Thank you for serving - flagdag d. 5. september

Pendlertyper coming up… Men hvornår kan man rejse alene?

Det begynder så småt, det med at pendle. Vi ses jo faktisk hver weekend, så én af os tager frem og tilbage mellem de to hjem. Jeg har indtil nu kørt bil, men må sige de der ture fredag er frygteligt drænende, der er altid lang kø eller ulykker og det tager bare næsten dobbelt tid. Så nu prøver jeg lidt efter, hvad der fungerer for mig/os, og hvad der vil fungere fremover. Det er lidt en kombination af fly, tog og bus vi prøver.

Tænk sig, der går jo bus lige til min dør, og den har jeg ellers aldrig taget. Tør slet ikke tænke på hvad jeg har brugt i taxa de sidste 2,5 år, puuuha!! Det er ellers så let, den går lige til Fields, toget og Metroen, eller ind til rådhuspladsen. De penge jeg bare bruger i parkering, jesus christ!

Nå, men imens jeg selv tester af, så kommer jeg til at tænke på hvad andre gør, når børnene skal byttes rundt mellem forældrene. Hollie Nolia bliver 6 år lige om lidt, og hun har uden problemer fløjet, men det har været ledsaget. Fordi hun ikke skal fra den ene ende af landet til den anden, så kan hun ikke få en ledsaget billet til toget, da strækningen er for kort, og nu er hun jo ikke gammel nok til at rejse alene – men hvornår er de det? Der er jo forskel på børn, og hende her er altså en sej bette Pippi-mus der kan en masse selv og ikke er bange af sig. Ikke at jeg påtænker at smide hende alene på et tog nu, men hvad er jeres erfaringer, hvornår rejser jeres alene?

Jeg er nok til den mindre sarte side, hvad den slags angår. Jeg kan godt lide hun får noget selvstændighed, og ikke er typen der står og ikke kan finde ud af noget ude i verden. Hun er og bliver en tough little cookie ♥

Planen er lige nu at køre og så nok mødes halvvejs, men måske er der muligheder jeg slet ikke kender til, på ruten Kolding-Ringested eller Køge. Hvad siger I?

Image Map

Næste indlæg

Thank you for serving - flagdag d. 5. september