Mig som campist?? Hvad i alverden...

Jeg vil også være Tivoli-far!

imageAaaarghh… Kender I ikke de dage hvor man bare har lyst til at blive under dynen? Jeg er ved at være godt udkørt – trods campingtur 🙂 Hollie Nolia er mest hos mig. Hendes far har hende ca. hver anden weekend, fra fredag efter børnehave, til søndag kl. 18. De uger han ikke har hende i weekenden, har han hende fra torsdag til fredag, hvor jeg som regel henter hende i børnehaven. Om han har hende hver anden weekend, afhænger af Formel 1 kalenderen, da han jo er kommentator på det. Det betyder at de sidste 3 weekender, har hun været hos mig, og så kun lige fået den enkle overnatning hos ham. Shit jeg føler mig kørt midt over! Nogle dage er jo nemme nok, men hun er satme en strid banan altså. Jeg skal jo ha’ hende op hver morgen og afleveret, og det kan være en kamp af få lokket mad i hende eller få hende i tøjet. Det kender alle forældre nok. Hoooold nu kæft altså! Jeg når faktisk aldrig at få en kop kaffe eller et glas vand… Eller bare tisset, før hun er afleveret. Glemmer næsten hver morgen at smøre madpakke, før vi er på vej ud af døren. Så er jeg jo selvstændig, og min telefon begynder med opkald, beskeder og mails fra tidlig morgen til over midnat. Den står aldrig stille. Jeg har gang i mange ting, og sikkert også for mange. Især med nyt hus også 🙂 Jeg er stadig ikke på plads, og har ufatteligt meget beskidt vasketøj jeg aldrig kommer i bund med. Min arbejdsdag virker altid alt for kort, fordi jeg jo også skal hente hende, stort set hver eneste dag. Jeg henter hende som regel ved 15:30-16 tiden, da jeg ikke bryder mig om hun er der længere. Det kan godt være det er piece of cake for andre familier, men jeg synes det er opslidende at være enlig forælder. Jeg HAR taget en tudekiks! Har fandme ædt en hel rulle Marie-kiks, er I klar over hvor meget de feder? Der er selvfølgelig forskel på børn, og nu er min datter bare ikke typen der lige er helt så stille som andre børn jeg kender. Hun er skøn, men hun er også en værre bandit der tester sin mor konstant. I vil helt sikkert spørge om Rasmus ikke kan hjælpe. Det vil han også gerne, men har han møder de fleste aftner og i weekenderne, og nu bor vi altså heller ikke sammen jo. Jeg gad virkelig godt jeg var typen der bare lige bagte boller om morgenen, imens mit barn sad pænt, ikke kastede sig i gulvet over at skulle børste tænder, eller bare tog tøjet på uden brok. Det sker bare ikke. Heller ikke selvom det er en quick-blanding! Jeg ville DØ af kedsomhed hvis ikke jeg havde mit job og firma, men det er virkelig også svært at få det hele til at hænge sammen tidsmæssigt. Jeg ved ikke hvordan I andre deler jeres børn, men jeg ville ikke have noget imod hun var en ekstra dag hos hendes far. Jeg har ikke lyst til at rollerne var byttet om, så jeg havde hende så lidt, men jeg kan godt misunde at ha’ den rolle, hvor når man er sammen, så er det lutter sjov og leg. Ikke noget med at skulle tidligt op, afleveres, sure miner eller andet. Det er nok ofte sådan det er, at når barnet så er sammen med faderen, så er det der alt det sjove sker, og mor er bare den kedelige. Tak, det er så mig. Det er naturligvis noget vi taler om, og som han har forståelse for… Men også bare lidt sådan det jo er. Når jeg så kommer hjem fra børnehaven, som i dag, smider min kop kaffe i mikroovnen og falder sammen i køkkensofaen, imens jeg afviser et opkald, tænker jeg: FLERE BØRN??

 

Btw: Jeg ønsker simpelthen ikke at udpensle om jeg har fået rabat eller penge for hvert enkelt indlæg, eller gennemgå samtlige billeder for hvad der indgår derpå. Der skal så lidt til. På dette billede ser I mit hår, som jeg i går fik frisket op af Signe Eflund, som jeg har en aftale med… Ups, hermed er dette nu en reklame. Og nåhhh ja… Koppen har jeg fået af Signe Nordal, bum bum… Dobbelt reklame, selvom jeg ikke har fået penge for det, men de kan jo håbe at jeg måske nævner det, og så klapper fælden altså. Så når sådan nogle ting indgår på et billede, så er det en “annonce”, for reklame kan ikke gradbøjes, siger forbrugerombudsmanden. Når jeg laver et indlæg som med Sunset, så synes jeg selv det er meget tydeligt at det er et betalt indlæg. Når I så ser et indlæg som dette, så synes jeg det er omfattende at skulle gennemgå billedet for hvad jeg har fået eller fået rabat på. Så gør det mig egentlig ikke noget, I tror jeg har fået betaling for det, hvilket jo i nogens øjne er det “værste”. I mine øjne er det bare et successtempel, som jeg er stolt af 🙂 Nu markerer jeg ikke dette indlæg, men så tager jeg også  en chance… Gad vide hvad der sker? Jeg er ikke ude på at snyde nogen, for jeg ved selv at jeg kun skriver om ting jeg kan lide. Det er der fra min side ingen grund til at udpensle igen og igen, det giver simpelthen sig selv i min verden. Kys til jer, og god dag 🙂 

 

Pssssst!!! HUSK du kan stemme på mig til Blogprisen HER

Skærmbillede 2016-08-30 kl. 22.28.52

Næste indlæg

Mig som campist?? Hvad i alverden...