Hængepatter, sol, gourmet og almen opførsel

 

Vi har sådan en dejlig voksenferie denne uge, og jeg deler en masse fra den løbende på især IG. Der falder lidt følgere fra når jeg viser lækre ting, men så kommer der også nye til. Jeg er ikke sart, jeg bliver efterhånden sjældent ramt af ting folk skriver på nettet, hverken offenligt eller i privatbeskeder. Jeg har efter 20 år som offentlig person, hørt det meste og bidt andres løgne eller uvidenhed i mig… Eller taget bladet fra munden. Det gør jeg lige igen, for jeg føler der er brug for en lille reminder i god opførsel.

Jeg er 40 år gammel og jeg er vitterlig inderligt ligeglad med, hvad du synes om mig. Men det har jeg ikke altid været og årsagen til jeg er det nu, er da også at jeg gennem årene har fået utallige stryg over næsen. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det vil være for en ung pige, at modtage de beskeder jeg gør. At blive vurderet, dømt og talt om, offentligt og direkte på en IG profil. Jeg modtager hundredevis af SKØNNE beskeder hver eneste dag, og jeg elsker det, det er altid dejligt når nogen kan lide en, giver et skulderklap eller griner med en. Men der dumper altså også nogle beskeder ind som jeg kan mærke hænger ved. Ikke fordi det påvirker mig personligt, men fordi jeg tænker at det er en underlig handling at skrive sådan til et andet menneske, og hvis de skriver sådan til mig, hvem skriver de så også til, måske nogen der ikke bare trækker på skulderen?

Lad os starte med et billede jeg delte på min IG for et par dage siden, et billede af Rikke Hørlykke og jeg, efter vi lige havde trænet og været i det kolde vand sammen. Her stod vi bagefter med store smil, vi følte os glade og seje. Mega livsbekræftende og god energi, et billede jeg selv ville like, hvis jeg så det hos en anden. Så begyndte der helt uopfordret at komme kommentarer om hvilken krop der var pænest, på et billede der slet ikke opfordrede til vi offentligt skulle dyste i den slags. Vores udseende blev simpelthen målt op mod hinanden. Rikke er en fucking maskine, hun er skåret i granit og sej som ind i helvede! Mig, jeg kommer i skrivende stund direkte fra en CRYO behandling hvor jeg forbrænder 300-600 kcal på 3 min ved at stå i en silo i -120 grader. Jeg springer ikke bare over hvor gærdet er lavest, jeg går helst langt udenom. Man kan simpelthen ikke sammenligne Rikkes og min krops fremtoning – og det skal man heller ikke, hvis ikke man er blevet spurgt. Det er ganske almen høflighed, at holde den slags for sig selv. Komplimenter er altid velkomne, men ikke på andres bekostning. Er det almindeligt at skrive sådan til folk? Jeg ved godt at det var venligt ment i min retning, men hvis den slags skrives på min profil med så mange følgere, så tror andre måske pludselig at det er en ok handling. Det synes jeg ikke det er.

 

 

Det er heller ikke ok at skrive til mig at jeg har hængepatter, når jeg deler et billede af mig selv i badedragt hvor det er tydeligt jeg er glad og griner, og ikke skænker min krops folder synderligt. Jeg har ikke hængepatter, jeg har fandme gode nødder. Jeg ser sgu godt ud af en på 40 år (og fri mig for hvad jeg har fået lavet, den liste er for lang til at nævne her) og det gør de også, jeg er glad for dem og de er særdeles påskønnet på matriklen. Jeg kan ikke engang lave blyantstesten, hvilket jeg jo var nødt til at prøve af ren nysgerrighed. Og hvad så hvis jeg havde lange slaskede hængepatter, hvad så? Hvad rager det nogen og hvad bilder nogen sig overhovedet ind, at det rager dem?

 

 

Inden jeg postede billedet sagde jeg faktisk til Troels, at der garanteret var nogen der netop ville skrive det til mig. Jeg vidste det bare, men det skal altså ikke være med til at afgøre hvad jeg deler af glade billeder med god energi, for det var hele tanken, at dele den gode energi. Og så får jeg sådan noget retur. Really!? Det gør igen ikke mig noget, men jeg tænker bare, hvis jeg får beskeder som disse og nogen kommenterer på mit udseende på den måde, hvad skriver den slags folk så til dem der vitterligt har hængepatter? Hvis man kigger på mig og tænker eeeeewwww… Undskyld mig, men hvad er standarden så for en krop der i andres øjne er ok. God nok i offentlige øjne? En krop der kan gå gennem gaden eller figurere på IG uden at skulle nedgøres på den måde? Min er god nok, det er din også, lad mig slå det fast. Det tilkommer ingen at vurdere hverken din eller min krop, hvis ikke der er opfordret til det. Har folk set sig blinde på hvad der er normalt, i vores til tider forskruede verden og selvbillede? Man må da se ud som man har lyst, og når jeg som 70 årig ligner en mumificeret udgave af mig selv som 30 årig og ikke kan fortrække en mine, så behøver I slet ikke fortælle mig hvor skør jeg ser ud, for det er åbenbart det der gør mig glad og så må fred være med det. Det er rent kosmetisk og en smagssag.

Noget helt andet er sundhed, som kroppen jo også afspejler. En anden privatbesked jeg modtog denne uge, var efter jeg på en story havde skrevet at jeg altid laver min omelet med æggehvider og grøntsager, altså uden blommer, fordi der kaloriemæssigt er lige så mange kalorier i sådan en som i et glas champagne (sådan ca.). Der stod bla. at det måtte være trist at leve sådan et liv. Okay, vild nok holdning at man bare skal æde hvad man vil, når man vil. Det kan man da godt gøre, men det kan ret hurtigt ende i livsstilssygdomme eller overvægt, og det har jeg altså mit liv for kært til. Hver fjerde person på kloden er overvægtig, hver fjerde! De seneste par dage er der blevet talt om, at politikerne bør komme ind i kampen om at lave restrektioner omkring markedsføring af forarbejdede fødevarer, da de på mange måder er lige så skadelige for folkesundheden som tobak.

 

 

Det vil efter min mening være skødesløst overfor min krop og det liv jeg er glad for, ikke at regulere i mit indtag. Jeg ønsker da at leve længst muligt. Jeg er nødt til at tage ansvar for min livsstil, hvor ugerne især i ferieperioder, kan variere en hel del. Vi er lige nu på en uges ferie med gourmetmad og vinmenu hver aften (jeg har også fået beskeder om vi drikker for meget vin denne uge), så modererer og prioriterer jeg fødevarer i dagtimerne – som jeg nu også prøver på i hverdagene. Jeg gider ikke træne hvis jeg kan blive fri. Jeg hader det. Jeg elsker sukker, fedt, frysepizza, remoulade og alkohol, alt der ikke er godt for kroppen, men jeg er netop bevidst omkring det, ellers ville det stikke helt af. Det er ikke let for mig at holde vægten, slet ikke. Mine gener er ikke til en lille spinkel krop, og min familie er overvejende overvægtige. Jeg er ikke vokset op med nogen former for sport eller særlig sund kost, det har været frikadeller, kartofler og brun sovs, og masser af det. Derfor træner jeg og derfor prioriterer jeg hvad jeg indtager, for en æggeblomme siger mig absolut intet, men det gør et glas champagne derimod.

Jeg føler bare selv det vil være at fralægge mig ansvaret, når det er det sundhedsmæssige og ikke kosmetiske det handler om. Jeg kan ikke gøre noget ved de korte ben, man jeg kan fandme gøre noget ved røv der sidder for enden af dem – den vil dog lige pt hellere være på bunden af poolen, end ovenvande (jeg refererer til opslag af videoer på IG).

 

 

Næste uge påtænker jeg at holde en alkoholfri uge og tage nogle dage på juicekur/detox for at nulstille min krop igen – det plejer at virke helt genialt for mig og noget jeg har gjort i mange år. Men der skal nok også være nogen der kommenterer på mit boost, spækket med grønt og vitaminer. Der skal nok være et eller andet galt – men det er jeg heldigvis ligeglad med. Jeg vil blot lige få dig til at overveje hvad du skriver til folk, også selvom det for dig kan være i en god mening, så er det ikke altid sådan det forståes på skrift.

 

Ha’ en helt fantastisk dag i solen, her er simpelthen så dejligt, i vores skønne sommerland ♥