Kan vi så få noget ro?!

Kærestetur til New York

 

I går var jeg en tur i København for at komme til frisør, holde et møde og så skulle jeg have nogle ting med hjem. Jeg hader at køre lange ture i bil, det er meget lettere med toget hvor jeg bare kan sidde og slappe af eller foretage mig noget på telefonen, som jeg bruger meget mere end min computer. Men jeg er helt ærlig til ret stor gene for alle omkring mig. Jeg hoster, nyser og nogle gange kan jeg sket ikke få luft, som i nat eller den anden dag da jeg trillede rundt på gulvet, fordi jeg var ved at blive kvalt i mig selv og manglede luft. Jeg tænkte at det gad jeg ikke rigtigt i toget, det er jo meget bedre at sidde i en bil alene. På motorvejen. Det var ikke helt gennemtænkt, så jeg sneglede mig afsted og det tog selvfølgelig en evighed.

Jeg er virkelig træt af det ynk her, og mine eksotiske piller fra Guds eget land er efterhånden sluppet op og hvis der er noget jeg sket ikke gider lige nu, så er det at være syg. Så vi tager simpelthen over og fylder kufferten med blandet CVS snolder (håndkøbsmedicin fra Amerika). Mormor er sat i spil til at indtage husstanden i Kolding og holde styr på tropperne, imens vi tager til New York City på kærestetur. Vi har naturligvis forklaret børnene at det er for at købe julegaver (not really), på den måde synes de det er verdens bedste idé at vi lige smutter nogle dage. Selv tænkte jeg at den skulle stå på champagne, julelingeri, shopping og noget der minder om de der julefilm jeg ser på Kanal 4 hele tiden. Måske en tur på Rockefeller skøjtebanen og lidt varm kakao. Jeg er helt seriøs når jeg fortæller at jeg ikke havde skænket det en tanke, at manden kunne finde på at ville se et museum. Et museum?! Der er jeg nok bare meget mere til Bloomingdales og 5th Avenue. Jo jo, Ground Zero skal vi da se, selvfølgelig skal vi da det, og det bliver da slet ikke det eneste, så jeg kan vist roligt pakke Sloggierne i stedet.

Troels har ikke været i NY før, og jeg har ikke været der siden 07 og 09, så vi skal se ALT på ca. 4 dage. Vejrudsigten siger regn, og det var jo for pokker ikke lige planen! Det eneste jeg egentlig gerne vil er at stå på skøjter foran Rockefeller, drikke varm kakao og så kigge på nogle emballager og juicer… Så vi gør bare det Troels gerne vil, og det var nu også meningen.

Jeg kan fornemme jeg skal tage de flade sko med, med alt det han drømmer om at se, og så kan jeg garanteret lave en fyldestgørende rejsebeskrivelse bagefter. Vi vil meget gerne have tips til hvad vi skal se, prøve og erfaringer med billetter, køer og dage der er bedst at gøre de forskellige ting på og den slags. Og gerne ASAP, da vi snart skal afsted. Det vil være rigtig dejligt med kommentere herinde, så er det lettest for mig at finde igen, fremfor på beskeder på IG eller Facebook. Tak.

 

Vi flyver direkte fra København til EWR og skal bo i SOHO, alle siger det er stedet at bo, så det skal vi da. Det lyder roligere end på Times Square hvor jeg tidligere har holdt til, men nu 10-12 år senere finder knapt så attraktivt som SOHO.

 

Ting vi ved, vi gerne vil…

  • Stå på skøjter foran Rockefeller – eller er Central Park bedre?
  • Op i Rockefeller, The top, hedder det vist
  • NBC studios (i samme omgang som Rockefeller)
  • Times Square
  • Central Park – bør vi se/gøre noget særligt her?
  • Broadway – bør vi se et show?
  • Brooklyn Bridge
  • En helikoptertur – bør det være dag eller aften?
  • Macys/Bloomingdales/Saks (burde nok stå øverst)
  • Ground Zero
  • Grand central station
  • Frihedsgudinden er desværre udsolgt i perioden
  • Børsen – hvad kan man se der, udover tyren?

 

Det er lige det jeg kan komme i tanke om, så hvis nogen har noget at tilføje, vil vi elske det. Vi kan jo også godt lide at komme ud og få noget at spise og drikke, og vi skal åbenbart ikke bruge meget tid på det hotelværelse, så roomservice er nok ikke aktuelt. Men altså tips til taxa, lufthavn, shopping, you name it… Hit me!

Tak.

 

 

Image Map

Næste indlæg

Kan vi så få noget ro?!