Premiere: Andreas Bo, Original

Når man har en ægte SOS’er!!

IMG_6980IMG_6980

Jeg havde mega tøjkrise igår, inden premieren på Andreas’ show. Jeg havde en af de der månedlige dage hvor jeg var en hormon-tikkende-bombe, opsvulmet og absolut ikke i humør til ikke at kunne trække vejret i en stram bandagekjole, som egentlig var planen. Humøret var til noget sort, men ikke for stramt, og jeg gad ikke vise skuldre.

Jeg havde været forbi Signe Eflund dagen inden, for at få frisket toppen op, forbi Cira Nails og Lash Bar… Manglede bare tanning, og en kjole. Besluttede mig for at droppe tanning, og få leveret en kjole til døren. Kunne bare ikke overskue andet. Det er simpelthen så genialt! Jeg bestilte igen gennem Me & the Met, som leverer nærmest med det sammme – GRATIS i Kbh! Vi skulle køre hjemmefra kl. 17:45, og 17:20 ringede det på døren. De havde endda flere størrelser med, hvis den nu ikke passede. Jeg elsker det, det redede min aften at jeg i en sos’er akut kunne få leveret noget.

Det blev til denne fine sorte kjole fra Muuse. Andreas siger jeg er hans muse, så det var da et perfekt og pudsigt sammentræf 🙂 Jeg synes den er så elegant og har en fin figur der giver lidt timeglasfacon, og fin detalje med ryggen. At den er lavet af uld, havde jeg ikke lige taget højde for. Jeg frøs hvert fald ikke, lad mig sige det sådan! Den bliver så god en kold vinteraften når vi skal ud. Super lækker kvalitet og design. Strømperne fandt jeg i skuffen, og synes de var lige passende, så jeg ikke blev for damet, men stadig fik den der frække søm bagpå… Og så de røde råler fra Mr. Louboutin. De er med peep toe og med lidt sort glimmer på – perfekt til aftenen. Havde naturligvis også taget nogle GLAM Tattoos på, fra Maschavangshop.dk. Valgte disse HER.

IMG_6986

IMG_6981

Det er måske lidt svært at se, men den har fin diskret detalje på brystet.

Heidi_Paula_Collection_MUUSE-1

Næste indlæg

Premiere: Andreas Bo, Original