Nu på krykker...

Skærmtrolds pensionist ??

danmarks-radio-dr_344793_26

danmarks-radio-dr_344793_26
Da jeg var vært på DR, med Emil Thorup og Anders Stjerhholm
 

Jeg har altid været meget glad for at lave tv, og har udover de mange programdeltagelser, været både tv- og radiovært på DR og The Voice i en årrække. Jeg elskede det, men fik også nok af det hele på et tidspunkt. Bla. det med at stå i et radiostudie, blev for kedeligt for mig. Det er en meget usikker og flyvsk branche, og da jeg virkelig elsker at blogge, og har gang i så mange (endnu hemmelige, men spændende) projekter ved siden af, har jeg det sidste år til halvandet takket nej til tv. Jeg har da været med hist og her i småting, men har da nok takket nej til 15-20 programmer det sidste år. Jeg er meget taknemmelig og glad for at jeg får så mange spændende muligheder, men jeg kan bare mærke at det rigtige ikke har været der endnu, hvis jeg skal på skærmen. Er det lige mig at lave et makeover program, besøge slotte, lave rejseprogram eller lade nogen komme helt ind i privaten? Det har jeg hvert fald valgt fra lige nu. Efter jeg er blevet mor, føler jeg mig mere sårbar på mange punkter. Jeg føler mig ofte enormt blottet på tv eller i interviews, hvilket jeg ellers aldrig har gjort før. Jeg vælger i det hele taget ret meget fra, som jeg ville have elsket at leve for 5 år siden. Måske er det bare en del af at blive ældre, og blive ældre i branchen. Jeg deler enormt meget af mit privatliv på bloggen, men det er bare som om det er noget andet. Det er en form for et venindeskab, hvor det ikke bare er en envejskommunikation – jeg elsker når I kommenterer herinde! Når andre skriver eller filmer, er det ude af mine hænder, og der meget angstprovokerende efterhånden. Her på bloggen bestemmer jeg selv hvert ord og hvert billede, og det er jeg blevet meget glad for. Det er også svært at få det hele til at hænge sammen. Tv er enormt tidskrævende, og udover bloggen, har jeg faktisk nogle selskaber som ingen endnu kender til – og en datter på 2,5 år, som jeg bor alene med. Kunne godt bruge et par ekstra dage på ugen, men jeg ELSKER det!

Jeg har lavet tv i 15 år nu, så en lille pause har nok været meget godt. Det fik “vi” jo bloggen her ud af. Men hvis nu jeg skulle lave noget tv (altså på fjernsynet, ikke webtv), hvad har I så lyst til at se mig i? Jeg er bare nysgerrig 🙂

 

Næste indlæg

Nu på krykker...