Jeg har solgt Blogly

Tak for jer!

NWAMasha201708-67784Det føles sådan lidt underligt at smide en opskrift op (for den slags gør jeg jo nu!) eller vise jer min nye mega awsome lampe, ovenpå indlægget i går, så det får I i weekenden.

Jeg vil bare sige tusind tak for jeres reaktioner på salget af Blogly. Som I sikkert kan regne ud har det ikke været en let beslutning og har taget utrolig meget tid rent administrativt med revisorer og advokater, det gør den slags jo, men nu er vi ved at være på den anden side så jeg kan få mere tid til bloggen og den slags.

Jeg går altid i gang med projekter herhjemme som ikke bliver færdig, men nu håber jeg altså det gør, for jeg vil gerne have det et tip top asap og inden julepynten. Så snart! Her er det hovedsageligt den lille entré og kontoret der mangler, og så har jeg lige forsynet mig med smarte sager til køkkenet. I kan fandme tro der bliver gang i det køkken og jeg har allerede en aftale med Annemette Voss om en julebage/konfekt dag hvor hende og alle tre drenge kommer forbi og overnatter, så vi kan drikke gløg og julehygge. Den slags ting glæder jeg mig til ♥ Apropos jul, så planlægger jeg at pynte op snart. Det kunne godt være næste weekend så Hollie Nolia kommer hjem om mandagen til et julepyntet hjem, hvor hun lige kan hjælpe med det sidste. Det er simpelthen for omfattende at gøre det hele sammen. Jeg glæder mig SÅ meget til julen.

Noget andet jeg vil er, at jeg vil til at se serier igen. Når jeg gør det kobler jeg helt af og tænker ikke på ting jeg skal nå. Jeg er begyndt at se Dollars/Dynasty, den nye udgave på Netflix. Halle-fucking-luja jeg elsker det. Jeg er ikke gammel nok til at huske den originale udgave, så labber den i mig, men der er kun et nyt afsnit hver uge og det er svært at vente på. Sideløbende ser jeg lidt Greenleaf (mener jeg den hedder) men mangler altså en der virkelig fanger mig. En glad serie, nogen anbefalinger? Ellers er det jo skønt at Kanal 4 sender julefilm HVER aften, den slags er jeg en sucker for. Kunstig sne, tydelig kulisse og grimme juletrøjer – jeg ELSKER det!

Jeg er simpelthen så glad. Lige nu sidder Hollie Nolia ved siden af mig og tegner, imens mormor er med på Facetime. Nu skal vi lave mad, se Disney sjov og læse en af historierne i vores nedtællingskalender.

Rigtig god weekend til jer ♥

Næste indlæg

Jeg har solgt Blogly