Mit navn det står med prikker...

Jeg har kigget på huse….

Patriciervilla_5754_8d8dad9ee9

Annonce

Jeg kan love jer for jeg er på husjagt, for jeg orker slet ikke at tilbringe endnu en sommer her i lejligheden, hvor jeg ikke tør åbne ud til to altaner på 9. sal. Vi skal ha’ den have. Nu!

Jeg har det sidste halve år ledt intenst, og set en del huse. I starten var jeg mest til et hvidt hus med sort tag. Det helt klassiske drømmehus til ca. 15 mio., hahaha…. Noooot gonna happen!! Hvert fald ikke som enlig mor, og slet ikke på Strandvejen i et fancy kvarter. Jeg fandt dog nogle mindre huse i andre bydele, der på en god dag kunne minde en anelse om sådan noget, men så skulle der laves så meget, og det var egentlig ikke det jeg rigtig ønskede. Jo måske engang når jeg har en “rigtig” familie. Men så var jeg på fremvisning i et træhus, hvor jeg fik lidt følelsen af den hygge jeg gennem det seneste år har været på udkig efter i et sommerhus. Huset var bare noget juks, og et større projekt at få færdigt. Men det var en god guideline, til at fornemme hvad jeg søger. Jeg er en rigtig hyggetrold, og har længe haft en drøm om det sorte sommerhus med små hvide vinduer, tæt på vand og skov. Men synes også det er meget at stå for både lejlighed og sommerhus alene, og ved bare jeg ikke får kørt den time frem og tilbage. Men jeg kan SÅ godt se mig selv, og Hollie Nolia, i sommerhus-idyl både sommer og vinter. Jeg elsker jo efterår og vinter, hyttestilen, brændeovn osv… Men synes ikke lige det vrimler med fine træhuse, der faktisk er et rigtigt hus, og ikke et sommerhus. Vi skal have en hyggelig rede, der passer til to piger, og som er overskuelig. Man kunne også bare overveje om, man skulle “gøre det selv” og bygge fra bunden. Vi kan hvert fald hente en masse inspiration her. Men sådan noget bliver man først klar over, når man kommer rundt og ser noget forskelligt, og forskellige områder. Mange har jo et tilhørsforhold til steder, hvor jeg, fordi jeg er fra jylland, ikke har et sted jeg føler noget særligt for. Derfor kan jeg slå mig ned alle steder, hvilket næsten gør hele beslutningen værre.

Tror jeg er kommet nærmere, hvad jeg søger…

VAA183-FR-PH-CO-LG

Skærmbillede 2016-03-19 kl. 11.01.09

Næste indlæg

Mit navn det står med prikker...