Vind en valgfri behandling!

Om at miste, sorg og savn. Og dele det…

 

Lørdag d. 31. August kl. 9:00 trådte der tre piger ind ad vores dør, de skulle hjælpe med at pynte op til vores havefest, som vi ikke havde haft alverdens tid til at forberede, men tilsammen havde vi en hel dag inden gæsterne kom kl. 16:00. Der skulle pyntes op, handles ind, stilles an i hele haven og alt der nu følger med når man er typen der er en anelse detaljeorienteret, og blogger. Der var så meget mere at se til, end vi overhovedet havde forestillet os.

Kl. 09:20 ringede min mor, at hvis jeg skulle tage afsked med min mormor, kunne det nok ikke vente til dagen efter. Min mormor fik konstateret kræft d. 17. januar i år, og vi vidste godt at det var et spørgsmål om tid. Min mormor og morfar har altid været en stor del af mit liv, og hvis ikke vi så dem hver dag, så var det hver anden dag, da jeg boede hjemme. I mit voksenliv har jeg altid besøgt dem så meget jeg kunne, og aldrig været “hjemme” uden at smutte forbi, vi har ringet sammen og jeg har altid sendt blomster – bare fordi. Min mormor har aldrig været i tvivl om, hvor højt elsket hun var, det er jeg sikker på.

Det tog ca. 5 timer at køre frem og tilbage den lørdag, og jeg havde ca. 1-1 1/2 time med min mormor i min knugende hånd, hvor vi fik den bedste afsked jeg aldrig vil glemme. Da jeg vendte mig om og sendte hende det sidste luftkys og fik et retur, i mens jeg sagde “vi ses i morgen mormor, jeg tager romkugler med”, vidste jeg godt det var sidste gang jeg så hende, og det gjorde hun nok også. Jeg græd ikke, jeg hulkede hele vejen hjem i bilen, hvor jeg ankom 10 min før 35 festglade gæster. Tænk sig at jeg havde bekymret mig om, om vi kunne nå at pynte op og gøre det hele klar, jeg skammede mig over jeg et øjeblik overvejede at vente med at køre derop til dagen efter som planlagt, selvom jeg havde været der kort tid forinden. Tænk hvis jeg havde ventet.

Det var svært at komme fra et sidste farvel til at være smilende vært, og jeg husker stadig ikke om gæsterne overhovedet fik kaffe eller hvem jeg egentlig fik talt med. Alt var arrangeret så flot og de havde haft så travlt. Jeg ved seriøst ikke hvad Troels havde gjort uden de piger, det var sådan en lettelse at vide de var der, og jeg vidste min mormor ønskede vi skulle hygge os og håbede på at vejret holdt. Hun havde haft et brændende ønske om at nå at se vores hus, og trænede i lang tid op til at kunne holde køreturen ud. Jeg er stadig imponeret over viljen til at komme op og ned ad trapperne på alle vores etager, og så glad for det kunne lade sig gøre. Hun nåede det.

Søndag d. 1. september, 84 år gammel, blev hun til en engel. Hun elskede engle og jeg har givet hende mange gennem årene. Nina Vang, bedre kendt som “Lasse”, det fineste og mest empatiske menneske jeg har kendt. Ingen kunne bage boller og kransekager som hun, nusse ens fødder og opfede dyr der kom hendes vej. Som ung havde hun kørekort til motorcykel med sidevogn, og hun kunne fortælle historier fra en tid man næsten ikke kan forestille sig, men som jo kun er et menneskeliv siden. Det er første gang jeg har mistet en, der stod mig så nært og jeg tror stadig ikke jeg har forstået det. I går nat vågnede jeg midt om natten og græd, lydløst for ikke at vække nogen, men intenst nok til at have hævede øjne i morges. Død, sorg og savn er sådan en underlig størrelse, som jeg ikke har stiftet bekendskab med før nu, hvilket må siges at være heldigt i en alder af 40 år. Men når det nu skulle være, og det ikke kunne være anderledes, så fik vi den bedste afsked. Jeg har minder fra et helt liv med hende, men også minder fra jeg fik sagt farvel og det betyder enormt meget nu. Jeg var den første der ankom til bisættelsen, jeg gik ind i den tomme kirke hvor kisten stod og sagde “hej mormor, jamen ligger du der helt alene, nu kommer jeg lige og taler med dig, her ser så flot ud kan du tro”, og så fik vi en lille snak. Jeg vidste hvad der var i kisten, for det havde vi talt om og aftalt på forhånd. Det var så underligt, uvirkeligt og sårbart at bære hende det sidste stykke, og stå der med morfar i hånden da hun kørte væk.

Når jeg sætter knitrende tulipaner på bordet, vil det altid være til hende, og jeg vil bære hendes smykker så hun er med mig overalt i livet. Hun var heldig at få et dejligt og langt liv, det er ikke alle forundt, og naturen går jo sin gang i den rækkefølge, men det gør ikke savnet mindre. Jeg tror stadig hun er her, i en grad hvor jeg på et tidspunkt meddelte Troels at vi nok aldrig mere kunne være intime. Lige dér lignede han faktisk en der havde set et spøgelse, men han forsikrede mig om at hun kun ser det hun vil se. Han har vist også gennem forsvaret været på forhandlerkurser til krisesituationer, og der må man sige han har lyttet efter.

Jeg syntes det har været svært at komme på banen igen efter det, putte det ind blandt materielle ting, konkurrencer og den slags. Jeg synes også det næsten er for privat at skrive om, men på den anden side deler jeg så meget andet der betyder så lidt, at det ville være underligt ikke at skrive om, når nu det fylder så meget. Jeg har ikke ønsket at det skulle være underholdning, men vil heller ikke negligere det at miste en så vigtig person i mit liv. Jeg tror det er første gang hvor jeg har været i tvivl om hvordan jeg skulle håndtere det helt private her på bloggen, for andre gange i private anliggender har det været let at sætte en streg. Mange ville måske slet ikke betænke sig da døden jo er en uundgåelig del af livet, og jeg har da sågar set nogen på IG pynte kisten i mens de taggede hvor blomsterne var fra. Jeg tror det er op til den enkle at mærke efter i maven hvad der er rigtigt, og for mig er det at fortælle om det sådan her, et par dage inden urnen og stenen kommer på deres endelige plads. En slags closure.

Jeg ved der vil være masser af ting jeg ærgrer mig over jeg ikke skrev, måske fortryder jeg endda jeg har delt for meget, men jeg kan ikke læse det igennem flere gange og jeg vil ærgre mig hvis jeg aldrig fik det fortalt.

 

Vil du dele med mig, hvem du har mistet?

 

 

Image Map

200 kommentarer

  • Maria-Isabella

    Gør mig så ondt med dit tab !❤
    Jeg mistede min elskede mormor da jeg bare var 12. Det er 17 år siden. Hun var alt for mig dengang i min lidt svære barndom. Mine forældre “glemte” mig lidt, da mine 3 yngre brødre kom det huei4gt efter hinanden og der var flere ting i vejen med hver af dem. Så jeg søgte tilflugt hos hende. Kunne snakke med hende om alt. Fortælle når det var svært i skolen eller hjemme. Hun boede i samme hus som os, bare i en lejlighed ved siden af . Vil ned til hende Så mange gange hver dag bare for at sidde og snakke.
    Selvom det er så mange år siden hun døde, så savner jeg hende helt sygeligt den dag i dag. Hun skulle have været her og oplevet de ting jeg opnår. Finde min kæreste, blive gift, rejse ud i verden, blive voksen.. Savner hende så så meget hver eneste dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Mistede min dejlige far sidste sommer efter et længere kræft forløb hvor jeg de sidste 7 måneder havde pleje orlov for at være der og for at hjælpe min far og mor. Der går ikke en dag uden jeg tænker på ham, taler med ham og får ofte tårer i øjnene og tude ture! Jeg var fars pige og jeg ved han passer på mig stadig og er glad og stolt over hvad jeg gjorde i hans sidste tid. Det sidste døgn inden han fik fred sov jeg hos ham i stuen hvor hans hospitals seng stod og sad med hans hånd i min da han lukkede sin øjne Verdens bedste far og morfar ❤️ Jeg besøger gerne hans grav en gang om ugen, så har jeg det bedst ❤️ Det er svært at miste og også svært nu at være der for min mor indimellem ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan

    Åhh Mascha så trillede tårerne forsigtigt ned af kinderne på mig. For år tilbage mistede jeg min højtelskede farmor og det var som at læse vores farvel med dine ord. De sidste timer siddende hos hende dér ved sengen og se min stærke farmor så sårbar og svag. Hun smilte en enkelt gang den aften og kun jeg sad hos i alle timer og smilede retur i de sekunder smilede varede. Så faldt hun i søvn igen! Min farmor var mit ét og alt og med hende døde en lille del af mig og en stor del af min barndom kom i flashbacks i tiden efter. Hun blev 83 år og havde haft en dejligt liv med masser af minder, børn, børnebørn og oldebørn som hun øsede sin kærlighed ud på. Jeg savner hende stadig og tænker på hende ofte❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Min elskede far, pludseligt, uventet og tragisk. Jeg var i mine start tyvere og han var kun lige fyldt 60.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg mistede min far til kræft for 4 år siden! Efter et 3 års forløb, hvor det til sidst sad i hjernen:( Jeg passede ham hjemme sammen med min mor de sidste 2 måneder. Hjalp ham i tøjet, børstede hans tænder og spiste morgenmad og frokost med ham hver dag. Jeg arbejdede om aftenen, så min mor og jeg var der i skiftehold. Når jeg kom hjem fra job, så var han blevet lagt i seng og jeg læste et kapitel op i hans bog, som godnatlæsning.
    Jeg er så taknemmelig for at jeg brugte så meget tid med ham i den sidste tid. Det var hårdt at sige farvel, men jeg vidste at jeg havde gjort alt hvad jeg kunne for at gøre hans sidste tid god ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Jeg mistede min Oldefar på 97 sidste år.. Han var simpelthen bare mæt af dage, vi havde den sidste store familieting blot 3 uger før han sov ind. Og jeg tror virkeligt at han holdte sig oppe, for at opleve hans familie samlet en sidste gang ❤
    Min far ringede kl. 18.30, og sagde at det var ved at være hvis jeg ville sige farvel til ham, kl. 20.30 stod jeg på sygehuset og var der i en times tid, holdte ham i hånden og sagde farvel. Da jeg kørte hjem var der den smukkeste solnedgang og jeg tænkte at det var en perfekt afslutning. Min oldefar sov ind 10 minutter efter jeg var kørt fra sygehuset 💔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annika

    Jeg mistede min kæreste tirsdag den 27 juli for 2 år siden til en hjerne blødning fra den ene dag til den anden.. Jeg har aldrig oplevet noget så hårdt i hele mit liv og har aldrig grædt så meget.. Jeg savner ham så meget at det stadig gør ondt. Han var sådan en dejlig og betænksom mand…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • K

      <3<3<3<3
      Den ramte mig især.. Mange tanker til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Annika. Du er stærk og skal aldrig glemme smerten eller kærligheden! Husk at I trods alt fik den tid sammen I havde og aldrig vil miste den tid. Du må altid være ked af det og du må altid have ondt – det er en del af det at miste. Husk at han altid er i dit hjerte og mange andres. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg mistede min mor i februar i år. Trods mange års sygdom var det meget uventet. Jeg var ikke forberedt og fik ikke sagt farvel. Skulle have set hende dagen efter hun døde….
    Godt at du fik sagt farvel til din mormor…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene Storm

    Som barn mistede jeg mine fem oldeforældre – men var for lille til at kunne huske det. Da jeg var 17 mistede jeg min elskede morfar. 11mdr senere døde min mormor. Da jeg blev 22 mistede jeg min farmor. Alle tre døde meget pludseligt.
    Jeg har altid været tæt knyttet til mine bedsteforældre og haft en helt speciel relation til dem. Det slog mig fuldstændig ud af kurs, da jeg mistede dem. Men kæmpede for de løfter jeg havde givet dem

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Jeg mistede min morfar som 13 årig til kræft
    Min mor som 19 årig til selvmord
    Min moster som 28 årig til kræft
    Tak for dit indlæg man kan virkelig mærke kærligheden til din mormor igennem det skrevne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Lübcke

    Jeg mistede min mor da jeg var 21 år og min far da jeg var 38 år. Idag er jeg 45 år og savner dem stadig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Hej Mascha sikke en fint indlæg den rør en specielt når man selv har stået i samme situation. Jeg er 42 år og har allerede måtte sige farvel til min højt elskede mor ( hun blev kun 50 år) jeg var lige blevet 24 år ( inden hun døde havde vi 11 mdr sammen med hendes kræft, hvilket var både godt og skidt godt fordi man når at sige farvel skidt fordi man er vidne til en masse uværdige kampe ens kære må tage med kræft. 6 år senere 12 dage før min 30 års fødselsdag mistede jeg min højt elskede far pludselig ( var på det tidspunkt højgravid med mit 2 barn ( chokket over det tab var lige ved at gøre at jeg var ved at miste min baby men heldigvis kom han ud med akutkejsersnit og var fin ) for 2 år siden var det så min dejlig bedstemor der måtte give op 94 år hun blev ligepludselig meget gammel og fraværende som hun forsvandt – hvilket vidste sig at være kræft men vi fik tid og nåede at være der til det sidste som vi også var da min mor døde – det er så forfærdelig at miste dem man elsker højt og man savner dem altid resten af sit liv men man lærer at leve med det med tiden.
    Nu er jeg så selv i 40’erne og er nærmest i chok over hvor ung min mor egentlig var da hun døde dengang da jeg var 24 synes jeg egentlig hun var ok gl men det ved jeg jo nu hun overhovedet ikke var 😢 kram til dig og din bedstemor hun lyder som en fantastisk kvinde❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cherie

    Savnet er så svært men også en form for trøst. For når vi savner betyder det at vi elsker og bliver elsket, og at vi har en masse minder.
    Jeg har mistet både min mormor og bedstefar for 14 og 15 år siden, min moster for 14 år siden og min dejlige far for 5 år siden. Jeg vender mig aldrig rigtig til at de er væk, men ved de er hos mig.
    Din sorg bliver mindre og du lærer at leve med savnet ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie Frost

    Jeg har mistet alle mine bedsteforældre, som var af stor betydning for mig. Den første i 2003, og den sidste i 2012. Derudover mistede jeg for to år siden min reservemor, som var en helt speciel person med en speciel plads i mit hjerte. Hun døde i en alder af 58 år. Og det sidder stadig i mig 😔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg mistede min far da jeg var 13 år og min mor da jeg var 15 det har været hårdt, men har altid følt at der var nogen der hold hånden over mig og hjalp når der var brug for det, så jeg tror også på engle ❤️ I dag er jeg mormor og lige blevet farmor så der er så meget glæde og lykke og håber at jeg får mange år med mine børnebørn ❤️💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hvor er det bare helt fantastisk smukt skrevet! Prøv ikke at fortryde hvad du ikke har fået med, men glæd dig over at du ved at skrive dette har fået sat mange smukke ord på savn, din mormor og dine følelser. Virkelig smukt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg så min storebror drukne da jeg var 6 år, og han var 12 år. Idag er jeg 32, og det bliver langtfra lettere med årene❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K.K.

    Jeg plejer ikke at kommentere, men dit opslag var så sårbart og rørende, og stor applause til dig for at du deler det ❤
    Jeg mistede min far for snart 6 år siden. Jeg var lige fyldt 21 og det var en måned før min datter fyldte et år. Hen over sommeren fik han det dårligere og dårligere og tabte sig drastisk. En dag bliver han så indlagt og så går det stærkt. 7 dage på intensiv og så gav kroppen op. Jeg var primære kontaktperson og måtte også tage valget om at sige nej til respirator da jeg bare ønskede ham fred. Og det ved jeg også var det han selv ville have haft valgt. Han havde haft et hårdt liv, og vi havde flere gange snakket om hvad han ønskede sig ift når han sku dø. Han fik sin bisættelse præcis som han ønskede den og jeg spredte hans aske i havet også efter hans ønske. Det var en rigtig hård tid og meget forfærdeligt at sku gå igennem i så ung en alder, men jeg klarede det selvom det var så fandens svært. Jeg savner ham stadig hver dag og livet bliver aldrig helt det samme. Men jeg er så taknemmelig for at han nåede at blive morfar, og så føler jeg mig altid tæt på ham når jeg er ved havet ❤
    Men jeg kondolere til dig og din familie, og ønsker jer alt det bedste 🌸🌸🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg er vokset op næsten uden bedsteforældre, min skøre bornholmske farfar døde da jeg var 15. Min kære far døde meget pludseligt da jeg var 23. Han fik et ildebefindende i bilen på vej hjem fra købmanden i Nordjylland, i en mindre snestorm, mens resten af familien boede på Sydsjælland 🙈 min mor døde også pludselig i april sidste år, af en lungebetændelse vi ikke vidste hun havde. Min søn var 8 måneder, og han var med sidste gang jeg så hende i live ❤ Jeg har altid været misundelig på mine venners bånd til deres bedsteforældre, derfor kan jeg bare blive så trist af at vide, at han skal vokse op næsten uden, ligesom jeg gjorde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Rasmussen

    Nu tuder jeg igen! Det er så godt beskrevet, hvordan hun var. Jeg har ikke tal på de gange hun har nusset/ nulret min nakke og ryg som barn. Jeg glemmer aldrig hendes kærlige blik og hendes latter. Hun var et dejligt menneske.Det var hårdt at se Svend og I andre, uden at græde.
    Den første nære jeg mistede var min onkel, min fars bror. Jeg var fuldstændig slået ud. Han døde 14 dage efter vi havde pjattet og grinet til familiefest.Han faldt pludselig om. Nåede ikke at få sagt tak eller farvel til ham og hver gang jeg så et rådyr eller ræv, fik jeg tårer i øjnene..for det skulle jeg jo have fortalt ham om. Det tog mig to år inden jeg ikke græd, når jeg tænkte på ham( jeg tuder igen nu!!) Af samme grund blev jeg ikke viet i en kirke, men ude i det fri- jeg græd altid når jeg kom i kirke efterfølgende. Jeg har siden mistet min farmor, morfar og farfar og faster. Min farfar havde jeg en smuk afsked med og det betyder uendeligt meget, at få sagt tak. Det samme fik jeg sagt til min faster( tuder igen) Det er svært at miste, for man har fået/givet så meget kærlighed. Det pudsige er, at jeg altid husker folks grin..måske fordi vi der, havde de skønneste stunder sammen. Kram til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Mine bedstemor da jeg var 10 og senest min far i 2014 oh min mor i 2017.. sorgen bliver mindre og man kan trække vejret frit igen, men det går aldrig væk… Det skal det heller ikke, sorgen oh savnet er kærlig du ikke kan give til nogen. Oh sorgen over du ikke længere kan skabe nye minder.. Jeg fik sagt farvel og var ved begge mine forældre da gik herfra. Begge mine forældre er spredt på havet (de mødte hinanden på et skib og har sejlet på de 7 verdens have sammen) så det var for os den naturligste ting i verden. Når jeg trænger til en snak, tager jeg ud til vandet… Der kan tårene flyde frit til bølgernes brusen..

    Det er godt du deler, sorg og savn må aldrig blive et tabu eller noget vi ikke taler om… 🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg mistede min elskede mormor og morfar med 10 måneders mellemrum for få år siden, og jeg husker det sidste farvel med min mormor som var det igår. En stund jeg aldrig ville være foruden og taknemmelig for jeg nåede. ❤️ Kondolerer med din 💞

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Da jeg gik i 0.klasse mistede jeg min reservebedste mor, og i 2006 mistede jeg min onkel og i 2008 mistede jeg mik elskede moster som kun blev 54 år. Og i 2017 mistede jeg min mormor og her i sommers mistede jeg min højt elskede morfar som blev 94 år 🙁 og jeg er kun 26 🙁 min farfar er også død 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kiaandersen@hotmail.com

    Kære Mascha
    Jeg kan ikke læse dit indlæg uden tårene løber ned af mine kinder. I mit endnu korte liv (33) har jeg mistet så mange mennesker, både dem der stod mig meget nært, mere perifert og bekendte.
    Det rammer hårdt alle gange, og når man mindst venter det. Da jeg lige havde mistet min faster for et år siden, endte en tur på biblioteket men en kæmpe tudetur. Jeg er super følsom, og sorgen kommer stadig rullende på uforklarlige tider. Men det vigtigste er de mennesker, vi har omkring om i livet og de minder vi har, med dem der har forladt os. Jeg er sikker på, din mormor og alle vores kære sidder og holder øje med os fra skyerne – og kun ser det, de vil se…

    Jeg sender dig og din familie en masse tanker i den svære tid, og håber du kommer igennem sorgen på din måde. Tak fordi du delte din historie ned os!
    Mange hilsner Kia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Jeg miste min storbro for 2 år siden, sådan ret pluslige, hade været sammen med ham mandag og søndag fik jeg baskede at en af hans vener hade fundet ham i sine seng. Vi hade et meget stærk bond og snakke sammen hverdag, og en gang om ugen var jeg oppe ved ham og hjælpe med hvad han nu hade brug for, vi elske og snakke om biller hurdig biler, så jeg en fed bil, hvis vi ikke lige var sammen så skyndte jeg og filme det og sende det og ja så gik der ikke længe ind telefon ringe, og vi fik snakke om den bil. Efter hans død gik der rigtig længe ind mit hove fatte at han ikke var her mere, tror jeg ringe 10 12 gange om dagen til ham (telefonsvareren) hvis jeg lige hade opleve noget jeg vil dele med ham, kun også ringe til min mor for kun ikke forstå at han ikke ringe til bage. Det har været så sindssyg hådet og skulle akende at han ikke er her mere, han var min bedste ven.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michell

    Jeg mistede min mor til kræft, der jeg var 18 år gammel. Det var ufattelig hårdt, da min mor var alt for mig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Mascha. Hvor er det et smukt indlæg. Du smider kærlighed lige i hovedet på mig helt herovre i København og igennem en computer skærm.

    Jeg mistede min mand i 2014, da han blot var 24år gammel og døde af lungekræft. Jeg har aldrig nogensinde i mit liv oplevet en smerte så stor. Jeg er kommet ud på den anden side af sorgen – og det eneste der hjalp mig var at tænke på alle de gode ting og tid. De ting du skriver, netop at du tænker på hende når du har/ser tulipaner osv., det er måden du kan smile om hende når du når udover den helt dybe sorg. Omfavn sorgen og savnet, og lad ikke gråden være lydløs en anden gang. Din datter og Troels og alle omkring dig, må gerne se dig sårbar og savne. Det er smukt at du deler det og du fortjener egentlig alt det bedste.

    Husk dog at tid hjælper, det heler aldrig, men man lærer at leve med det og elsker aldrig mindre af den grund!

    Kæmpe knus <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Jeg har mistet helt min familie, det startet da j var 18 år og mistede min mor og far m 7 mdr mellemrum 😥 savner dem hver dag.
    Siden er alle døde m års mellemrum.
    Mange i min familie er døde af Hontington Chorea en dement sygdom 😥
    Tiden læger ik alle sår, men du lære at leve med din sorg og mindes de døde m kærlighed og glæde i dit hjerte ❤
    Efter at jeg hsr mistet så mange mennesker, ber jeg tit og har en engel i alle mine rum ❤
    Mange varme tanker sender jeg afsted til dig, HN, Troels og hans børn, samt din familie ❤❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    Kære Mascha.
    Kan kun nikke genkendende til det du skriver.
    Mit allerstørste savn er min mor, der fik fred fra kræftens klør 16. december 2009, 20 dage efter jeg fødte vores yngste søn. Tale om at være dybt splittet af følelser. Livets begyndelse i den ene hånd og livets afslutning i den anden.
    Jeg har før dette mistede alle mine bedsteforældre. Alle heldigvis i en høj aldre og mæt af dage, men derfor ikke mindre hårdt.
    Jeg har desværre også oplevet at politiet har måtte gå den tunge gang til min dør, for at fortælle at min storebror var død.
    Sorgen er den kærlighed hjertet ikke kan komme af med ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsebeth

    Kære Mascha.
    Jeg vil gerne kondolere for dit tab! Det er så ubegribeligt når man mister en man elsker.
    Men mon ikke det er derfor sorgen rammer så hårdt – fordi man elsker.
    D. 8. august i år døde min mor ganske pludselig og aldeles uventet. En morgen vågnede hun ikke – kun 64 år og uden forudgående sygdom.
    Jeg er så dybt tynget af sorg og samtidig fortsætter hverdagen med madpakker, arbejde og skole.
    Det er så bunduretfærdigt at min 3-årige datter ikke vil kunne huske sin mormor og at min 6-årige søn allerede skal konfronteres med at miste en han elsker. Og jeg min mor.

    Tanker til dig. Jeg ved hvordan du har det ♥️

    Kærlig hilsen Elsebeth

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Som ung var jeg på udveksling, da en email dukker op i indbakken. Den var fra min far. Bedstemor var død. Jeg vidste godt hun havde været syg i et par dage, men havde da slet ikke regnet med, at hun skulle herfra. Jeg gik i baglås da jeg sad der midt i skoletiden i USA. Samme dag ringede jeg til rejseforsikringen og bad dem hjælpe mig med at komme hjem. For hjem det skulle jeg. Hele min verden var brast og jeg havde om noget brug for min familie. Da jeg stod i lufthavnen næste morgen, ringede jeg til min mor og meldte min ankomst nok en dag senere. Det var hun chokeret over og ‘skulle jeg ikke blive derovre.. Det var en god ide, synes jeg’ sagde hun til mig. Jeg sagde vi ses og lagde på.
    Begravelsen var smuk på Valentinsdag. Sneen faldt sagte fra himlen og jeg var tom indeni. Aldrig mere skulle jeg sidde i hendes køkken og høre hende fortælle historier. Aldrig mere skulle jeg gå derfra og finde 100 kr i min lomme som hun havde gemt til mig.
    Til kaffebordet efter, fandt jeg ud af at hun aldrig havde nået at læse det brev jeg sendte til hende med posten fem dage forinden. Det læste jeg op for forsamlingen: ‘(…) vi ses snart Bedste. Bliv rask snart. Jeg skal fortælle dig om alt det jeg oplever herovre. Jeg elsker dig’

    Livet et uretfærdigt til tider. Det er 13 år siden og jeg føler mig stadig ramt af uendelig sorg og afsavn.

    Dit indlæg Mascha, ramte mig dybt og jeg ved du er omgivet af dine kære og dem der elsker dig. Sammen kan I mindes et fantastisk menneske og glæde jer over alle de dejlige stunder, som livet har givet jer sammen.
    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M.K.

    Så smukt skrevet. Jeg mistede min far for næsten 10 år siden til kræft, 29 år gammel og med 5 uger gammel baby på armen. Det var en ufattelig splittet tid. Høj af lykke over den skønneste baby, og samtidig knus af sorg over tabet af min elskede far. Der går ikke en dag hvor jeg ikke savner ham. Kan stadig tage mig selv i at ville ringe og dele en oplevelse med ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte Olsen

    I går var det 6 år siden jeg mistede min far💔 Jeg var på kirkegården med min mor, og fik givet min far en blomst. Min mor og jeg havde en hyggelig eftermiddag, men ingen tvivl om at savnet stadig er der. Jeg savner min fars lune kommentarer, hans milde øjne, hans store viden om alle havens planter, hans skøre påfund (så som at cykle omvendt på en cykel), mine børns elskelige morfar og og og…. Han mangler hver gang vi fejrer noget i familien og sådan vil det nok altid være. Ind i mellem flyder savnet over, når man f.eks. hører en bestemt melodi eller ser noget der minder mig om ham.
    Men jeg er også taknemmelig for savnet og minderne, for det må jo betyde, at min far satte store spor i livet.
    Og det er jo også sådan du beskriver din mormor, som en der har sat spor i dit liv. Smukt og fint!
    Tak fordi du deler❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mine forældre. Med to års mellemrum for efterhånden en del år siden, da jeg var ung. Det var skelsættende. https://livetiudkanten.dk/livetgaarvideremensorgengaarmed/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Tak fordi du deler ❤️. Jeg mistede min farmor i 2000. Hun var fantastisk 🙏🏼❤️og jeg tænker ofte på hende og sender flyverkys op mod himlen ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Så smukt skrevet.
    Jeg er så en af de uheldige som allerede i en ung alder mistede…
    min lillesøster døde af kræft hun blev 23 jeg var næsten 26… 5 år efter blev jeg ramt igen ;jeg mistede mit ufødte barn i uge 20 (halvvejs i graviditeten) … virkelig to oplevelser som har givet mig et andet syn på livet og Nu’et.
    I 2017 blev jeg ramt af to blodpropper i hjernen – 45 år gammel – fik kæmpet mig tilbage til en næsten normal hverdag – da min far så ret uventet dør i en alder af kun 70 år, samme dag som jeg og mine drenge skulle have været på en velfortjent ferie til Vietnam. Savnet af min far gør stadig ondt – hvorimod min søster og datter har fundet en rolig plads i mit hjerte ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva Guldhammer

    Så smukt og fint et indlæg som din mormor kun kan være stolt af ❤️
    Jeg er lige fyldt 30 år, og har desværre mistet alt for meget.
    Min elskede mormor for 6 år siden, min elskede mor for 2.5 år siden og min elskede morfar for 1.5 år siden.
    Da jeg mistede min mormor havde jeg heller ikke kendt til at miste før, og det gjorde så vanvittigt ondt.
    Men det at miste sin mor er det hårdeste og mest ubarmhjertige jeg har oplevet, og det kommer jeg mig aldrig over.
    Min morfar var 94 år og tiden var rigtig for ham, til at blive forenet med sine “tøser” igen, så der var det sorg på en helt anden måde, da jeg godt forstod han ville være sammen med dem igen. ❤️
    Mine tænker går til alle dem der har mistet en de havde kær.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sally

    Jeg har desværre mistet alt for mange. Bedsteforældre, min far, farbror og faster alle 3 til kræften, og min veninde alt alt for tidligt. Det bliver aldrig nemmere at miste, men det har hjulpet mig meget, at tale om det.
    En massekram og tanker herfra. ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg mistede min elskede mormor i 2007. Hun nåede at blive oldemor 7 gange, men mit største ønske var at jeg kunne have gjort hende til oldemor. Vi boede tæt på hinanden, så hun ville have elsket at have et oldebarn tæt på, i modsætning til de andre oldebørn, som boede for langt væk. Hun ville have været en kæmpe del af mit barns liv, men det nåede hun desværre ikke. Jeg blev mor i 2009 til en skøn lille pige, og ved hun ville have knuselsket min lille datter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Kære du – kondolerer
    Da jeg var 18/19 år (1991) og på interrail ringede jeg hjem for at bekendtgøre min hjemkomst dagen efter – fik min søster i røret og fik at vide at farfar var død (84år) – øv at stå i Tyskland og få sådan en besked – heldigvis nåede jeg hjem til begravelsen
    Min morfar døde i 1999 5 uger inden jeg fødte mit 2. barn (86 år)
    Min elskede farmor døde i 2006 (96 år)
    Min far døde i 2011 (71år)
    Min mormor døde i 2012 (84 år)
    Min mor døde i 2015 (67år)
    Som 43 årig havde jeg mistet alle disse mennesker som kendte mig allerbedst
    Jeg har “kun” min søster tilbage at dele historier og minder med. (Fra min barndom og ungdom forstås)
    Jeg har heldigvis en pragtfuld mand som har været en kæmpe støtte de sidste 20 år, jeg gør meget ud af at fortælle mine unger (22,20 og 17 år) om deres oldeforældre og bedsteforældre (på min side) de kan huske deres bedsteforældre – i forskelligt omfang (alder)
    Selvom det er 4 1/2 år siden min mor døde så savner jeg hende hver dag – hun var ikke syg, men døde meget pludseligt og uventet og der er så meget vi aldrig fik talt om og jeg aldrig fik spurgt hende om
    Jeg er ikke bange for døden – jeg tror på vi ses igen, men savnet til den dag kommer den er svær
    Anja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    I oktober var jeg så heldig at blive gravid, men som den lille spire havde sagt ja til livet, fik min mor en kræft diagnose. Min mor døde i Maj, 7 må eder efter hendes diagnose, og havde flere gange stået på kanten til livet og kæmpet for bla at nå at holde jul. Jeg kunne ikke bære kisten da jeg var højgravid, hvilket jeg stadigvæk er ærgerlig over. Jeg fødte en smuk datter den 27 i måneden, min mor har lige så født mig og min lillebror den 27 i måneden. Jeg føler min datters tilstedeværelse på mange punkter er flettet sammen med min mor, og hun har også flere af min mors træk. Det en voldsom oplevelse at se ens mor kæmpe for livet imens et lille liv vokser i en

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cm

    Mange gode tanker til dig og dine ❤
    Jeg mistede min skønne mormor på min morfars fødselsdag for under et år siden. ❤
    Vi frygtede alle om det blev den dag, da deres søn, som 13 årig blev slået ihjel (af en spritbilist) på min mormors 40 års fødselsdag, og derfor godt kunne se det som en ond cirkel, hvis det skulle ske på endnu en fødselsdag – MEN da min mormor tabte kampen mod kræften netop på min morfars fødselsdag, synes vi alle det blev et meget smukt symbol på et livslangt ægteskab – og i stedet for at se det som en ond cirkel, ser vi det som en smuk cirkel, der blev afsluttet ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    I morgen er det et år siden, at jeg mistede min mor og i juni for fire år siden mistede jeg min far. Ingen af mine bedsteforældre lever, den sidste døde for syv år siden. Jeg er 28 år og jeg lever med sorgen hver dag – på trods af det, så elsker jeg mit liv. Sorgen har lært mig meget, men hvor ville jeg ønske, at de stadig var her i den levende verden med mig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Må jeg have lov til at kondolerer.
    Det er meget smukt skrevet!
    Jeg har mistet min far, 3 uger før min 25 års fødselsdag, jeg er 38 nu. Min far fik en hjerneblødning, der desværre ikke var til at rede. Han blev 56 år. Der gik under 24 timer, så var han væk.
    Det var virkelig hårdt, jeg savner ham hver dag, men heldigvis lever minderne. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Min bedstefar, farfar, en ekskæreste og et nært vennepar af mine forældre. Det startede da jeg var 6 år og indtil for en måned siden. Jeg er 25 år gammel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elizabeth Olsen

    Hej Mascha
    Min svigermor for et par år siden…
    Tak fordi du deler også når det gør ondt..
    Elsker at følge dig/jer..
    Mange knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sørine

    Kære Mascha
    Meget fine ord! Jeg mistede min mor meget pludseligt i Marts – kun 63 år gammel. Det er stadig ikke gået rigtigt op for mig, tror jeg.
    Tak fordi du deler ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan Petersen

    Kæreste Mascha
    Kondolerer med tabet af din mormor 🌹
    Jeg mistede min mor for snart 21 år siden. Hun døde 24/12, dagen før hendes 57 års fødselsdag. Også af kræft.
    Det gør ondt hver dag og savnet er der stadig. Vi mindes hende hvert år juleaften, kalder hende vores jule engel.
    Håber du kommer godt ud og mindes din mormor med glæde.
    Knus og varme tanker til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Dalsgaard Jensen

    Min morfar var desværre død inden jeg blev født. Min oldemor som jeg var utrolig glad for døde da jeg var 10, min far døde da jeg var 14. I starten af tyverne døde min farfar, mormor og hund, nogle år senere en onkel. I trediverne en moster og nogle bekendte. Her i starten af fyrrerne to onkler og sidste år min mor, så nu må døden godt holde en pause.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fanney

    Kære mascha,
    Jeg kondolere mange gange ❤️
    Jeg var så uheldig at miste min mor for 11 uger siden. Hun gik fra at være en rask kvinde den ene dag, til at være terminal patient den næste og 11 uger senere, gik hun bort til kræften.
    Jeg var hendes side hver dag og var der da hun gik bort og lige så hårdt som det var, lige så smukt og taknemmelig er jeg for at jeg havde mulighed for at være der og at kunne opfylde hendes sidste ønske, om ikke at dø selv,
    Sorgen kommer og går, men for hver dag der går og for hver dag jeg mindes hende, bliver hverdagen lidt nemmere.
    Sender dig de varmeste tanker ❤️🙏🏻❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mrs. Degn

    Kære Mascha
    Sorg er en underlig størrelse. Jeg læste dit indlæg med tåre i øjnene. Det fik mig til at tænke på 4 år siden hvor jeg mistede mine forældre med nøjagtig 3 mdr. mellemrum. Begge døde af cancer!
    Tak for at dele din sorg – jeg tror det er vigtigt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Kære Mascha.
    Fordi vil jeg kondolerer af tabet af din mormor 🌹 Jeg kan kun sige, at jeg sad med tårer i øjnene, da jeg læste om at miste din mormor ❤️ Kan nikke så genkendende til det ❤️
    Jeg har mistede min mormor og morfar for mange år siden, min farmor og farfar, min moster og to onkler, en veninde (kræft) som kun var 40.
    Da jeg mistede min farmor var det, det værste for mig. Var blevet mor et par år forinden og var gravid da jeg mistede hende. Det sidste hun sagde til mig, da hun tog hånden på min mave, var “pas godt på ham”. Jeg kendte ikke kønnet, men det må hun have haft en fornemmelse af, for et par måneder efter fødte jeg en dreng. Det er 19 år siden. Mit savn til hende kan jeg stadig mærke.. har heldigvis en masse dejlige minder om hende og alle de andre jeg har mistet.
    Tak fordi du deler så privat ting ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Så smukt skrevet!! Sidder med tårerende trillende ned af kinderne. Mistede selv min morfar for 4 år siden. Han blev desværre kun 71 og var syg af knoglekræft, en agressiv type som lægerne ikke havde set mage til!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Nielsen

    Jeg mistede min far da jeg var 23 år. Kræften fik magten… min far blev kun 52 år….

    Derudover har jeg mistet alle mine bedsteforældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Tænk på hvor STOLT din mormor ville være over at læse smukke linier skrevet af sit barnebarn. Jeg ville selv dele min oplevelse af at miste en jeg elsker så højt, hvis det var min egen mormor. Vi er måske alle forskellige, mens sorg ofte føles ens; det gør ondt i os.
    Ære være Nina Vang❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise René

    Åh søde Mascha! Hvor er det dog smukt og rørende skrevet. Læste indlægget i et propfyldt s-tog og måtte kæmpe med at holde tårnene tilbage. Jeg mistede min farmor som ganske lille og kan knap huske hende, men min farfar døde nogle år senere, hvilket var rigtigt hårdt og med mange minder derfra – heldigvis både gode og dårlige / før og under sygdomsforløbet. I maj i skulle jeg giftes med min mand, som jeg har været kærester med i mange år. Jeg har altid vidst at jeg gerne ville have et smykke fra min farmor på når dagen kom, for at føle at både min farmor og farfar var med. Min faster var så sød at låne mig min farmor og farfars forlovelsesring, som jeg bar om halsen. Det betød virkeligt meget for mig. En uge efter vores bryllup var det præcis 70 år siden, at de blev forlovet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lola V S N Frandsen

    Min far da jeg var 20
    Morfar da jeg var 21
    Mormor da jeg var 25
    Mor da jeg var 30
    Nu er jeg 52
    Ja det er ubeskrivelig hårdt. Man kommer aldrig over det men lære at leve med det. Men der er stadigvæk dårlige perioder. Mærkedagene er ikk det samme mere som de var engang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Magnina

    Kære Mascha, kondolerer dit tab! Det er et smukt skriv, der lyser med kærlighed til din mormor!
    Jeg mistede min far efter flere års sygdom, da jeg lige var fyldt 20 år og min elskede mor, pludseligt og uden varsel, da jeg var 35 år. Er 43 nu og savnet bliver (heldigvis!) nemmere alt leve med, men puha hvor det trækker tænder ud! Minder betyder ALT
    Tanker til dig 🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg mistede min morfar som stod mig enormt nær, nærmest en reservefar, til kræften i December 2018.. jeg bor heller ikke i nærheden af mine bedsteforældre og jeg var hos ham en uge inden han gik bort, men tænkte ikke det ville ske så pludseligt, så da min mor ringede den 19. December og sagde at han nok ikke var der dagen efter gik jeg i stå – han havde selv sagt “jeg dør idag!” Og det gjorde han – 6 timer væk og ingen mulighed for at komme ned og sige farvel. Jeg endte med at få min kusine til at ringe til mig da hun sad hos ham så jeg fik sagt en form for farvel – dog fortryder jeg Big time at jeg ikke “smed” børnene over til min veninde og kørte i hast i til morfar (børnene var ikke velkomne – desværre).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Min højtelskede morfar, som ville være fyldt 90 år i dag. De er med os hele vejen i hjertet <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeannette

    Jeg tuder ligenu…. Det var så hårdt at læse for det vækker så mange minder fra da jeg mistede min mormor, da jeg var 19 år. Hun betød ALT for mig. Da jeg var 12 mistede jeg min morfar, og 20 år min farmor. Indimellem er der faldet søskende fra til dem alle tre. I 2005 mistede jeg så min oldemor, som også nåede at blive tipoldemor til min søn 10 mdr inden hun døde. 3 år efter min paptante efterfulgt af papfarmor et par år senere. I 2014 var jeg tæt på at miste min mor til en naturisme, desværre døde min barndomsveninde senere på året af kræft.
    For halvandet år siden skete der dog det ubærlige at faren til min søn på dengang 13 år døde…. pludseligt, af en blodprop. Det må jeg indrømme jeg endnu ikke er kommet mig over. Vi var skilt, men det er stadig det værste jeg nogensinde har været igennem.
    Så ja jeg har mistet mange i mit 43 årige liv…. Jeg synes du virker til at klare din mormors død så flot og værdigt. Flot skriv, tak fordi du deler. Kram til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Så smukt, rørende, flot og ærlig skrevet! Tak for at dele noget så personligt og sårbart, men som vi jo alle har prøvet/kommer til at prøve følelsen af… kæmpe respekt til dig for den flotte og ærlige beskrivelse. Jeg er helt sikker på at din mormor stadig er hos jer ❤️kæmpe kram og varme tanker herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Skovrup

    Vi sørger fordi vi har elsket, og tabet forsvinder aldrig . Hellere elske og miste end aldrig at opleve at elske og blive elsket betingelsesløst🙏🏻 Mistede min far da min datter var 1 mdr, og min 100 årlige farmor for 6 mdr siden❤️ Snakker dagligt med min farmor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Mortensen

    Kære Mascha,
    Tak fordi du deler din sorg på en så smuk og værdig måde ❤️
    Det gør så ondt at miste. I lang tid.
    For 11 år siden, i en alder af 23 år, mistede jeg og mine tre yngre søskende, vores mor. Min mor havde kræft, men havde også været syg i årene op til, af en bindevævssygdom. Min mor blev 44 år. Hun var det mest kærlige og rolige væsen. Rummede uanede mængder af kærlighed, til dem hun mødte på sin vej og ofrede alt for sin familie og især os børn. Jeg kan stadig genkalde sorgens smerte og føler stadig savnet dagligt. Især her i mit mor liv, hvor jeg mangler min vigtigste sparringspartner. Sorgen vil sidenhen erstattes af et savn. Savnet vil med tiden, blive tiltagende nemmere at håndtere. Jeg mindes ofte og tænker på det hun gav mig i sit korte liv. Især når livet udfordrer mig, så tænker jeg på den ubegribelige styrke hun havde.
    Kærlighed og styrke til dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Sorg er kærlighed uden modtager💔 Synes, det er så fint, at du deler. Jeg savner min far hver eneste dag❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kia

    Hvor er det smukt skrevet ❤️ Jeg fik helt tårer i øjnene og kom sådan til at tænke på min højtelskede oldemor jeg mistede for 11 år siden. Hun blev 100 år og bar nærværende og fantastisk lige til det sidste. Jeg var 21 på det tidspunkt – og det var møg hårdt at miste hende fordi hun betød så meget for mig. I en alder af 82 kravlede hun rundt på gulvet med mig for at lege med dukkehus.. Hum var hjertevarm og jeg glemmer hende aldrig! Jeg er også overbevist om at hun stadig følger mig og holder en smuk hånd henover mig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hej Mascha. Min dybeste kondolence.
    Jeg har heldigvis heller ikke haft sorg i mit liv før i år.
    I januar fødte jeg min baby i 20. Uge. Min lille Rebecca blev begravet efter obduktion. 14 dage efter tog vi til Thailand for at rekreere. 4 dage før vi skal hjem, ringer min far. De har fundet min søster. Hendes smukke hjerte havde sagt stop. Min elskede lillesøster på 35år. Som jeg så sidste gang til min datters begravelse. Sorgen og savnet er stadig ubærligt og jeg savner hende hver eneste sekund. Livet bliver aldrig det samme, men jeg vil leve for mig selv, min datter på næsten 10 og mine forældre. For det ville min søster have ønsket. Men 😢💔. Det betyder noget når en som dig italesætter sorg. Legitimerer det. Forklarer det. Det er svært at være sørgende i dk. Tak for dit indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tak for at dele så private tanker og følelser. For mit vedkommende mistede jeg (i en alder af 37) min far i maj 2015. Han blev 67 år. Og jeg savner ham stadig. Han døde af kræft og jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik så fin en afsked med ham som jeg gjorde. Mest taknemmelig er jeg dog for alle de gode oplevelser, traditioner og samtaler jeg fik lov at have med ham ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Fogtmann

    Jeg har mistede min farmor for 4 år siden og savner hende hver dag og min morfar for mange år siden men ham savner jeg også hver dag og mormor som jeg aldrig har mødt men har høret meget om. Så har kun min farfar tilbage og ham holdte vi 90 år fødselsdage med i februar, han må godt bliver nogle år endnu.
    Mange tanker til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte Østergaard

    Så rammende! ❤️💫
    Jeg mistede min mormor for snart 3 år siden. Jeg nåede forbi hende og sige farvel inden en tur til Thailand. Efter hun ikke havde snakket i flere dage, kæmpede hun sig til at sige “ha’ det godt” da jeg gik ud af døren. Spørg lige om jeg græd hele vejen hjem!
    Året efter mistede vi min onkel og foråret efter igen gik min morfar bort.
    Det at miste er frygteligt, men så længe de er gemt i hjertet bliver de aldrig glemt. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Smukt skrevet ❤️ Jeg mistede min far den 16. Maj og savner ham rigtig meget. Jeg kan stadig ikke besøge hans gravsted uden at tårerne løber. Den 30. Oktober kunne han have haft fødselsdag – det bliver en svær dag 😢❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hej Mascha ❤️

    Hvor er det nogle dejlige mindeord om en kvinde der lyder til at have været HELT FANTASTISK.
    Jeg er selv 40 år og har heller aldrig mistet nogen tæt på, og jeg er så bange for den dag det sker. For jeg kender heller ikke følelsen.
    Jeg bor på Sjælland og min familie bor i Jylland og jeg tænker nogle gange på, hvad hvis det en dag bare går stærkt, og jeg ikke får sagt farvel 😢😢😢😢 heldigvis er alle stadig sunde og raske. Men det er jo uundgåeligt at dagen kommer på et tidspunkt, og jeg sidder og får helt tårer i øjnene ved tanken.
    Men nu må jeg jo ikke tage sorgerne på forskud. Er glad for at høre at du nåede at sige farvel 😊😊 Og er sikker på at din mormor som havde motorcykelkørekort sagtens kan tåle at se lidt intimitet 😂😂😂❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Smukt skrevet Mascha.
    Jeg mistede min mor for 3 måneder siden. Det var et meget intenst forløb. Hun fik en blodprop i august sidste år. Vi kunne ikke forstå hun blev ved med at være så træt bagefter. Det viste sig desværre, at hun havde cancer i hele kroppen, som hun ikke havde mærket noget til inden.
    Jeg priser mig i dag så lykkelig for, at jeg tog plejeorlov, og selv passede hende med lidt hjælp fra hjemmeplejen det sidste halve år hun levede. Det var så intenst og fint, og hun kom herfra præcis på den måde hun ønskede, og med alle vi kære omkring hende. Jeg savner hende vildt meget, og hun vil for evigt være hos mig♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kære Mascha. Det gør mig ondt at læse at du har mistet din mormor. Og ja det gør så ufatteligt ondt at miste. Jeg mistede min mor for 10 år siden. Jeg var selv nybagt mor og lærer aldrig at acceptere at hun ikke fik lov til at opleve sine børnebørn. Min mor døde af ALS og hun blev kun 61 år ❤️ Tanker til dig i denne svære tid

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det gør mig ondt at du har mistet. Jeg håber ikke du føler at du skal negligere dit tab, fordi det “kun” er din mormor, du har mistet.
    Alle tab gør ondt og tager tid <3
    Jeg har desværre selv mistet for mange, men værst min 2-årige søn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Solfrid

    Hvor er det smukt skrevet,.. ligger næsten og hulker, for hold nu op hvor er din oplevelse dog både smuk og sørgelig på samme tid,. ❤️ Jeg har mistet flere gennem min tid, men det vigtigste menneske, var min mormor,.. og dine ord, fik mig til at tænke på da jeg måtte sige farvel til hende, desværre da hun var gået boet, for hun befandt sig på Færøerne,.. ❤️ Tror ikke man nogensinde, bliver helt klar til at miste, uanset hvor lang tid man har været forberedt på det,.. De varmeste tanker til dig Mascha og alle dem vi har mistet,. Men som er i vores hjerter ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vivi Høi Nordsmark

    Jeg mistede min mormor da jeg var teenager for ca 35 år siden. Jeg savner hende stadig og er ked af alle de ting i mit liv hun ikke har oplevet, især ved jeg hun ville have elsket mine børn. Men jeg har de dejligste minder om hende med mig og de vil altid være dybt inde i mit hjerte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    Smukke smukke ord ❤️
    Sorg er aldrig nemt at sætte ord på, men det hjælper mange gange til nemmere at kunne håndtere den…
    For 18 år siden, i en alder af kun 24, mistede jeg min far alt for tidligt. Han nåede kun at blive 59 men levede et liv, der gjorde at han ikke skulle blive rigtig gammel.
    Der gik nok en uge efter bisættelsen før jeg for alvor opfattede, hvad der var sket…
    De få skridt ud af kirken med hans kiste er de længste jeg nogensinde har gået. Jeg besøger stadig hans gravsted og det bliver aldrig nemt. Men jeg har lært at acceptere, at tingene er sådan nu. Han er altid med mig, da han “sidder” på min arm i form af en tatovering ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Hvor er det smukt skrevet og hvor er jeg trist på dine vegne. Jeg mistede selv min morfar da jeg var 8 år – er i dag 41 og er aldrig rigtig kommet mig over den sorg. Det er frygteligt. Så mange tanker til dig, men også til Hollie, der jo også har mistet en hun har kær ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Kære Masha
    Åhhh jeg fik lige en klump i halsen og tåre i øjnene da jeg læste dit indlæg. Jeg mistede selv min bedstemor (mors mor) for snart 4 år siden og jeg savner hende stadig hver eneste dag. Hun var det sejeste menneske, 82 år blev hun og passede mine 2 børn og spiste aftensmad hos os flere gange i ugen, hun cyklede og gik alle vegne og var så frisk indtil hun også som din mormor fik kræft og så gik det hurtigt. Da jeg var barn var hun bedste for alle mine og min søsters veninder og da jeg fik børn var hun kendt af alle mine børns venner som Olde – hun var så favnende et menneske og jeg savner hende helt ubeskriveligt, selv efter 4 år. Hun var min søns, der var 5 da hun døde, bedste ven og hans sorg var næsten ikke til at bære. Hvor var det godt og smukt du fik sagt farvel til din mormor, det må ha været en svær aften at skulle igennem. Selv fik jeg også sagt farvel til min egen bedste dagen inden hun døde om natten, men jeg vågner kl. 2 den nat hun dør, der var ikke rigtig nogen grund til det men jeg kunne ikke falde i søvn igen og sad i stuen i mørke i mine egne tanker da min mig skriver at Bedste var død lidt over kl. 2 – det var som om min krop vidste at det var nu hun skulle herfra.
    Sikke en masse tankemylder jeg fik skrevet til dig, og jeg ville faktisk ikke andet end at fortælle dig at jeg forstår dig sorg og pludselige gråd.
    Stort kram og kondolence ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Bom

    Hvor er det flot og fint skrevet ❤️ Jeg mistede min mormor for 20 år siden og hun blev over 90 år, hun var den sidste af mine bedsteforældre og jeg elskede hende højt og gør det stadigvæk, desværre nåede ingen af mine bedsteforældre at se min søn og det kan til tider gøre mig trist for de havde elsket ham højt og ville være glad for at han ligner mig🙂 Nu lyder det her måske mærkeligt men jeg snakker stadigvæk (indeni mig selv) med især min mormor og morfar de har altid været en stor del i mit liv og de sidste par år min mormor levede tog jeg over til hende på Bornholm i en uge og gjorde hovedrengøring da hun ikke selv kunne det mere❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Jeg mistede min mormor imellem jul og nytår 2019. Jeg savner hende hver eneste f…… dag😢 jeg har aldrig gået i dagpleje eller børnehave, jeg blev passet ved mormor og morfar ❤️Det gav os et fuldstændig fantastisk bånd. Når jeg hører rådhusklokkerne i radioen kl 12, så er jeg hjemme ved frokostbordet ved mormor og morfar, hvor der livligt blev snakket og grinet og de fleste dage fik vi lov at få kakao i sødmælken. Båndet til mormor blev aldrig brudt og i min ungdom kom jeg troligt hjem til hende og fortalte om løst og fast. Da jeg fik børn, var hun også den der tog sig af oldebørnene, hvis de havde et par sygedage. Det betyder også at mine børn var så heldige, at de fik lov at kende en frisk Olde. De knuselskede hende og når de kiggede forbi var det en selvfølgelige, at hun lavede pandekager til dem❤️Jeg er taknemmelig for at hun oplevede mit bryllup sidste år, hvor jeg selvfølgelig bar det strømpebånd hun havde kniplet og morfars vielsesring sad i kjolen. Jeg er taknemmelig for at hun var frisk til det sidste og at mine børn havde hende så længe (de var da hun døde: 17, 16 og 12) men hold nu op hvor er sorgen og savnet stort, hun vil altid være i mit hjerte, men hvor ville jeg ønske jeg kunne smutte forbi og få skæld ud fordi jeg løber for meget eller læse de gode råd fra Familie journalen forarget op for hende, fordi vi ku undre os over at folk kunne få penge for de råd vi godt kendte 😂
    Jeg er stolt over at bære den smukkeste ring som hun fik af sin mor og stolt over at ha haft den sejeste mormor, der råbte skældsord efter tyskerne når hun gik over Aggersundbroen. En kvinde der ikke fandt sig i hvad som helst og jeg er stolt over at kunne se hende i mig selv ❤️
    Mormor jeg ved du har det godt og at du og morfar endelig kan være sammen. 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Hej Mascha,
    Allerførst, det gør mig rigtig ondt at du har mistet din mormor. Sådanne ting gør bare vanvittigt ondt, men jeg har erfaret at det bedste man kan gøre er at åbne op. Jeg synes det er et rigtig flot indlæg hvor du både respekterer hende, men også bearbejder noget af sorgen på din egen måde. Hun lyder i øvrigt som hun var en fantastisk person.

    Jeg vil gerne dele med dig hvem jeg har mistet.
    Min faster, min onkel, min morfar og min mormor har alle været mig nære og er nogen som jeg virkelig havde svært ved at miste. Men det allerværste jeg – indtil nu – har oplevet, er tabet af min far. Det er 4 år siden nu, men det gør stadig fysisk ondt i min mave ved tanken om at jeg mangler ham. Jeg havde bare aldrig troet at jeg skulle miste min far i en alder af 23. Jeg kan hverken beskrive sorgen eller savnet, dog kan jeg fortælle at det bliver lettere med tiden, hvis det er en trøst for dig.

    Jeg sender tusindvis af tanker og kram din vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Jeg kondulerer ❤️
    Jeg mistede min far for to måneder siden idag. Desværre alt for tidligt. Jeg passede han til det sidste, og havde et sidste kærligt farvel, som jeg altid vil bære med mig.
    Jeg synes du deler så flot, og jeg bliver helt rørt på dine vegne, samtidig med at jeg kan genkende det. Det er bestemt ikke underholdning l mine øjne, men en del af den her verden, hvor vi er “veninder” på nettet 😉😍
    Masser af tanker og tulipaner til dig 💖🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Jeg kondolerer. Det er den værste, mest sårbare – og uvirkelige følelse 😔
    Jeg mistede min bedstemor for 7 år siden her til November, en jeg tilbragte det meste af min tid med. Aldrig har noget følt så uretfærdig og smertefuldt i mit liv❤️ Jeg sender et knus din vej..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Connie

    Så smukt skrevet, tak ❤️ kys fra mor ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    ❤️ til dig!
    Jeg mistede min mor for to år siden, hun blev kun 64. Jeg holdt hende i hånden ved hendes sidste åndedrag og det var så hårdt, smukt og trist på samme tid. Tænker på hende hver eneste dag og er glad for at jeg var med hende til det sidste❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Må hun hvile i fred♥️🙏 Det er forfærdeligt som at blive amputeret at miste, frygteligt. Jeg selv mistede min elskede far, mine børns elskede morfar for 4 år siden. Han blev kun 69 år. En mand der elskede livet og sin familie og kæmpede til det sidste. Vi glemmer dig aldrig elskede far ♥️🙏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Søde Mascha,
    Hvor er det smukt skrevet, og det emmer af kærlighed og respekt i en sådan grad, at jeg måtte fælde en tåre. Jeg er sikker på, at din mormor har været det fineste menneske – og at hun lever videre i dig og alle jeres minder. Jeg sender min dybeste medfølelse og 10.000 kram til tiden, hvor du skal komme ovenpå ♥️ Husk på, at det er de bedste mennesker og dybeste relationer, der efterlader den største sorg. Alt godt sin vej 🌷

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kondolere!
    Jeg mistede min far til ALS for 7 år siden, jeg var 24 år. Det gør stadig afsindigt ondt og savnet er stort! Men livet går heldigvis videre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    ❤️ tak for et fint indlæg.
    Kondolerer med din mormor. Det er svært at miste en som er så tæt på. Særligt fordi sorgen er dobbelt. Både for den afdøde og for de øvrige pårørende. Mon ikke du kigger på din morfar og har lyst til at passe lidt ekstra på ham.
    Godt du nåede hjem og fik sagt farvel❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    De bedste tanker til dig, familien og hendes omgangskreds ❤️
    Jeg mistede min morbror i januar, 8 dage før min bachelor eksamen. Den største sorg, som jeg stadig mærker ind i mellem. Jeg har haft blomstrende orkideer lige siden, hvilket jeg tror er en besked fra ham. Der er så mange ting, jeg ville ønske han havde nået at opleve: Min hund, mit første ergoterapeut job, den dag jeg får børn mm. Heldigvis nåede han at møde min kæreste og give udtryk for, hvor glad han var på mine vegne.
    Respekt for at dele dine tanker om sorgen. Er sikker på, at det kan hjælpe andre i en sårbar tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Så fint skrevet Mascha….. Jeg mistede min far ganske pludseligt da jeg var 18. … Jeg tænker tit på ham og kan stadig ikke snakke om ham uden at få en kæmpe klump i halsen….. selvom der nu er gået 30 år….. Savner ham så meget og jeg ville ønske at han stadig havde været en del af mit og mine børns liv…. Tak fordi jeg måtte skrive lidt om ham 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anika

    Knus & tanker til dig Mascha ❤️
    Min far mistede kampen til kræft for snart 5år siden, et kort forløb – forfærdelig at se, forfærdelig at være med i, hans død var så barsk og jeg kommer mig ALDRIG over hans sidste 2minutter på jorden, hans mange uger med angst og håb! Den sygdom tramper folk i stykker. Så den smerte med at vågne i gråd, den kender jeg…
    Men dejligt du nåede at være hos hende – så kunne hun trygt tage herfra er jeg sikker på 🌹🌟

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja MN

    SÅ smukt skrevet. 1000 kondolencer til dig og tak fordi du deler ❤️
    Selv mistede jeg min bedste veninde, for 7 år siden. Hun døde af kræft og blev kun 28 år. Jeg fulgte hende ganske tæt gennem forløbet og selvom det var benhårdt, er jeg i dag dybt taknemmelig for at jeg var der – og fik lov. Tiden læger ingen sår. Men man lærer at være i sorgen og være taknemmelig for alt det dejlige, man trods alt nåede at opleve sammen ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Kondolere jerws tab af jeres elsket ❤

    Jeg mistede min mand for 10 år siden i morgen d 20.09.09. Savnet er stadig stor og minderne fylder. Livet går videre og man kommer videre. Men tabet vil altid ligge dybt i en. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naja

    Hvor er det et smukt og rewoejtfydlt indlæg ❤️
    Jeg mistet i en alder af 22år min mor, i år, den 24 august var det 10år siden. Det gør stadig ondt. Især efter jeg fik børn for hhv 6 og 3år siden.
    Mens jeg var gravid med min ældste pige mistet jeg min mormor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Naja

      Øh det mærkelige ord skulle ha været “respektfuldt”

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg kondolerer, det gør mig ondt at hører. Det er aldrig rart at miste en man elsker. Jeg synes dog du fortæller det så flot og med en respekt. ❤
    Jeg har desværre mistet alt for mange, min mor døde desværre da jeg var 20, det var så hårdt. Så igen i 2010 som ellers skulle have været vores år, vores datter blev født, 2 måneder efter døde min farfar, derefter tog min svigermor sit eget liv og måneden efter døde min farmor. 3 mennesker som jeg elskede så højt og pludselig var de alle bare væk. Det var så forfærdelig en periode. Der efter har vi mistet svigerfar. Så vi vil gerne bede om mange år fri nu.🙏
    Jeg håber på alt det bedste for dig Mascha .

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Jeg mistede min far i november 2017, min mormor i marts 2018 og min farmor i november 2018. Jeg har i lang tid været helt lukket i, og ikke rigtig mærket sorgen, bare overlevet. Det er først nu, at jeg kan mærke savnet. Og sorgen. Dagligt. Kan ikke en gang rigtig sætte ord på det endnu. Så jeg spejler mig nok lidt i din evne til at sætte ord på din sorg og oplevelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Et virkelig smukt, sårbart og respektfuld skriv om din elskede mormor! Det er et skriv jeg er sikker på din mormor ville være rørt over. Det oser af kærlighed, ømhed og savn.
    Jeg har desværre i en alder af 29 mistet alt for mange. Værst var året 2006 hvor jeg mistede min morfar 27. Maj, min mormor blev kørt ned dagen inden begravelse og ligger på operationsbordet under morfars begravelse, ligger i koma en lille uge inden de slukker respiratoren og hun sover stille ind. En måned efter dør min kusine 4 dage efter en stillet kræftdiagnose, på dagen til bisættelsen falder min faster om med hjertestop.
    Min onkel sidste år dør en uge efter fødslen af min datter, så første gang jeg er væk fra min datter er hun 14 dage gammel og jeg er til begravelse. Og det er desværre langt fra de eneste tab jeg har oplevet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inger

    Det er et dejligt indlæg fyldt med kærlighed og det kunne ikke være skrevet bedre♥️ Jeg har mistet min far for en del år siden og savner ham tit😢Jeg er sikker på han følger med i mine søstre og mit liv fra et dejligt sted🙏 Tal fordi du ville dele dine tanker mascha💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kæreste Mascha… Jeg kunne skrive en masse, men nøjes med at sende dig verdens største kram… Ikke en mormor-krammer for det er der kun én i verden, der kan gøre på den helt rigtige måde, men et “mentalt” kram som i det mindste indeholder en masse kærlighed og forhåbninger om alt det bedste til dig… ♥ ♥ ♥

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Kære Mascha. Det rører mig dybt at du mistede din mormor på din store dag. Tror hun ville være med til at fejre dig inden hun gik bort. 🙂 Mistede selv min farmor præcis på min fødselsdag i juni, Det var en meget underlig dag. Farmor og jeg har altid været tættest og tror på at det var med vilje at hun gik bort præcis den dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    I en alder af 35, er jeg den ældste i min familie, som nu kun tæller min lillesøster og jeg.
    Hvor var det dejligt, at I fik så fin en afsked ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hej Mascha
    Sikke et fint oplæg! Jeg kan kun sætte mig i dit sted <3

    Jeg er 21 år idag, men har været til over 8 begravelser/bisættelser i mit korte liv. Jeg synes det så uretfærdigt!

    Fra 2003 til 2007 mistet jeg min bedstemor, morfar og bedstefar, med to års mellemrum mellem dem til den samme kræftform. Sorgen og manglen af disse personer er der stadig, og især er de kraftige når man oplever begivenheder hvor de skulle have været der. Fx den dag jeg blev student eller konfirmeret.

    Tusind tak for dit oplæg <3 Din mormor er blevet en smuk stjerne på himlen og kigger ned til dig hver dag

    Knus og kram Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Jeg mistede min 25 årlige søn for to år siden og sorgen er stadig overvældende. Den der har fundet på frasen “tiden læger alle sår” skulle have er los. Det er meget fint den måde du sætter ord på sin sorg og jeg kan bare sige at for os især mig virker det at tale om det, mindes og grine af de gode timer man har delt. Og vide at sorgen altid vil være der, men man lærer at leve med den efter tid. Giv sig tid til at være ked af det, vred og g glad💚tanker herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg mistede min elskede mormor til kræft i 2006. Hun har altid været min klippe og som en ekstra mor igennem hele min barndom og ungdom. Og ærligt talt, anede jeg ikke hvordan jeg skulle komme videre. Som jeg skrev på en lyspose til kræftens bekæmpelses arrangement sidste år “Det sværeste var ikke at miste, men At lære hvordan jeg skulle leve uden dig”. Sidenhen er alle mine bedsteforældre gået bort, og jeg trøster mig med, at de nu, som de venner de var her på jorden, sidder alle 4 og spiller kort i himlen.
    Kram og tanker til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Mistede min mormor for 14 år siden. Hun havde endelig fået en lejligheden i stuen i sammen opgang som hendes lejlighed på 3. Sal. Der var gjort klar, malet og gjort rent – men hun var en renlig dame så hun skulle også lige selv ned og gøre rent;-) hun sad på en stol, kluden var falder ud af hånden på hende – lægerne mente at hendes hjerte simpelthen blot var stoppet med at slå. Så jeg fik ikke sagt farvel og det gør ondt den dag idag. Men hun vidste hvor elsket hun var og jeg taler med hende næsten dagligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Jeg mistede min lille dreng på 40 uger i sommers. Jeg er helt knust. Men jeg ved at jeg må leve videre og gøre ham stolt og prøve på at nyde det liv han desværre aldrig nåede at blive en del af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hvor gør det mig ondt at høre💔 De allerkærligste tanker til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Min far og min søn. Mit hjerte bliver aldrig helt igen 💔💔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Hej mascha
    Flot skrevet… Jeg er 38 år., har mister hele min familie meget tidligt. Min far da jeg var 18, mormor/morfar da jeg var 31, og min mor da jeg var 35. Alt alt fortidigt. Med årene er sorgen blevet bedre, men stadivæk hårdt.
    🙌🏼💫

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hej søde

    Skal lige sunde mig og tørre mine øjne efter jeg har læst dit indlæg.
    Man må aldrig udskyde et farvel.
    Jeg fik aldrig sagt farvel til min mormor, jeg havde tænkt mig at overraske hende med jeg havde fået kørekort, men det nåede jeg aldrig, hun vidste heller ikke at jeg tog mit kørekort.
    Så da min far 29 nov 2015 sov ind, var jeg hos ham i de sidste 9 dage af hans liv. Det var hårdt men jeg vil ikke have undværet at være hos ham.
    Tårene triller og alt kommer frem igen.
    Sender dig varme tanker i denne svære tid. Og det er okay at have en tudetur. ❤️❤️ Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Netop idag er det 5 mdr siden min mor døde….hun kæmpede til det sidste, men kræften havde bredt sig og overtaget. Tårerne får frit løb, tror det er første gang jeg skriver om det….min mor, min bedste ven, min støtte, min største fan, mine børns mormor…min elskede mor. Hun har efterladt et kæmpe tomrum hos mig og ikke mindst hos min far. Vi var samlet på hospice til deres bryllupsdag dagen inden og næste morgen trak hun vejret for sidste gang.
    Det er meget smukt og personligt det du har skrevet, tak fordi du deler ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åhh- kram herfra ❤️ Jeg mistede selv min far den 18. Juli 2018 alt for tidligt. Han blev kun 64 år og døde af ubehandlet kræft efter meget kort forløb, hvor vi desværre fik meget få dage hvor han var ved bevidsthed. Han har altid været min klippe – især efter jeg har fået 2 drenge der begge har flere sygdomme. Han har altid støttet familien, hjulpet med sygehus besøg og ikke mindst skabt smil ved drengene når moren ikke altid havde overskud. Bare det at skrive om ham- ja så løber tårerne- han var fantastisk ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Super indlæg, og vigtigt.
    Jeg har desværre mistet mange, der stod mig nær. Og det er altid hårdt 😢
    En sød tanke for at mindes din mormor, kunne være at købe en stjerne og opkalde den efter hende. Så kan man altid kigge op på himlen og vinke til hende, sammen med fx HN 😍
    De aller bedste tanker din vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Så fint skrevet, det røre mig dybt. Og ved jo godt af den sorg jeg går rundt med er jeg ikke alene om at have, vi er der allesammen på en eller anden måde ❤️
    Mistede min mor april 2017 efter er meget kort sygdomsforløb på 6 uger. Fødte min søn i december 2017. Hvor ville jeg ønske hun havde set ham. Tror på hun sidder deroppe og holder øje. Savner hende hver eneste dag og sender hende mange, mange tanker i løbet af en dag.
    Der er så mange tidspunkter hvor jeg tænker at jeg lige skal ringe til mor og fortælle hende det Ene eller det andet, men det kan jeg jo ikke 😔
    Kondulere ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    En mormor nøjagtig så fin og god som din ❤️ Savnet er stadig stort 6 år efter men minderne er der.
    Tænker ofte bare jeg lige kunne vende det her eller bare jeg lige kunne vise hende det her.
    Hun var en meget stor del at mit liv ❤️ Men de vi elsker lever videre i vores tanker ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Meget rørende
    Tak fordi du deler ♥️
    Jeg er 45, mistede min mormor og morfar for over 20 år siden, min farmor 12 år min mor for 3 år siden.
    Vi var hos min mor da hun udånede, min, den gang 12 årige søn havde mormor i hånden.
    Puha det var hårdt.
    Selvom man ved de dør, kan man ikke forberede sig på sorgen der rammer.
    Knus til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Jeg mistede min far for 10 år siden, da jeg var 25 💔. To et halvt år senere mistede jeg min eneste bedsteforældre jeg har kendt, min mormor 😢. Hun var så ked af, det skete i den rækkefølge, men det er man jo heldigvis ikke selv herre over.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Jeg har desværre mistet mange mennesker gennem mine 44 år. Den første sorg var tabet af min farbror. Jeg var omkring 10 år, da han kørte galt på motorcykel. Sorgen ved at miste selv var stor, og svær at forholde sig til… Men at opleve den sorg mine bedsteforældre og mine forældre gennemgik var ubeskrivelig.
    Siden har jeg mistet mine oldeforældre, bedsteforældre, to onkler, en faster, en veninde og en ven. Men den sorg der sidder dybest er savnet til min fætter. Han døende i en bilulykke, da vi begge var 19 år gamle. Han var min bedste ven, og til trods for det er over 20 år siden, var sorgen dengang så stor, at jeg aldrig helt er kommet mig over det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Jeg mistede min far til kræften kort efter jeg fyldt 17.. det er 19 år siden.. og min farmor til kræften 10 år senere.. 😢😢 det er en lorte sygdom, men tak for at du deler din historie.. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla

    Hej Mascha. Kondolerer dit tab med din elsket mormor og Hollie oldemor. Jeg mistede selv min far,da jeg var 5 år i 1972. Min mormor i 1998,morfar 2003. Her den 30/10 er det 10 år siden,jeg mistede min bror til sammen sygdom,som min far døde af og som 3 af mine andre søskende har arvet. Min far blev 39 og min mor blev alene med 6 børn i alderen 5-12 år. Min bror blev 47. Jeg mistede desværre min mor 27 dec 2018. Hun blev 88 år. Hun havde haft en langt liv med op og ned ture. Den værste var selvfølgelig,da min bror døde. Det vigtige er at man får bearbejdet sorgen.❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane Berg Stentebjerg

    For 11 år siden blev jeg ringet op af min mor, der fortalte, at mormor var fundet død. Jeg havde lige snakket med hende dagen før, hvor mormor og jeg fik planlagt lidt af maden vi skulle nyde, når jeg kom op til hende i Bergen om nogle uger. Mormor var glad og hun havde netop gjort sengen klar til jeg kom. Jeg skulle rejse op til hende og være i en uge og så skulle mormor med mig hjem til Danmark.
    Jeg kan stadig mærke smerten i mit bryst, når jeg tænker på, at jeg aldrig skal tale med hende mere. At jeg aldrig skal glæde mig til at rejse op til hende, træde ind i hendes hus og gi’ hende det største knus.
    Jeg har altid savnet min mormor, fordi vi altid har boet i hvert sit land, men at savne og vide, at jeg ikke bare lige kan flyve op til hende eller ringe til hende, når jeg savner allermest, den smerte og hjemve er næsten ikke til at rumme.
    Tak fordi du deler, Mascha ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja Riise

    Det gør mig ondt at du har mistet din elskede mormor.
    Jeg var kun lige fyldt 10 år da jeg mistede min lillesøster på 7 måneder til minigitis. Og 19 år da jeg mistede den vigtigste person på daværende tidspunkt i mit liv, nemlig min mor, som døde af en blodåre der sprang. Har desuden mistet både min bedstefar og mormor sidenhen så døden har tager rigeligt fra mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Kære Mascha
    Tak fordi du deler❤️ jeg er ked af din mormor er gået bort.😢. Min morfar er meget syg og har ikke langt igen. Jeg synes det er umådeligt svært. Heldigvis ja, så har han haft et lang, sundt og godt liv med masser af kærlighed. Men nu ved jeg det snart er slut. Og der er lige det ved det, at det er MIN morfar ❤️Min søde morfar…Jeg tænker på alt jeg er taknemlig over – minderne med ham. Jeg vil være der alt det jeg kan for ham i den sidste tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • LO ni

    Hej Mascha, min sorg kommer hurtigt mellem hinanden, 10 måneder. Som 19-årig og lige flyttet hjemmefra, stod jeg og skulle lærer at, være selvstændig og voksen. Jeg mister min far, min klippe, min bedste ven i august 2012 til sygdom og 10 måneder efter må jeg hele møllen igennem igen! Denne gang må jeg sige farvel til min mor i juni 2013. Jeg skulle pludselig blive hurtigt voksen og meget selvstændig, for nu stod jeg helt alene med livets nye muligheder. Min mor havde den skønneste mand, som var min papfar i 19 år. Jeg så ham stadig efter min mor gik bort og boede også hjemme hos ham, da jeg endnu engang må tage de tunge skridt i kirken. Min papfar mister jeg i marts 2015. 21 år og uden en eneste forældre.
    Jeg ville for ingen ting bytte dem tilbage til mig, for det ville være egoistisk at tænke sådan, mine forældre, var syge på de sidste dage og for mig er det bedste at, de har det godt og ingen smerter har mere. Nogle dage er bedre end andre, men det bedste er at de har det godt. På det tidspunkt gik jeg i gymnasiet og valgte at tage den færdig og sidder idag med en videregående uddannelse som finansøkonom. Jeg valgte at mit liv ikke måtte gå i stå på grund af mine forældres død og det er jeg taknemlig for den dag i dag. Jeg savner dem hverdag og specielt i situationer hvor livsbegivenheder stormer frem, men jeg lærer at leve med afsavnet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maya

    😭😭😭😭😭❤️
    Tak for delingen. Smukt og rørende.
    Jeg har mistet alle mine bedsteforældre, en tidligere svigermor, tæt moster og en elsket hund. Intet er at sammeligne da alle tab er individuelle. Og sorg er personligt men sundt at dele.
    Jeg mindes med kærlighed dem jeg holdte af gennem din historie og lever med sorgen i mit liv, helt naturligt.
    Og i aften er der stjerneklart så vi kan hilse på hinanden 🌟

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Det gør mig ondt med din mormor – mange tanker til dig.
    Jeg mistede mine forældre i en trafikulykke, blot 15 år og ingen søskende. Nu har jeg fået min egen dejlige familie❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Kondolerer kære Mascha, det gør så ondt at miste – men minderne gør det nemmere.
    Jeg er 42 år, da jeg var 13, mistede jeg den sidste bedsteforælder (min farmor).. for 9 år siden døde min far (77 år), og januar i år døde min mor (78 år).. rækkefølgen har holdt stik, men puh hvor er det svært at forstå, at man ikke har sine forældre mere, og de mest mærkelige spørgsmål melder sig.. dem som man ved er ligegyldige, men vigtige fordi det kun var de to som kendte svaret.. fx. hvad farve var mine første gummistøvler, – og hvad skal jeg dog lige bruge svaret til?
    Livet er smukt, og dem vi deler det med gør det smukkere.
    Fedt du deler, mange tør ik tale om døden – og selv om det er hårdt og barskt, så er det noget vi alle skal igennem. (Desværre)
    Tak fordi vi må følge med❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • May

    Det gør mig ondt at høre, at du har mistet din mormor ❤️
    Sidste år mistede jeg min mor pludseligt, 6 uger efter blev jeg selv mor. Det var den mest ambivalente tid, jeg nogensinde har været igennem. At stå med den støreste sorg og samtidig være den lykkeligste mor i hele verden har været så voldsomt. At vide at min mor aldrig skal opleve min søn og omvendt, gør mig så ked af det. Jeg er heldigvis en stærk person, så jeg fuld ud har kunne være der for min lille søn . Og forhåbentligt kan jeg være med til at fortælle min søn, alt det gode om hans mormor. ❤️ .

    Tak for at du deler din sorg 🙏🏻 Noget jeg har oplevet/observeret meget igennem det sidste år, er folks forsigtighed omkring, det at nævne min mor. Folk er bange for at nævne hende og derved gøre mig ked af det. Det har simpelthen været så hårdt, for jeg kan jo ikke være mere ked af det end jeg er. Jeg er “heldigvis” god til selv at snakke om det, men nogle gange har jeg bare brug for at vide, at andre ikke har glemt hende. 😔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou J.

    Tak Mascha, for det smukke indlæg om din mormor ❤️Det har rørt noget i mig, på sammw måde som det har i mange andre. Det er ærligt og ømt og smukt ❤️ tiden læger ikke alle sår, det kan jeg ligeså godt afsløre for dig nu. Det gør bare mindre ondt at rive plastret af som tiden går. I 2003 mistede jeg og min familie vores klippe, min farmor meget pludseligt. Her 16 år senere, gør det stadigvæk ondt, især på mærkedage, eller ved begivenheder hvor jeg ville ønske hun kunne være med.
    Min morfar mistede vi for 3 år siden, og det gør ondt helt ind i knoglerne at se hvordan min mormor nu mangler sin livsledsager.
    Hans roser fra hans have har jeg nu stående i krukker midt i pulserende København, men risikere de blev gravet op og smidt ud, der nænnede jeg alligevel ikke, også er det lidt som om, vi er sammen alligevel.

    Til at starte med, mindes man alting med tårer, men en dag bliver det mere og mere til smil og varme i en, ved tanken om alle de gode minder og historier ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anettd

    Hej Mascha🌷j

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Hej Mascha🌷jeg føler så inderligt meget med dig og fik tårer i øjnene da jeg læste din side.gør mig så forfærdeligt inderligt ondt der du skal igennem.jeg ved selv hvordan det er og gør ondt,hårdt skal igennem det.For ca snart 18 år mistede jeg min elskede far til den mest forfærdelig sygdom der findes kræft.han vil kun passes af mig,min mor og hårdt.sad til det sidste med ham i hånden til det hele slap..Gør så ondt men så skønt at huske de gode minder man havde sammen.I 2013 mistede jeg min elskede mor med til blodprop i lunger og var der igen hele vejen med hende i hånden.Drt er det mest forfærdelig jeg har oplevet at miste begge sine forældre i en tidlig alder og selv er 48.så hårdt man selv nu det sidste .Det gør så ondt at ens bånd er kapper.kun en gravsten er der tilbage.Jeg ved nu at der gælder om at nyde livet da det er for kostbar.Det vil altid gøre ondt at tænke på dem og dejligt med billeder.så jeg ved hvad du er igennem og føler så meget med dig.sender en engel til dig til passe godt på dig i denne sårbareste tid og støtte dig igennem livet.de bedste tanker fra Anette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    ❤️❤️❤️👼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Hej Mascha🍀
    Jeg blev meget rørt over din historie, det er altid så svært at miste nogen man elsker, men det sætter tankerne igang om livet og hvordan man gerne vil leve det.
    Jeg mistede min elskede far og farmor med to dages mellemrum d. 10 februar 2018. Det svære var at min far lå i koma i På Randers sygehus og min farmor lå i koma på ældre hjemmet i Ebeltoft, så jeg måtte vælge hvem jeg ville være hos, men jeg blev hos min far til det sidste, og det fortryder jeg på ingen måde! Min far har helt sikkert kunne mærke jeg var hos ham❤️Vi holdt en fælles begravelse for dem, det er
    noget af hårdeste og sværeste jeg har været igennem i mit liv.
    Nu ved jeg de sidder og passer på mine børn og jeg oppe i himlen❤️

    PS Jeg elsker at læse dine indlæg, de gør mig i godt humør, Tak til dig!

    Kærlig Hilsen
    Mie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Friis

    Kære Mascha
    Meget rørende fortælling❤️Og dejligt du også deler den side af dig og livet.
    Jeg har også mistet min mormor og det var et kæmpe tab for mig! Jeg savner hende så meget. For 2 år siden mistede vi mine børns far! Helt uforberedt, og nu er jeg den eneste i verden der elsker dem så højt som kun forældre kan❤️Og det er nu pinedød nødvendigt at jeg kun må dø af alderdom! De har ret til mindst 1 forældre, også ind i voksenlivet! Det er min plan, at blive røvgammel😊
    Alt kærlighed til dig i denne svære tid. Det går ikke over, men det bliver nemmere❤️
    Kh Lene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kondolerer 😭 det er så hårdt.
    Jeg har mistet min morfar da jeg var 11år gammel, min farfar i 2014 og min farmor 2018. Jeg er selv 30år.
    I år mistede min mand og jeg en af vores rigtig gode kammerater som vi har kendt i 15-20år. Det gjorde og gør ondt 😭.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Tak fordi du deler , og sikken et rørende indlæg. Det gør mig ondt med dit tab ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kære Mascha
    Jeg kondolerer med tabet af din mormor og hvor er det rart at du har lyst til at dele det . Du har skrevet det så fint og jeg forstår det hele så godt.
    Jeg mistede min mormor da jeg var 25 og var sammen med min mor hele vejen og vi støttede hinanden i sorgen . For 2 år siden da jeg var 43, mistede jeg min mor til kræft . Det var et langt sejt forløb med indlæggelser og behandlinger . Jeg troede hun ville klare den lige til en uge før hun stille sov ind.Hun blev kun 68. Tiden efter var vanvittig hård og selvom alle omkring mig var søde og forstående så blev det pludselig hverdag igen og livet gik videre . Det skal det også, heldigvis , men jeg følte en enorm ensomhed i sorgen til tider. Det var så dyb en smerte som jeg aldrig havde oplevet før. Med tiden er sorgen blevet mildere og minderne er tilbage . Vi taler meget om min mor og det er rart at have en stor familie at dele det med . Nu kommer sorgen for det meste i små bølger … ved hendes runde fødselsdag her for et år siden … ved juletid … ferier og indimellem bare lige pludselig hjem i bilen fra job fordi jeg hører en sang hun kunne lide .
    Så tak for at dele . Det hjælper at høre om hvordan andre har tacklet deres sorg ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har desværre mistet en del tætte inden for de sidste 6år både min kammerat og søns gudfar, min veninde, min mormor, min oldemor, og en skole kammerat.. så det har været nogen begravelser jeg har været til på synes jeg kort tid..
    Min mormor var jeg meget tæt med og det var som med din et kort sygdomsforløb men stadig som at får slået luften ud af sig.. det er 3 år siden og jeg har stadig dage hvor savnet bare er helt enormt.. min kammerat og veninde glemmer jeg til tider er væk og tager mig selv i at ville ringe til og høre hvad de render og laver 😄 men ja sorg er en del af livet og det betyder jo vi har elsket og er blevet elsket ❤️ Tak for dig og tak for at dele synes det er en vigtig ting at tale om for det er jo en helt naturlig ting vi ikke kan undgå

    Kondolere❤️

    Venlig hilsen
    Camilla Almosetoft

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Mistede min far for 3 år siden. Sorgen og savnet er ubærlig, men man lærer at leve med meget. Alle røde roser jeg køber og sætter i vaser, er nu til ham, for han elskede roser. Og jeg bærer også hans smykker for at han er med mig.
    Tak for fint skriv om sorg og savn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kondolere med din mormor.
    Jeg kender alt til at miste, har desværre mistet for mange, men den sværeste er helt klart min søn som opgav kampen mod sygdom for 6 mdr siden. Han var født med en hjerneskade, som desværre havde en del følgesygdomme med sig. Så i en alder af 16 år kunne hans krop ikke kæmpe videre mod sygdommene. Så selvom det er skide svært, så finder jeg trøst i af han ikke behøver være lænket til hans kørestol længere, men forhåbentlig sidder og hygger med sin oldefar, de to havde et meget tæt bånd ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Kære Mascha, jeg vil gerne kondolerer med tabet af din mormor. Jeg har mistet min far som døde af kræft for 11 år siden. Jeg savner ham hver dag og græder stadigvæk over savnet. Knus Susanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Kondolerer ❤️
    Jeg mistede min far til kræften sidste år i en forholdvis tidlig alder. Jeg savner ham så meget . Han var limen i min barndom 😔
    Alt det bedste til dig og dine ????

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Leonora

    Døden er naturlig del af vores liv. Jeg har mistet mange. Jeg personligt hader Valentins dag. Den dag gik borte en af de vigtigste mennesker i mit liv. Min mormor… og jeg var der ikke. Sad her i Dk på en restaurant. Imens hun forsvandt ude af mit liv 😥..hun nåede aldrig at se sine oldebørn. Så Mascha kender alt til Det der-vi har masser af tid og dårlig samvittighed bagefter. Tiden lægger ikke alle sår. Men vi lever med minderne og husker de gode stunder vi havde sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann-Louise

    Jeg mistede min far d.25.7. i år efter 2 års kamp mod kræft. Jeg bor i udlandet med min mand og børn, og vi var som altid på sommerferie i mit elskede Nordjylland. Da vi kom derop i starten af juli, sagde min far at “nu er I her, nu får vi det overstået”.😓 Vi vidste godt de sidste måneder at der ikke var lang vej igen, men han ventede på vi kom.❤️ Det blev en værdig død på hospice Vangen i Nørresundby, et fuldstændigt fantastisk sted.🙏🏻 Jeg er så fyldt med taknemmelighed og kærlighed til min kære far, han var min evige støtte og held her i livet.❤️ God weekend Mascha til dig og dine.☀️ KH Ann-Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majbritt Haugaard

    Hej Mascha..

    Er ked af at høre om jeres store tab❤️ Minderne vil heldigvis altid være der..

    Jeg har selv mistet begge mine forældre til kræft.. Min far mistede jeg i 1996 da jeg var 17 år gammel og min mor i 2009 da jeg var 30 år og højgravid med mit første barn.. Og så har jeg mistet alle mine bedsteforældre, så det er en lille familie jeg har tilbage.. Vi er min bror og jeg.. og selvfølgelig min mand og vores 3 børn og en dejlig svigerfamilie.
    Tak fordi du delte et meget privat emne ❤️ kærlig hilsen Majbritt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina B

    Jeg mistede min mor da jeg var 15 ❤️ Og bedsteforældre før det. At sige farvel til min mor var det hårdeste jeg har prøvet og forhåbentlig også kommer til at prøve. Jeg ved hun sidder på sin sky og kigger ned på mig og er stolt af de ting jeg opnår ❤️ Dog gør det mig trist at tænke på hun aldrig blev mormor. Det ville hun ha elsket ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg mistede min kusine i 2006 til kræft – hun var 22 år gammel. Hun blev fra da af min engel og jeg er slet ikke i tvivl om at hun stadig passer på mig og viser mig kærlighed og omsorg når jeg har brug for det ❤️ Knap 4 måneder efter mistede jeg min morfar til kræft også. Og for to år siden min farfar, igen til kræft..
    jeg ved at de to mænd sidder og holder hinanden med selskab deroppe og fortæller røverhistorier til hinanden.
    Det er en hård tid du går igennem – og jeg føler sådan med dig og din familie ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Grønbæk

    Kondolerer med din elskede mormor ⭐️❤️
    Jeg mistede min mormor som 3 årig, min morfar som 6 årig , min farmor som 30 årig og min mor som 31 årig 😢
    Både mormor og mor var til kræft.
    Min egen datter fik leukæmi som 1 årig og overlede heldigvis. Og er idag en skøn tøs på 9 år.
    Samme dag vi skulle fejre hendes sidste kemopiller i 2014, fik min svigerfar konstateret kræft og 6 uger senere på vores ældste datters fødselsdag/fars dag døde han. Så han sørgede for at vi aldrig glemmer ham 💙💙💙❤️❤️❤️ Da vi altid vil mindes ham på disse 2 specielle datoer ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Kram og tanker til dig og familien ❤❤❤ Tak fordi du deler, jeg kom til at tænke på min egen højtelskede Bedste (mormor), som jeg også har mistet ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Sikke et smukt skriv 🌸 Jeg kondolerer
    Jeg mistede min far den 1. maj 2014, og jeg savner stadig rigtig meget. Jeg er glad for at han nåede at gøre mig op af kirkegulvet og møde sine to børnebørn
    Men jeg er ked af, at han ikke er der til at se dem vokse op og ikke mindst ked af, han ikke er der sammen med os generelt
    Savner ham til jul, fødselsdage og andre mærkedage

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super stærkt indlæg! Det gjorde virkelig indtryk. I sidste måned mistede jeg min mormor. Nok derfor jeg blev ekstra ramt af dit indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni jensenjensen

    hej Mascha ,jeg er så ked af at høre ,du har mistet din mormor , næste måned den 22 okt er det 1 år siden jeg miste min. Mor , jeg savner hende hver dag, græder stadig meget , det sværest jeg har prøvet , har mistet min far og andre ,min mor fik lungekræft , og vi børn fik af vide hun kun havde 6 måneder tilbage at leve i , hun fik en måned , hun fik hjertestop , 😭

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina Ivalu

    Kære Mascha
    Jeg synes det er så fint at du deler dette på din blog ❤️ Det fylder naturligt meget og sorgen vil komme og gå som bølger.
    Jeg mistede min mor for 5 år siden til kræft, hun var kun 62 år og jeg var 25.
    Jeg er glad på dine vegne for at du fik mulighed for at sige farvel til hende ❤️ knus til dig og dine!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Mette Boh Dominicussen

    Kære Mascha
    Virkelig fint nærværende skriv du har skrevet❤️
    Jeg mistede min mor d 31 juli i år , forårsaget af en lægefejl 💔 min mor var aktiv, frisk som en havørn og det mest originale og elskelige og sjove menneske med en kæmpe vid på ALT ☺️
    Så hun efterlader mig, der er mors eneste barn og mine børn og børnebørn med et kæmpe sort hult hul der hvor hun skulle have været 😭 jeg fik heldigvis lov at ligge med hende i armene de sidste timer indtil hun åndede ud og i den tid kunne jeg ligge og fortælle hvor meget hun har betydet og hvad jeg ville sige i min tale til begravelsen , en tale jeg ikke vidste om jeg var i stand til at holde men som jeg heldigvis fik holdt 🙏🏻 Det er jeg idag SÅ taknemmelig for 😍
    Det var min lille historie fra det virkelige liv som er så skrøbeligt
    Alt godt til dig
    Beste hilsner
    Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeannette

    Så fint skrevet og godt du tog afsted 🙏
    Jeg mistede min far da jeg var 18 , er 50 nu., en sorg& savn der er altid er der.. han blev kørt ned af en spritbilist. Han blev 45 år, 10 mdr efter dør min faster 42 år, af kræft og årene efter min farfar, farmor og i 2011 min elskede mormor som døde af alderdom 96 år.
    Det er altid svært at miste og det gør ondt.
    Jeg tror ikke på tiden læger alle sår
    Jeg lever med sorgen, savnet af mine kære .
    Sorgen & savnet efter min far er stærkere end savnet, sorgen efter min mormor men stadig svært at leve med, at jeg aldrig skal se dem igen .
    Via mit job har jeg stået med mange døende også gjort flere i stand. Trods det er døden svær for mig og vil helst undgå at tale om det.
    Hej fra mig💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne Juhl

    Kondolere med din mormor💗. Det er hårdt at miste.
    Jeg mistede min mor da jeg var 25 år og lige havde fået mit barn nummer 2 ( 5 uger inden) hun blev desværre kun 53 år.
    Hun døde af bla Kol. Hun havde haft et hårdt liv, med et stort pille forbrug. Jeg var alene med hende fra da jeg var 9 år. Men selvom det var en hård barndom, så går der næsten ikke en dag hvor jeg ikke savner hende også selvom det er 23 år siden hun døde.💗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Så fint skrevet Mascha ♥️ Kunne ikke læse det uden at sidde og flæbe. Måske fordi jeg er gravid , måske fordi jeg selv har mistet min morfar som stod mig meget nær. Ham mistede jeg i en alder af 22 år, er 30 idag. det første tab der stod mig så nært. Ugh det var hårdt, det er det stadig. Tror aldrig man vænner sig til det. Jeg gør i hvert fald ikke på en måde så jeg kan tænke på ham uden at græde ♥️♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Kondolere med dit tab. Så modigt du deler det.
    Jeg har mistet en del. Min bedstemor er den der betød mest for mig. Selvom det er 30 år siden husker jeg hendes stemme, duft, hendes gode humør og enorme omsorgsfuldhed. Jeg savner hende hver dag. Siden da har jeg mistet min oldemor, mormor og faster. Idag er jeg lidt skræmt over at mine forældre er de næste. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden dem og slet ikke at mine børn skal undvære dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Kondolerer❤️
    Tak fordi du deler. Det er et svært, personligt og så følsomt emne.
    Jeg har mistet min far, han tabte kampen til kræften for 4 1/2 år siden. Han er savnet, men efter hvad kræften gjorde ved hans krop, er han et bedre sted nu. Et sted hvor intet ondt er, kun glade, en kold i skyggen mens han sidder og beundre alverdens smukke blomster.❤️

    Jeg har selv haft tanker om hvad han kan se der oppe fra🤷🏼‍♀️ Nogen gange tænkt, f… det var ikke så smart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Fineste indlæg til dato ❤️ Mistede min mormor i marts, 96 år gammel og sov lige så fint ind. Jeg syntes det var den fineste afsked og er så glad for at jeg fik sagt farvel. Jeg har altid boet tæt på min mormor og morfar og været vant til at se dem hver uge og have dem i mit liv. Nu besøger vi hende på kirkegården hver uge, ligger blomster, tegninger og snakker med hende. Jeg måtte læse dit indlæg af 3 omgange, tårerne trillede og kunne mærke savnet både til min egen mormor og igennem skærmen. Masser af kærlighed din vej 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Åhhhhhhh hvor jeg tuder 😢❤️❤️❤️ Hvor er det stærkt, smukt og rørende, det du skriver…TAK for at dele det med os…Jeg mistede min far den 1. Juli af kræft og nu hverken min mor eller far eller bedsteforældre 💔😢 Jeg har grædt og savnet helt vanvittigt, så at læse dine ord, fik mig virkelig til at tude, fordi, jeg ved præcis hvordan du har det og hvordan det føles 💔😢 Men tro mig din mormor følger stadig med og passer på dig ❤️❤️❤️🙏⭐ Og så må Troels lige forhandle med hende, når der står den slags hygge på programmet 😂😂 Der grinte jeg sgu 😄 Tænker også din mormor hellere lige i det tilfælde vil gnaske en romkugle i sig end at være med på en kigger 😄😉😍 Må du få den smukkeste weekend søde Mascha fyldt med lys og kærlighed ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina S

    Mange kondolancer herfra til dig og familien kære Mascha, og tak fordi du lukker os ind i så privat en del af dit liv ❤️
    Den 6/12 2017 mistede jeg min dejlige moster, som i virkeligheden det meste af mit liv var mere som en mor for mig. Moster var 58 da hun døde, og hun havde i mange år haft svær KOL og havde i perioder haft store problemer med at få luft. Den dag jeg skulle besøge hende var det meningen hun skulle have været på mini juleferie hos sin søster, og jeg havde derfor fået ekstranøglen, så jeg kunne låse mig ind og tage nogle fine små borde hun ville forære mig til mit nye smukke hjem.
    Da jeg kom ind i rummet gik jeg straks hen til bordene, løftede dem og vendte mig om, og der lå hun så…😢
    Jeg fik selvfølgelig et kæmpe chok, og selvom jeg er uddannet sygeplejerske og havde set mange døde patienter i min tid, havde jeg virkelig svært ved at holde fatningen i øjeblikket.
    Jeg fik ringet efter ambulancen, men selvom de kæmpede en kamp med genoplivning, stod hendes liv ikke til at redde.
    I et lille års tid efter gennemgik jeg i mit hoved et utal af ting jeg måske kunne have gjort anderledes i situationen for at hendes liv var blevet reddet, men jeg ved den dag i dag at jeg ikke kunne have gjort noget andet end det jeg gjorde i den pågældende situation. Jeg vælger at tro på, at min moster stadig var der i sjælen og at hun måske endda fandt tryghed i at det lige præcis var mig der var der det pågældende tidspunkt – en person som elskede hende umådeligt højt og en person hun altid var tryg ved og som altid kunne få hende til at finde ro, når hun fik et angstanfald i forbindelse med sin sygdom❤️ Æret være dem vi har mistet ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg mistede min far for 3 måneder siden. Han nåede at være syg et par uger. I en alder af 35 og med en lille søn på 5 år, er man i hjertet stadig bare en lille pige som har mistet sin far

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Det er det smukkeste du nogensinde har skrevet❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg mistede min søn lørdag d.22/6-19. Han blev født i uge 22 og dermed alt for tidligt og havde ingen chance for at nå livet.
    Sorgen og savnet er umenneskeligt stort og i dag, 3 mdr senere har det stadig ikke helt fundet sin rette plads endnu.
    At miste sit barn er den største sorg jeg nogensinde kommer til at opleve.
    Vi skal blive bedre til at tale om sorg men også blive bedre til at tale med mennesker i sorg.

    Tak fordi du deler din sorg og sårbarhed ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Simpelthen SÅ fint skrevet. Jeg sidder her med tårer i øjnene og mindes mine bedstemødre, især min kære farmor. Stærkt af dig at dele og tak for det❤️Jeg har mistet flere, 3 bedsteforældre, af alderdom og sygdom, men desværre også venner som er gået bort alt alt for tidligt. Så jeg kan mærke din sorg og dit savn når du skriver om den💔❤️Tusind tanker og kram din vej❤️☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Jeg mistede min far for 30 år siden og som en klog kvinde engang sagde; det bliver ikke lettere – det bliver anderledes. Savner ham stadig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg mistede min far i januar 2000 ved en arbejdsulykke(han blev 58 år)Jeg tænker på ham hver dag❤️Og jeg vil ønske at han havde nået at se mine to skønne drenge❤️
    For 4 år siden mistede jeg min storebror efter mange års nyresvigt(han blev 45 år)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg mistede min far for 19 år siden, det er så hårdt nogle gange, det værste er nok at mine børn aldrig vil opleve ham.
    Min farmor døde for 2 år siden og jeg ved hun savnede hendes elskede søn hver dag og er sikker på de nu er sammen igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Det vil altid være svært at miste dem man holder af
    Jeg har mistet en del og får hver gang en klump i halsen når jeg tænker på dem, selvom det er de gode minder
    Jeg mistede min farfar da jeg ca var 6-8 år og det bedste minde jeg har er fra Knuthenborg da der var den togbane ???? derefter miste jeg min lille søster den har ramt hårdt og vil altid være den sværeste at snakke om😥 så er der min oldemor vi lavet klatkager sammen kan så tydeligt huske det selvom det er over 20år siden det er printe ind🌺 min morfar miste jeg for et par år siden og der er også fantastisk minder
    Men jeg er så heldig at jeg stadig har min farmor så betyder så ufatteligt meget for mig hun har været den der har hjulpet mig igennem alle de tab

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva Riborg Andersen

    Jeg mistede min mand igennem næsten 40 år,sidste år.
    Han blev pludselig syg mellem jul og nytår 17 og døde d.21 februar 2018.
    Jeg lå i sengen hos ham, da de slukkede for respiratoren. På det tidspunkt havde han ligget i koma i en uge.
    Det var et hårdt forløb men en smuk afsked, når nu det ikke kunne være anderledes.
    Jeg har det overordnet godt i dag. Men savnet indeni er stort. Oftes overmander sorgen mig, når jeg er alene. Mit liv bliver aldrig det samme. Han var mit livs kærlighed. Det var kærlighed ved første møde. Jeg var 22, han 29.
    Vi var hinandens bedste venner, soulmates for livet.
    Jeg lever videre, har familie og ikke mindst rigtig gode og nærværende venner.
    Men jeg møder aldrig et andet menneske, som kommer så tæt på mig, som han gjorde. Han var jo en del af min ungdom, voksen liv og tidlige alderdom. Et helt liv…
    Størst af alt er kærlighed
    Den tåler alt og vare ved
    Og døden selv må leve med
    At størst af alt er kærlighed

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hvor er det godt, at du kørte der op, det vil du tage med dig, som en dejligt minde ❤
    Jeg var også meget tæt med min mormor ( og mor), og nåede også at sige farvel. Min mormor sov stille ind, 88 år gammel og mæt af livet. Hun er savnet hver dag.
    2 år efter begravede jeg min egen mor, og DET er en helt anden sag, for gud hvor jeg stadig KÆMPE savner og mangler hende HVER dag, selv efter 5 år.
    At miste sin mor, er som at miste en del af sig selv, en tanke, et håb. Et håb om, at alting blir bedre, men håbet er kun en tanke, man aldrig får at se❤❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Det var med tårer i øjnene, at jeg læste dette opslag og jeg har garanteret ikke fået det hele med (endnu) for mit hjerte kunne ikke bære at læse det hele. Jeg mistede min far i onsdags, hvor vi kun havde nået at “vænne os til” kræftdiagnosen i en lille uges tid. Ingen af os troede, det ville gå SÅ hurtigt, og selvom vi blev ringet efter, da døden var nær, nåede jeg det ikke 🙁 Et kvarter før jeg ankom til Aalborg sygehus, var han død og jeg nåede ikke at sige farvel. Tanken om at et menneske er død kun omringet af sygeplejersker kan jeg ikke lide, men slet ikke når det er min egen far, som burde havde haft sin familie i hænderne på sin dødsdag. Pris dig lykkelig for at du nåede et sidste farvel, selvom netop det sidste er det aller sværeste. Tanker til dig og dine kære i en svær, svær tid ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Fint skrevet.
    Og hvor er det godt du kørte afsted.
    Da min tante døde var det lige da efterårsferien startede.
    Jeg skulle dagen efter på tur til London med en veninde og hendes kæreste.
    Jeg var splittet og ulykkeligt da det skete helt uventet.
    Min onkel ønskede st jeg skulle tage med på ferien.
    Den dag hun blev bisat var vi forbi en kirke i London og jeg tændte er lys for hende, men selvom det er så mange år siden er det en SF de sværeste dødsfald.. ferien var rigtig god. Ingen tvivl om det, men det med ikke at have haft mulighed for at tage afsked og se rustvognen køre den sidste tur har gjort et eller andet ved mig. Det har været utrolig svært ikke at have været der. Jeg har nok mistet lidt for mange familiemedlemmer så jeg kunne skrive side op og side ned men min mormor hende savner jeg rigtig meget. Hun ville være blevet 97 den 9 sep og jeg tænker stadig meget på hende fordi hun betød så meget for mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Kære Mascha, lige i DET opslag fik du mig, en kvinde på 49, til at sidde med øjne, der løber i vand… Mindes da min mormor på 101 år gik bort, da jeg besøgte min far en sidste gang og viste , at det VAR sidste gang, jeg ville se ham i live og da jeg måtte aflive min elskede hund, som betød ALT for mig ❤️.. Så Mascha – jeg forstår så inderligt det tomrum, du må føle, men du nåede at “sige farvel” og jeg er sikker på, din mormor sidder oppe på en sky og er SÅ stolt og glad for det liv, du har.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Jeg mistede min elskede søn på 34 år i juli 2018 😥😥 kræft …. Det er så hårdt ,trist og uretfærdigt 😥😥 mit hjerte græder af savn 💙💙💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Jeg mistede min elskede mor til kræft for 3 år siden. Hun var det vigtigste menneske i mit liv, vi delte alt. Hun var min klippe, min bedste ven og mormor til mine 2 små drenge. Jeg har grædt så mange tårer, at jeg næsten ikke har flere i mig. Men smerten bliver heldigvis mindre,men det gør savnet bestemt ikke. ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    Jeg mistede min far den 3 sep til kræften. Han døde på hospice i nørresundby. Han fik konstateret lungehinde kræft den 8 juli. det er gået så stærkt at jeg slet ikke har kunnet følge med. Sorgen over at se min far sygne hen pga smerter og medicin har været det mest pinefulde jeg nogensinde har oplevet. Jeg tænker på min far hver dag og savnet er stort.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg mistede de to vigtigste personer i mit liv sidste år. Min mormor døde i slutningen af januar 2018 og min mor døde i slutningen af maj 2018.
    Det er en smerte som ikke kan forklares med ord.. Jeg kondolerer mange gange for dit tab.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg mistede de to vigtigste personer i mit liv sidste år. Min mormor (63år) døde i slutningen af januar 2018 og min mor (46) døde i slutningen af maj 2018.
    Det er en smerte som ikke kan forklares med ord. Jeg har svært ved at se lyset for enden af tunnellen i lange perioder og Jeg kondolerer mange gange med dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg har mistet alle mine bedsteforældre inden jeg fyldte 26. Jeg mistede min mormor i juni, en uge inden min fødselsdag. Jeg er stadig knust og har svært ved at hænge sammen. Men jeg klarer det. Det skal man jo – men der er dage hvor det er nemmere end andre. Det handler om at man skal lade sig selv føle det – ikke ignorere at man er ked af det. At det er okay at savne. Det bliver en lille smule bedre for hver dag der går – men savnet vil altid være der.

    Ønsker dig og din familie det bedste ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Tak fordi du deler en meget personlig og svær oplevelse.
    Jeg har mistet både alt for unge og gamle, som var mæt af dage. Sorgen er en bisidder i al den kærlighed man lukker ind – men det er de dejlige minder heldigvis også. Når jeg samler kastanjer, er de altid til min elskede og savnede farmor, når jeg hører et bestemt nummer i radioen er det min kusine, en gammel æske dufter stadig af min mormor – og sådan er de altid med mig i stort og småt. Jeg deler de mange historier med mine børn og på den måde lever de videre i både mig og dem. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Tilbage i 2012 blev jeg mor for første gang. To måneder efter døde min morfar. Han var selvfølgelig oppe i årerne men jeg synes stadig det var for tidligt.
    To måneder efter ham døede min lillesøster, 20år gammel så bestemt ikke tiden for hende.
    Her 7 år senere er jeg stadig i tvivl om, om det er gået ordentlig op for mig at de er væk. Den gang sags jeg til mig selv at min lille pige ikke skulle mærke at jeg var ked af det, så ja, hvornår man er “over” det ved jeg ik. Jeg ved kun at tiden suser videre.
    Kondolerer til dig og dine💜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Meget rørende skrevet ❤️ Kærlighed på dig og dine❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Mistede min far i 2010 til hjertestop det værste jeg har prøvet i mit liv 😢

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bolette

    Mistede min far meget pludseligt i 2005. Jeg var højgravid og bare 19 år gammel 😢

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg mistede min mor sidste år til kræft, det gik alt for stærkt. Fra de opdagede det til hun lukkede øjnene og brugte en uge på at sove ind, gik der 2 dage og i de to dage var hun langt fra den mor jeg savner hver eneste dag. 😢 Jeg føler med dig. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har ingen bedsteforældre tilbage. Min farfar døde som den sidste. Min mand og jeg havde været på ferie; jeg var tre måneder henne med vores første barn. Da vi kom hjem og ringede til mine forældre (Jeg bor v. København; min familie bor i Vestjylland), sagde min mor, at min bedstefar havde spurgt efter os. Vi tog til Jylland, og selv om det var ud på aftenen, kørte vi forbi plejehjemmet på vejen til mine forældre. Min bedstefar lå i sin seng og var vel ved så småt at sove. Han blev overrasket over at se os, men det var tydeligt, at han var meget svag og ikke helt kunne give udtryk for følelser eller sige så meget heller.
    Jeg tog ham i hånden og sagde, at jeg vidste, det var sent, men lige ville vende ind forbi for at fortælle, at vi var hjemvendt fra ferie; men også at jeg var gravid og at han skulle være oldefar. Jeg ved ikke, om han helt begreb det, men han kluk-lo svagt og blundede lidt hen. På vejen tilbage til Kbh. kørte vi igen forbi for at sige godnat. Næste morgen ringede min mor og fortalte, at de var blevet ringet op om natten. Hun havde siddet hos min farfar om natten, da han døde. Jeg skulle have været til at bære kisten, som jeg også gjorde med min farmor. Det ville jeg med glæde have gjort, men pga graviditeten, bad jeg min mand om at bære på mine vegne. Da kisten skulle bæres ud, overhalede min tante min mand indenom og tog fat i kisten. Så stod han dér og flagrede. Jeg har aldrig tilgivet hende det.
    Jeg tænkte ofte på dem i familien, der er faldet fra. Min min fars faster, på min morfar, min farmor og farfar. På min moster, som jeg ikke så i mange år, men som pludselig en dag faldt om og var væk. Jeg forsøgte engang at genetablere kontakten, men hun var ikke klar. Nogle gange savner jeg at skrive brev til og modtage brev fra mine bedsteforældre og faster. Da jeg flyttede østpå, var vi på brev – de gode gammeldags håndskrevne breve. Det var dejligt at udveksle tanker og oplevelser fra hver sin ende af et par generationer. Men også en anden måde at bevare kontakten, når vi nu ikke så hinanden så ofte længere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg har ikke mistet nogle endnu.
    Men min farmor har Alzheimers, og har haft det siden 2012.
    Hun er på plejehjem og kan intet huske.
    Min farmor har taget sig af mig, da jeg var barn når min far skulle noget og deres hjem var mit andet hjem.
    Hun var den type, der altid bagte småkager, lavede trylledej og bare hyggede om sine børnebørn.
    Jeg forgudede min farmor.
    Og det gør ondt at hun ikke længere kan huske hvem jeg er, og jeg ærger mig over at mine børn ikke komme til at opleve hvilket fantastisk menneske deres oldemor er og var. Og jeg ærger mig over at jeg ikke længere “har” min farmor.

    Vi gør alt hvad vi kan for, stadig at være der for min farmor, være hos hende hele familien. Så hun ved at vi er der.
    Men hun er kommet dertil, at hun kun lyser op, når hun ser billeder af børnene eller ser dem lege.
    Jeg savner hende, også selvom hun stadig er her 😭
    Og man ved bare, at min farfar elsker farmor, når han stadig er hos hende selvom hun ikke kan huske ham.
    Min ældste datter har mellemnavn efter min farmor, så vi altid mindes hende og jeg kan fortælle hvor fantastisk deres oldemor var og er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • author

    hi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christinå

    Så smukt skrevet. Er 42 år .. Har mistet mange i mit liv.. Min far forlod os for 5 år siden. Jeg var den sidste der så ham i live og snakkede med ham. Spiste frokost med ham – da vi var på samme arbejdsplads. Normalt ikke samme bygning , men i dag skulle han hjælpe over ved mig. Måske var der en mening med det???? Da jeg skulle hjem , travl som altid tænkte jeg … Skal jeg klæde om og gå ud og sige farvel. Nej vi ses jo i morgen. Der kom bare aldrig en i morgen. På vej hjem i sin bil, fik min far ikke bare en men to hjerneblødninger. Han nåede at stoppe sin bil, så det ikke gik ud over andre. Der gik mange timer før vi fandt ham og fik besked. Der lå han på Riget og var hjernedød. Men i dag laver han videre i andre som organ doner. Men det var en rigtig hård tid. Savner ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg mistede min datter, halvvej i graviditeten.
    Aldrig har jeg prøvet noget mere smertefuldt!
    Hun er født i maj, og jeg er stadig overdynget af sorg.

    Jeg har stadig ikke accepteret at hun ikke kommer hjem til os, at jeg ikke får et liv med hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind en valgfri behandling!