Billeder fra West Piont, Liberia.

Det er ganske kort til jeg har med nettet disse dage. Det er ude og opleve og blive klogere på verden og livet, fra tidlig morgen til sen aften. Vi skal nu køre 10 timer på noget der nærmest ikke ligner veje, for at komme frem til Greenville i Liberia, sammen med Danmarks Indsamling. Her ved jeg ikke om jeg har internetadgang de næste tre dage, imens jeg oplever de projekter der er i gang i landet. Jeg ved at der ikke er strøm mellem kl. 06 og 18, og har derfor en lommelygte med. Bum bum, så er det fandme godt man er landsbypige, hva! I mens jeg skriver dette, er der ikke mange timer til jeg skal stå klar, så jeg vil vise jer en hel masse billeder, og så kan jeg fortælle meget mere en anden dag. I skal næsten bare se billederne, for det er en underlig blanding af smukke farver, og barsk virkelighed. Hvis I tror der på nogen måde er feriestemning her, så kan I godt tro om igen. Børnene er mere end cute, og smilene er store. Men fattigdommen er ekstrem. Det hav som børnene bader i, og stranden de leger på er fuld af menneskeafføring, som man ikke kan undgå at træde i. Der er intet charmerende over det sted her, og befolkningen har lidt under voldsom borgerkrig og for nyligt ebola som har revet mange familier fra hinanden.

Billederne her er fra West Point.

Forestil jer at bo nedenunder disse “tage”, og bade i vandet med afføring. Når man ser den fattigdom de lever i, så er det så imponerende og sejt, at unge tager initiativ til at få sorteret noget af affaldet eller får stablet en lille biks på benene, der kan give bare en lille indkomst. Det er ikke til at forstå hvor meget et menneske skal arbejde i håb om at sælge to små poser kul på en dag. Og det er ikke engang nok til at børnene får mad.