Vi klatrer i træer og spiser pandekager

Vinmenu, Youtube og dejlig mad i Sønderjylland

image

Annonce

Onsdag aften var vi inviteret ud at spise på Fakkelgaarden i Kollund, efter en hyggelig tur i hestevogn gennem skoven. Det er altid lidt spændende hvordan sådan en aften bliver, når man har sådan en lille trold med. Jeg ville rigtig gerne nyde den gode mad, og smage hele vinmenuen, så der blev fundet Youtube frem på telefonen, og hun klarede det så flot.

Jeg ved ikke om Sønderjylland viser sig fra sin bedste side, eller her altid er så rart, men jeg kan ret godt lide at være her. Her er så roligt og pænt, samtidig med området byder på en masse gode ting, hvis man giver det lov. Fakkelgaarden er et hotel og restaurant, og her er dælme hyggeligt. Skov, fakler, historie, pejs og alkohol. You got me! 🙂 Selvom det ikke var der vi boede, så fik jeg sneget mig ind for at se et par værelser. Lidt nysgerrig er man vel. De var meget romantiske og hvide, og mit øje fik lige øje på et par magnoliagrene et sted.

image

image

Inden maden sad vi i pejsestuen og fik lidt snacks og bobler. Hollie Nolia havde tryglet om is, og jeg gav efter. Smart lige inden aftensmaden, smart! Nogle gange vil man bare gerne have ro. Det var nu også en fin lille anretning de lige tryllede frem, med guld og det hele.

image

image

image

Børnemenuen… Mor kunne ikke holde nallerne fra den.

13625260_10154305356000682_934802148_n

Maden var lige mig. Ikke nogle underlige overraskelser, men alt sammen noget jeg kunne lide, og de havde lavet det hele så fint og godt. Jeg kan godt forstå man bliver kok, når man får lov at lave sådan noget mad, og kan se folk bliver begejstrede. Jeg gik ud i køkkenet bagefter og takkede for den gode oplevelse – og fik en lille chokoladeoverraskelse med hjem. Ny kæreste og en tur til Sønderjylland… For pokker, det kan altså mærkes på sidebenene. Men det er også uhøfligt ikke lige at spise sådan en æske chokolade, når nu de har stået og lavet den. Ik’?!

image

13643873_10154305360605682_875909530_n

Jeg elsker alt ved den udsigt…

image

Se lige en fin overraskelse de havde lavet, det er jo som hendes eget logo 🙂 Det var virkelig lækkert!

13607775_10154305360120682_807128858_n

image

Næste indlæg

Vi klatrer i træer og spiser pandekager