Revyjomfruen...

Robbie Koncerten!!

20140516-105415.jpg20140516-105415.jpg

Fik slet ikke fortalt jer om denne helt fantastiske oplevelse. Vi var jo til Robbie Williams i Boxen i Herning, i søndags. Vi boede på det helt fan-fucking-tastiske Eyde Hotel. Værelset var jo fandme på størrelse med en lejlighed, det var så hyggeligt og lækkert 🙂

Vi var specielt inviterede til koncerten, med lækker 3-retters menu først. Derefter blev vi inviteret ind i direktørens egen loge-lounge, sammen med nogle få andre skønne mennesker. For at sige det mildt, så var servicen virkelig i top, pladserne perfekte og hele set-uppet fungerede bare optimalt.

Det var ikke sådan en koncert hvor man hører alle hans gamle sange, men sådan lidt jazz agtigt. Eller måske var det jazz… Det ved jeg sgu ik, kender jo ikke det musik 🙂 Men selvom det ikke var de der fede pop numre, så vare det bare SÅ fedt. Han er en dygtig entertainer, der forstår at charme sit publikum. Der var stor forskel på Timberlake koncerten, og denne. Timberlake var en perlerække af fede numre jeg kunne skrige med på, men hvor han slet ikke formåede at fange personligt på samme måde. Man han er sgu også amerikaner… Tror det er lidt noget andet. Jeg elskede når Robbie fortalte om konen og andre sjove ting. Ville satme gerne ha været den der kom op på scenen… Men så var jeg altså aldrig kommet ned igen, uden vagternes hjælp 😉

Han sang Angels som et af de sidste numre, og det var så fedt at jeg helt fik mavepine, samtidig med jeg skrålede med. Så hvis Tom K. er døv nu, så er det nok min skyld!

Selve showet var en oplevelse, det var så flot. Det er uden tvivl min bedste koncertoplevelse nogensinde – og det er faktisk ikke kun Robbies skyld, men fordi Boxen bare er et mega fedt sted at være til koncert. Det var fandme god stil!

20140516-105425.jpg

Næste indlæg

Revyjomfruen...