Sommerferien går til...?

Når dagen tager en drejning!

IMG_8583Sikke en dag i går! Jeg ved mange af jer (hvert fald 66.000) har set min IG story i går fra sygehuset, og jeg har nok også derfor fået rigtig mange bekymrende og søde beskeder. Tak ♥  Det var også noget værre noget…

Dagen startede ellers godt med en tur i private jet, fra Roskilde til Aalborg, hvor jeg sammen med nogle andre skulle optage et nyt tvprogram, 5. gear. Det minder lidt om Djævleræs, for at beskrive det nærmere. Jeg skulle køre sammen med Rasmus, og de andre var Peter Falktoft, Felix Smith, Nicoline Toft, Jesper Skibby, Jim Lyngvild og Ditte Okman. Da optagelserne fandt sted på Nysumbanen, tæt på mine forældre, tog jeg Hollie Nolia med. Det passede heller ikke lige med børnehavens åbningstid, at vi skulle afsted kl. 6-22. Mormor hentede musen, og de havde en fantastisk dag sammen imens vi optog.

IMG_8518

Hun hoppede lige ind på sædet, tog selen på og straks fik hun serveret et dejligt stykke wienerbrød. Barnet lider ingen nød, siger det bare!

IMG_8524

IMG_8526

IMG_8537

IMG_8538

IMG_8540

Der var lagt an til en af de helt lange dage på banen med optagelser, og vi havde sådan glædet os til at køre sammen. Rasmus har ikke prøvet sådan noget før, så han var spændt som en flitsbue. Mig… Jeg havde døgnet op til haft en underlig fornemmelse i kroppen. Jeg fik hele tiden en underlig form for lyd og billede der poppede op inde i mit hoved, af en rygsøjle der blev presset sammen. Jeg har før fået den slags forvarsler, men det er længe siden noget har været så intenst og insisterende – og jeg lyttede desværre ikke.

Men det sad i baghovedet på mig, da vi skulle køre…

IMG_8586

IMG_8585

Helt glad og kæk. Det varede kort…

IMG_8579

IMG_8592

IMG_8580

BUM! Som i min forvarsel (ikke helt nøjagtigt, men nu fortæller jeg bare hvad jeg oplevede inden, og under, og det er ikke langt fra), så skete der under løbet et uheld der gjorde noget ved min nakke/ryg, der gav mig nøjagtig den lyd og fornemmelse jeg havde haft i mine tanker døgnet op til. Jeg havde heller ikke sovet mere end et par timer om natten, og det ligner mig altså ikke. Jeg har kørt Djævleræs i mange sæsoner og Gumball også, jeg elsker at køre race og er frygtløs. Men denne gang var det anderledes.

Efter uheldet begyndte nakke og hoved at gøre ondt, jeg fik kvalme og smerten bredte sig ned ad ryggen. Der var desværre ikke rigtig nogen vej udenom. Jeg kom med ambulancen på skadestuen, hvor jeg blev scannet og ventede i TIMEVIS på en afgørrelse. Det var så modbydeligt at ligge der, spændt helt fast og uden at vide hvad om det var alvorligt, i så mange timer.

IMG_8562

IMG_8564

For fanden hvor er jeg bare ikke fan af vores sundhedssystem, virkelig ikke! Jeg så meget gerne en løsning hvor det var privatiseret, der var noget konkurrence, service og egenbetaling. Med alle de skattekroner vi betaler, så kan det bare ikke passe at man skal ligge på en gang og flyttes rundt i timevis og vente og vente… Det kunne ha’ været overstået på en halv eller hel time, hvis ikke det var for det offentlige system. Jeg ville hellere betale mindre i SKAT, og så selv sørge for en form for sygeforsikring for de penge, end det her. Alle skal naturligvis ha’ mulighed for hjælp, det er klart. Personalet var søde, det var slet ikke deres skyld, men jeg tror på at hele proceduren kunne klares bedre. Det ville også være rart der var en der kunne fortælle lidt mere end “den er ikke brækket”, for noget andet kan der jo sagtens være galt.

Såååå hej hej skattefar, kan du se min langemand?!

Det gode er naturligvis at der ikke er noget der er brækket. Men jeg har ondt, og da jeg jo i forvejen har et piskesmeld som er årsag til mine mange migræner, ved jeg hvor meget sådan en skade kan forvolde. Jeg håber og satser på det bliver godt igen, og har tænkt mig at få set nærmere på det. Rasmus er så ked af han kørte bilen, og jeg er helt ked af han føler skyld, for sådan noget her sker jo når man deltager i den slags.

Jeg tryglede ham om at blive og køre videre, men han insisterede på at sidde ved min side hele dagen♥

IMG_8584

 

   

Næste indlæg

Sommerferien går til...?