Kjøbenhavn: Vi går aldrig hjem!!

Om proteinpulver:

IMG_8329IMG_8329

Jeg har fået mange spørgsmål om vægttab, proteinpulver osv., og jeg vil rigtig gerne give jer nogle svar. Nok har jeg taget kostvejleder uddannelsen, men hukommelsen ruster hurtigt 😉 Så jeg har prøvet at sætte mig ind i det, næsten på ny, og fået lidt hjælp (fra LinusPro som jeg jo selv forhandler på min shop HER), for at forklare det bedst muligt.

Kort om protein:

Proteiner består af aminosyrer, som er de basale strukturelle byggesten i proteiner. Der findes 22 aminosyrer som bruges i proteinsyntesen (Opbygningen af muskelvæv) og 9 af disse kaldes essentielle aminosyrer (fenylalanin, histidin, isoleucin, leucin, lysin, methionin, threonin, tryptofan og valin). Ud af de 9 er 3 af dem forgrenede aminosyrer (Eller branched chain amino acids, BCAA).

”Levende” og ”dødt” protein:

Protein er et makronæringsstof ligesom kulhydrat og fedt. Protein er ligesom kulhydrat og fedt. Der findes både godt protein og dårligt protein, som der findes gode kulhydrater (komplekse kulhydrater) og godt fedt (sunde fedtsyrer, som omega-3 osv). Protein indeholder kalorier, præcis ligesom fedt og kulhydrat gør. Det er derfor vigtigt, at man får det gode protein, ligesom man får de gode fedtsyrer f.eks. Måden hvorpå man ser forskel på, hvilket protein der er det gode og det dårlige er aminosyrer profilen. Aminosyrer profilen viser indholdet af de forskellige aminosyrer, som proteiner er opbygget af. Her findes både ikke-essentielle og essentielle aminosyrer. Hvis man eksempelvis kigger bag på en pose flæskesvær er der et relativt højt proteinindhold pr. 100 gr. Men deter jo ikke, fordi flæskesvær ligger i toppen af kostpyramiden. Det protein man finder i flæskesvær er ikke af særlig høj ernæringsmæssig værdi. Essentielle aminosyrer er aminosyrer, som skal indtages gennem kosten dvs. aminosyrer som kroppen har brug for at fungere. Essentielle aminosyrer kan ikke dannes af kroppen selv, ligesom ikke-essentielle aminosyrer kan. Proteiner er vigtige for kroppen efter træning for at restituere og opbygge det nedbrudte muskelvæv, som en træning resultere i.

Proteinpulver bruges primært i valleprotein (whey protein) som proteinkilde. Nogle producenter vælger at holde udgifterne nede ved at enten bruge andre proteinkilder og blande det med valleprotein eller bruge ”tom” valleprotein, som ikke indeholder de korrekte mængder aminosyrer. På denne måde har produktet stadig en høj procentdel protein i næringsindholdet, men kigger man nærmere på produkter, hvor producenten på aminosyrerne i proteinindholdet er det knap så næringsrigt. Grøntsager indeholder også protein og er en vigtig del af enhver sund kost, også i forhold til træning og opbygge muskler. Dog mangler grøntsager ofte de essentielle aminosyrer, som er nødvendige for kroppen.

Alle LinusPro proteinpulvere er baseret på den bedste kvalitet valleprotein og har et flot indhold af aminosyrer.

Hvor meget protein skal man spise om dagen?

Ved vægttræning har kroppen brug for et større indtag af protein hvis ens mål er muskelopbygning og optimal muskelrestitution. Man siger som tommelfingerregel at mænd som styrketræner, har brug for ca. 1,7 g protein pr. kg kropsvægt og kvinder har brug for 1,3 g pr. kg kropsvægt.

Det vil sige, hvis vi eksempelvis tager en mand på 80 kg og en kvinde på 58 kg ser regnestykket således ud:

1,7×80 kg = ca. 136 g protein dagligt

1,3×58 kg = ca. 75,4 g protein dagligt

IMG_8330

Næste indlæg

Kjøbenhavn: Vi går aldrig hjem!!