Nu med bonusmødregruppe!

 

De mange dage hjemme sammen med hele den sammenbragte familie, under denne specielle Coronatid, har fået mig til at tænke over noget. Jeg har brug for en mødregruppe. En champagnedrikkende bonusmødregruppe.

Jeg husker da jeg blev mor, at det var nyt, overvældende, svært, fantastisk og rummede så mange ting og følelser, der var vigtige at tale med andre om, der var i lignende situation eller havde været det. Veninder og mødregruppe, var noget af det jeg selv benyttede mig af, og nu hvor jeg deler liv og hverdag med to mere af slagsen, som jo er nye (arhhh nye og nye) for mig, har jeg da også brug for en gruppe at dele den oplevelse med.

Indtil jeg blev 30 år havde jeg slet ikke troet jeg skulle have børn. Nogen vokser op og føler det er deres kald, at blive nogens mor og få en hel flok unger. Det gjorde jeg ikke, jeg havde end aldrig været barnepige eller skiftet en ble, før jeg holdt min egen datter i armene. Jeg var også ret hurtigt overbevist om, at jeg ikke skulle have mere end ét barn, det passede så fint ind i mit liv og gav personlig frihed og økonomi til de ting jeg har lyst til at fylde vores liv med. Jeg syntes det var nemmest at have ét barn under armen når hun og jeg rejste rundt, det altid har haft stor værdi for mig da min udlængsel efter eventyr er enorm. Jeg har altid medregnet at der skulle være mulighed for den slags. Jeg ønskede bla. ikke at sætte mig selv i et sted hvor jeg ikke ene person kunne give mit barn den livsstil jeg fødte hende ind i, eller være afhængig af en fars bidrag økonomisk eller tidsmæssigt, for så ville jeg på et tidspunkt være afhængig af nogen, og det bryder jeg mig ikke om. Det ville måske være svært for mig med 2 eller 3 børn, vurderede jeg, så den mulighed fylder ikke rigtig hos mig. Mit liv, mine valg, mine prioriteter, det passede mig egentligt så fint at der ikke var så mange at tage hensyn til, eller have med på råd.

 

 

Lige indtil jeg blev fældet af kærligheden og flyttede til Kolding i Jylland. Der fulgte et ret almindeligt familieliv med, i forhold til hvad jeg var vant til. Kæreste med faste arbejdstider og to bonusbørn der går i skole, har kalenderen fyldt med fritidsaktiviteter og ferieplaner et år ud i fremtiden. Meget, meget forskelligt fra Hollies og min tilværelse, hvor der ikke var mange begrænsninger eller kompromiser. Det var næsten som at føde igen at flytte fra hovedstaden, det gjorde ondt som ind i helvede, men der fulgte også så meget kærlighed og glæde med, at det var det værd, som man siger. Det er dejligt, vi har det godt og synes faktisk vi balancerer det hele meget godt. Måske ikke til UG, men det er sgu heller ikke så ringe endda. Jeg tror den det har været sværest for, er mig. Det er også hos mig den største forandring ligger, og så er damer nok bare mere kringlede end mænd – there I said it. Der har vitterligt intet været fra nogen af børnene omkring det at flytte sammen allesammen, de har været out of this world imødekommende og omstillingsparate. Jeg derimod synes det kan være enormt svært at navigere i at min datter og min kærestes børn har hver deres anden familie, med forskellige regler, synspunkter og prioriteringer. Det er ikke store ting, det er ganske små ting, men det er også ofte de små ting der betyder noget, for havde der været store ting var det jo ikke blevet til noget.

 

 

Jeg har brug for nogen at dele alle de ting med, nogen at rådføre mig hos, hælde vand ud ad ørene eller blive klogere af andres erfaringer og tilgang til denne familieform. Ét er jo at være fuldtidsmor til sit eget barn, noget andet er at være deltids bonusmor til andres børn, som kommer ind fra venstre. Så nu har jeg dannet en bonusmødregruppe, for jeg kender tre andre damer ala mig, der alle er bonusmødre på godt og ondt og har været det i mange år, eller som det er helt nyt for. Jeg er sikker på vi kan bruge hinanden og hinandens erfaringer, for mit vedkomne til at blive en bedre bonusmor med større forståelse og rummelighed.

Vi er fire damer og vi mødes i min kbh lejlighed til snak og champagne (det er jo for pokker ikke en afholdsgruppe, vel!) for første gang i næste uge. Hold op hvor jeg glæder mig, det bliver så hyggeligt!

Har I også haft bonusmødregrupper, eller hvordan har I taklet det?