Her er vi. Advarsel, humørdræber!

Nytårsaften 2016 (del 2)

imageNå, men godt nytår, håber I havde et brag af en aften! 🙂

Hvis I læste mit indlæg fra i går (her), skal I næsten også ha’ resten af aftenen med…

Da det blev eftermiddag var det ved at være ret kritisk med at finde et bord på en restaurant om aftenen, og jeg satte den stakkels concierge på en tung opgave. Forestillede mig jo pludselig nytårsaften skulle foregå på et tvivlsomt pizzaria med hvide plastikstole – og nej (nej nej nej nej), “men bare I er sammen”… Jeg tror faktisk hellere Rasmus ville være mit selskab foruden, hvis det foregik sådan et sted. Nå, men vi fik bord LIGE det sted vi aller helst ville spise, et fancy sushi sted. Sådan, aftenen var reddet! Vi så Dronningens nytårstale, imens vi drak champagne og jeg spiste kransekage. Der var rigeligt, og den skulle jo nødig gå til spilde, da Rasmus åbenbart ikke kan lide kransekage. Jeg fragtede naturligvis champagne og den bedste Summerbird kransekage med hjemme fra, som jeg samlede hernede. Outfittet blev en body og e nederdel jeg fandt sidst jeg var i Monaco, peppet op med ladylike nylonstrømper med søm ned af benet og sorte Louboutins. Jo jo, der skulle da være fest, ik!

Lige som vi skal ud af døren opdager jeg så at min lille Gucci-cardholder med Visa, kørekort og mine diamantringe i er væk. Mine fingre var hævet efter flyveturen, så de var endt der. Vi ledte alt igennem på hotellet og i bilen, det var der ikke, og jeg måtte i gang med at spærre kort. Lidt en partykiller på vej ud af døren (you think!!), men vi måtte skynde os afsted, for vi var jo så heldige der kun lige var ét bord tilbage, og vi skulle være der til tiden. Da vi ankom og skulle betale taxaen, tog han kun kontanter, og ikke kort som de ellers havde sagt i hotelreceptionen. Taxamanden kunne ikke tale engelsk, og hans humør var bestemt ikke til at vi ikke havde kontanter, så vi måtte finde en hæveautomat. Det gjorde så at vi blev ca. en halv time forsinket det hele, og da vi endelig kunne træde ind på restauranten, var vores bord væk. I KID YOU NOT! Det skal lige tilføjes at vi ikke har net på telefonerne, og restauranten havde ikke wi-fi vi kunne koble os på. Så er man fandme lost, når man ikke kan Google og folk bare trækker på skulderen. Det viser sig så også at de slet ikke fejrer nytår nu, her i Israel (det kunne man lige ha’ tjekket, inden man tog på nytårs-tur), og folk derfor slet ikke var dressede op, og der heller var fyrværkeri senere. Vi ender så med at finde et bord, så vi kan få holdt denne efterhånden noget prøvede nytårsaften, og kan kun vælge deres kæmpe nytårsmenu der naturligvis tager 3 timer at komme igennem – og jeg havde lige spist kransekage. Altså det hele, pånær sidste ring. Jo, det er ikke engang løgn. Så sad vi der med masser af lækkert mad som vi slet ikke kunne spise bare halvdelen af. Men det hele endte godt, og vi kyssede hinanden kl. 00., som jo trods alt er det vigtigste  🙂

Da vi skulle hjem opdagede vi så at taxaen var kørt en stor omvej, og vores hotel bare lå ovre på den anden side af vejen, så blev taxadramaet blev nærmest endnu mere tåbeligt. Vi gik bare hjem 🙂

image

image

Jeg kan altid lige stille mig an, når nu det skal være – og det skulle det 😉

image

Telefonerne var gemt væk hele aftenen, så har ikke flere billeder.

image

Ikke en krumme fik han! 🙂

image

   

Næste indlæg

Her er vi. Advarsel, humørdræber!