Mig med kort hår??

“Jeg vil ha’ en baby, NU!”

mascha-vang-baby2-fb-450x400Annonce

For nyligt skrev jeg om mine tanker (her), om hvor heldig jeg føler mig, at jeg er født i Danmark. At tilfældighederne, om man vil, har givet mig et liv et sted i verden hvor jeg kan leve et godt liv. Ingens skæbner er ens, og jeg synes det er vanvittigt spændende at tænke på hvordan jeg og mit liv var blevet, hvis jeg var født på den anden side af jorden.

Netop de spørgsmål har dannet rammen for programserien ‘4 babyer i sekundet’, som har premiere på kanalen Nat Geo People i aften kl 21:00, og kører herefter de næste ti torsdage.

Man får lov til at følge fire vidt forskellige fødsler i fire vidt forskellige lande gennem jordmødre, sygeplejersker og lægers øjne. Som mor ved jeg i dén grad hvor stor en oplevelse det er, og hvor stor forskel der er på alle fødsler. Ingen er ens, og det sker altså 370.000 gange hver evig eneste dag. Helt unikke øjeblikke, for hvert lille liv der kommer til verden – om du befinder dig i en bestemt kultur, har en bestemt religion eller bare har en speciel familie. I programmerne følger man med i hvordan fædrene og mødrene reagerer. Er de stressede, euforiske, bekymrede, glade, rørte eller alt på samme tid? Det får man et tæt indblik i ‘4 babyer i sekundet’.

IMG_5398

 

Jeg har fået lov at tyvstarte, og har allerede set første afsnit. Jeg synes det er spændende og smukt at følge med i, men jeg sidder også og holder mig for øjnene (I fatter ikke hvor ondt det gør at føde, hvis ikke I har prøvet det!). Puuuuha det er altså intense timer de går igennem, og jeg sidder helt og klemmer lårbasserne sammen. Det varierer lidt i, at… “Jeg fandme ikke skal ha’ flere børn!, Århhhh jeg vil også ha en baby, NU! Ej, hvis jeg skal være gravid igen så SKAL jeg have kejsersnit”. Jeg skifter mening hvert 5 minut 🙂 Hvis du tænker på at få børn, så se det. Hvis du er gravid, så se det. Fascinerer livet og forskellighederne dig, så se det. Er du vild med babyer, så se det… Bare se det altså! 🙂

I første afsnit møder vi disse forskellige fødsler:

I Australien er Olga og Yuri lykkelige for deres uventede baby, og Yuri bruger humoren til at overkomme følelserne. I Vietnam må Ngan i hast køres til akutafdelingen, men den bekymrede far må vente udenfor, som er kutyme for dette hospital. På øen Réunion er Chelcy født for tidligt og må have sonde med ernæring. I Tyskland har Natalie i en måned været sengeliggende med trillinger, og da vandet går træder tre lægehold til for at forløse disse for tidligt fødte trillinger.

Mig med veer…!!

IMG_5399

Næste indlæg

Mig med kort hår??