Start efteråret med kollagenboost - 65% rabatkode!

Nu med plads til hele familien!

 

Reklame Comfort Beds

Jeg har tidligere fortalt om hvordan jeg følte mig som en zombie, pga. dårlig nattesøvn og mangel på samme. En af årsagerne var at vi hurtigt er rigtig mange i vores seng, fordi Hollie kommer ind i løbet af natten når jeg har været med hende oppe at tisse. Hun er nu begyndt selv at stå op, men da badeværelset er gennem vores soveværelse, vågner jeg og hun hopper op i sengen – sammen med to katte! Ét er at Hollie Nolia er en propel i en seng, noget andet er de to katte. Ginger i fodenden og Bella der absolut kun vil være oppe mellem hovedpuderne, og bestemt ikke på kanten af sengen. Det er helt utroligt hvad den lille kat kan fylde, når den strækker sig for at være i berøring med så mange af os som muligt. Når vi ligger oveni hinanden, er der ingen der får en god søvn og ét er at jeg kan være træt i løbet af dagen, men noget andet er at Troels flyver på hovedet med 1000 km/t på hans job, og der synes jeg bare det er en fordel at han er ret veludhvilet.

For et halvt års tid siden tog vi den beslutning at få en større seng. Vi bestilte en hos Copenhagen Comfort Beds, som vi har været ret glade for tidligere. Det er bare så vigtigt med en ordentlig seng, for vi bruger jo mange timer i den og med min nakkeskade har jeg ofte oplevet at en dårlig seng let kan give migræne. Vi var lidt længe om at blive enige om de 10 cm ekstra skulle med eller ej, men man går altså ikke ned på størrelse i soveværelset, og sådan er det! Det er ikke fordi vores soveværelse er særlig stort, men det har været virkelig genialt at prioritere det, for nu er der plads til os alle. Sengen måler 210×210 cm og jeg kan godt afsløre at det ikke er for min skyld den er så lang, jeg kan jo nærmest være der to gange, men nu er der plads til Troels’ lange ben, katte i fodenden og weekendhygge i sengen med tøserne. Vi kan godt lide at vågne sent i weekenden og hygge i timevis med tv og morgenmad, og så plejer pigerne at kunne ind og hygge med, med deres iPads, det er den ultimative hygge.

 

 

Vi valgte sengen i råhvid fløjl, da den lyser mere op i det lille rum end en mørk seng havde gjort. Den vi havde før (som nu er kommet på Julius’ værelse), er sort og jeg synes den hurtigt bliver støvet i forhold til den lyse her. I stuen har vi også en råhvid sofa i fløjl som sengen, og jeg kan på en måde godt lide at det går igen. En seng som vores kan bestilles i lige det mål der passer i ens hjem, eller i en anden farve.

Hos Copenhagen Comfort Beds på Frederiksberg, foregår det på den måde at man booker en tid i butikken. På den måde har du tiden i butikken for dig selv, fuld fokus fra personalet uden afbrydelser og fornuftige hensyn i forhold til Covid-19 smitterisiko.

 

Image Map

Næste indlæg

Start efteråret med kollagenboost - 65% rabatkode!