Søvnløshed, jeg er snart desperat!

Coronavirus, sådan påvirker det min familie

 

Update: Ser nu efter udgivelse, at Danmark lukker ned.

Nå, men det er da godt jeg ikke sover så meget, for så kan jeg da bruge tiden på at tale i telefon med venner og familie, om hele Cocona-situationen.

Personligt har det indtil videre betydet for mig, at to super lækre rejser er aflyst denne måned, hvoraf den ene var til norditalien. To andre destinationer i næste måned afventer jeg nu, om de også aflyses. Et af stederne er en skitur til Østrig, så mon ikke også den ryger. Det værste, som nok også har kostet lidt søvnløse timer er, at mine aktier der er faldet en del i værdi. Det er på godt jysk, fandme godt nok træls! Men vi er indtil nu raske, og jeg frygter som sådan ikke at hverken vi eller børnene bliver syge, mere det at vi kan smitte folk i vores omgangskreds eller famile, som vil have svært ved at komme sig ovenpå sådan en omgang. Jeg tænker især på min gamle morfar og en veninde som Anne, dem ville jeg nødig give et knus og en virus, og det er jo netop det, det hele handler om. At stoppe spredningen, så vi ikke smitter dem der ikke er lige så modstandsdygtige som os selv, men også for at vores sygehusvæsen kan følge med. Jeg ville være ked af, at min morfar eller mor ikke blev prioriteret på et hospital, fordi der var for mange syge. Vi har jo slet ikke kapacitet i vores sundhedsvæsen, til at håndtere det omfang det i værste tilfælde kan ende i, og det tror jeg vi alle er blevet mere opmærksomme på de sidste par dage, hvor det er eskaleret voldsomt. Alt andet vil hvert fald være ubetænksomt, og jeg er altså sket ikke hys, vi ejer ikke engang en håndsprit og jeg skal med toget i morgen, men vi har aftalt at det nok er for risikofyldt at tage på Club (til de ældre damer, så er det et diskotek) i København i weekenden.

Arbejdsmæssigt betyder det for mig ikke alverden, hvis jeg skulle ryge i karantæne. Jeg har jo min computer, men rejserne jeg skulle på var betalte jobs, så det er indtægt jeg mister. Jeg kender flere og flere hvis virksomheder og butikker bløder, fordi de modtager afbud eller ikke kan åbne biksen. Det er en økonomisk dyr omgang for rigtig mange, mig selv inklusiv! Jeg følger med hos flere der er i karantæne, hvor deres brok går på at de ikke kan forlade deres hjem eller se deres børn. Folk i fastansættelse med fuld løn under sygdom. Slap lige af, der er folk der kan gå konkurs af det her. Selvfølgelig er det et afsavn ikke at se sine børn, alt efter hvodan man deler med de respektive forældre, min største frygt pt er sgu nærmest at ende i karantæne MED 3 børn i 2 uger. Tænk hvis nettet gik og der ikke var wi-fi, holy fuck. FaceTime, Netflix, og mad lige til døren i to uger… Jeg ville ikke engang skulle finde på en undskyldning for ikke at løbe en tur, eller komme ud i “det gode vejr”. Jeg er ret meget indemenneske og vi har et stort hus, så det er måske også let nok for mig at sige, det ved jeg godt. Så sjovt ville det jo heller ikke være, at sidde alene i lejligheden i København og bare følge med i porteføljens nedgang, og tænke på alle de ture rundt i verden jeg ikke kom på.

Der har været en del planlægning herhjemme, omkring marts/april/maj, så det kunne ikke ramme os på et dårligere tidspunkt. Planen er at Troels er væk en rum tid (jeg ved ikke om det er noget jeg må omtale, så det gør jeg ikke), så ALT har skulle gå op i en højere enhed med påske, skole, børn, København og mit arbejde, og det er bare virkelig noget rod med det hele lige nu, hvis Corona stikker helt af. Der er mange ting der skal tages højde for ud i fremtiden også, bla. en konfirmation hvor lokalerne kan blive inddraget, og steder en af os kan strande.

Den anden dag havde jeg en sjov oplevelse med Hollie Nolia, omkring det med virusen og hygiejne. Hun har altid hadet at vaske hænder, og bruger hellere en halv time 5 gange om dagen på at skrige over hun skal vaske hænder med sæbe, end bare at gøre det. Om jeg fatter det. Nå, men hendes far (for det er kun hos mor der er problemer, og jeg giver mig aldrig) har købt hende en automatisk sæbedispenser, som er frygtelig grim, men som lyser rødt og sprøjter sæbe ud, når hun stikker hænderne ind under den. Han var intet mindre end genial, da han sagde til hende, at det røde lys er sæbedispenseren der tager et tjek-billede, som sendes direkte til far, så han kan tjekke om der bliver vasket hænder med sæbe efter hvert toiletbesøg. Smart, og det gør en kæmpe forskel for husfreden herhjemme! Jeg har været ret åben overfor Hollie om Coronavirusen, for hun ikke skulle høre halve skræmmende historier fra andre børn i skolen. Jeg ved bedst selv, hvordan jeg får det sagt på en måde så hun forstår det, og ikke går og er bange. Så jeg fortalte hende en aften hvor hun brokkede sig over de pokkers billeder den dispenser sender til far, at det lige nu er meget vigtigt at vaske hænderne ekstra grundigt, fordi man kan smitte andre. Udover at hoppe, som trold i en æske, op på vasken og stikke hænderne ind hele TRE gange (aldrig, aldrig sket før), var hendes reaktion  at hun ville fortælle de andre børn det i skolen, og at jeg lige burde skrive det til klasselæreren på Aula, så de andre voksne også vidste det. I går sagde hun så “Mor, det er bedst at holde afstand til gamle og syge mennesker, for det er ikke sikkert de klarer den, børn bliver ikke smittet så det er for at passe på vores familier”. I kan tro damen får vasket hænder for tiden!

 

Pas på hinanden! 

 

 

Image Map

Næste indlæg

Søvnløshed, jeg er snart desperat!