Hacker sagen: Så får I den…

Jeg har tidligere fortalt – eller det har hvert fald været fremme – at min computer er blevet hacket. Sgu!

Helt ironisk, så har jeg altid haft et klistermærke på mit webcam, da jeg ikke bryder mig om tanken, at nogen kan se mig. Mine venner og kollegaer har mange gange kaldt mig paranoid, og har bla. derfor også en kort periode droppet klistermærket – dumt træk!!

I foråret blev jeg kontaktet med en modbydelig henvendelse. Nogen havde set mit navn på en computer, som var blevet brugt til at hacke flere hundrede computere. Jeg talte i den forbindelse med politiet, som lige havde konfiskeret flere computere fra denne her DJ, som åbenbart har fornøjet sig med at følge med i en masse pigers privatliv.

Med tanke på hvor ubehagelig det havde været at gå og vente på at skulle i retten, kunne jeg ikke overskue at vente måneder på visheden, om nogen virkelig havde krænket mit privatliv. Jeg kendte ikke fyren der var tale om, og vidste ikke hvad han hed, udover han som DJ gik/går under navnet Sorte Slyngel…. Hvilket jo umiddelbart lyder som et velovervejet alias. Nå, men jeg ringede sgu til ham – han var jo ikke svær at finde. Jeg ville bare gerne lige vide om det var sandt, og i så fald, hvad i alverden han bildte sig ind. Det var det. Han fortalte hvordan han i ca. 6 mdr. havde haft fri adgang til min computer, og kunne tænde og slukke for mit webcam. Super. Vi havde en lang samtale, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, men blot vil fortælle har fundet sted.

I forgårs bliver jeg så ringet op af politiet, som vil fortælle hvordan det ser ud i sagen. Det viser sig at han også har hentet en video fra min computer. Jeg ved ikke om nogen kan forestille sig, hvordan det er at blive ringet op og bekendtgjort med den slags. Jeg kunne aldrig drømme om at låne min computer ud til nogen, det er mit helt private sted. Hverken Andreas eller min mor får lov at Google noget på den. Jeg kan bare ikke HA’ at nogen rører den. Måske lige i overkanten at have det sådan, men sådan er det. Så at nogen har fulgt med i hvert eneste ord jeg har skrevet på den, mine mail, sms’er, dokumenter, private billeder, bankinformationer og fortrolige sager som KUN er skrevet for at lette mit sind… Det har nogen haft adgang til, og haft mulighed for at tænde mit webcam og mikrofon. Det er så grænseoverskridende og krænkende som jeg overhovedet kan forestille mig det. Det er som om jeg har haft indbrud på min sjæl. Det kunne ikke blive mere privat end det. Jeg ved jo ikke hvad der er blevet gennemgået, men bare uvisheden om hvor meget privat jeg har delt med et fremmed menneske, som jeg ikke engang ville dele med mine nærmeste, er virkelig modbydeligt. Heldigvis har jeg ikke en masse “snavs” på den, men når man bliver ringet op og konfronteret med en VIDEO… Så hopper hjertet lige et par slag over!!! De tanker jeg lige nåede at tænke, inden jeg får fremstammet… “Øhhhhh video…?? Hvilken video, altså hvad er der på den video… Video siger du alligevel!!???” FUCK, ik…

Vil I vide det?? Okay…

Som den (åbenbart) røvkedelige husmoder jeg er, får politimanden med en måske lidt underende stemme fortalt, at det er en video hvor jeg prøver at moonwalke. Der slår min stolte natur så til øjeblikkeligt, og afbryder ham kontant med et “Hvad mener du med prøver?? Jeg er da god til at moonwalke”, hvilket han da så også måtte erkende. Tøvende, bevares. Okay, så manden har hentet en video ned fra min computer hvor jeg moonwalker (man kan vælge at undre sig over hvorfor jeg optager den slags, og man kan vælge at lade være. Lad vær, vil jeg sige). Selvfølgelig er jeg enormt lettet over indholdet af videoen, men hvis jeg skal være sådan helt ærlig, så kan jeg da godt fornemme en lille bitte smule skuffelse. Ikke at jeg ønsker noget sex-tape på nettet til evig tid… Men var det VIRKELIG det han fandt på min computer, som var det mest interessante?? Virkelig?? Enten er jeg på mine 35 somre knap så foxy som jeg lader mig tro, eller også har jeg fandme et kedeligt privatliv!