af Mads Mikkelsen, Lars Ulrik, Christoffer, Jan Gintberg, Sofie Gråbøl, Rasmus Brohave m. fl. og det hamrende lækre par Natasja Crone og Rasmus Tantholdt – shit de er gode sammen! Det må være det sejeste par i Danmark, efter Kronprinseparret.

Jeg havde heldigvis fundet en anstændig kjole til arrangementet i H&M, sat ned til bare 90 kr. den anden dag, og synes den var helt perfekt. Udover havde jeg en faux fur og Louboutin stilletter.

Foto lånt af Se og Hør, foto af Michael Rieck

Jeg fiklov at tale med mange søde og gavmilde mennesker, men der var godt nok også nogle sære imellem og irriterende telefonfis. Når jeg siger det er irriterende, er det fordi jeg synes de tiden fra de vigtige opkald. Det er heller ikke lige stedet man ringer, hvis man har kommentarer til showet eller ikke ved hvordan man skal underholde sin 3 årige – synes jeg. Men at få opkald fra børn der selv kan forklare at de har samlet flasker, eller en pensionist der giver hele sin første pension på 4777 kr., det går lige i hjertet. Tak!

Fra min synsvinkel.

Man kan jo ikke høre noget som helst i den telefon, når Christoffer og band skal stå der og gøre sig til!

Hallo, er der nogen?? Jeg fik æren af at ringe op og give en bil til en heldig vinder, det var næsten sådan et lille Oprah-moment. Hvor ofte får man lige lov at sige “du har vundet en bil”. Det pudsige ved denne rolle er, at fordi det var impulsivt og mod et kamera, hvor publikum ikke var foran mig, så var jeg ikke nervøs. Havde der stået 50 mennesker i stedet for kameraet, så var jeg panikket fuldstændig. Men fordi der sidder flere hundrede tusinde på den anden side af skærmen, det gør mig intet. SÅ sært, ik!?