“Er du faldet godt til i Kolding”…?

 

Det er nok det spørgsmål jeg får oftest, nærmest dagligt, og det er rigtig sødt og betænksomt af folk. Det kan bare være være lidt svært at svare på. Jeg kan næsten se i folks øjne, og høre på deres stemme, at de virkelig spørger med hjerte og af interesse, for “Kolding er jo ikke København”. Og nej, det er Kolding ikke. Men så er det noget andet.

Det er ikke fordi jeg ikke er faldet godt til her, det er jeg såmænd. Jeg er vild med vores område her i Kolding, vores skønne hus, at Hollie Nolia er faldet så godt til, folks imødekommenhed og ikke mindst den familie vi har fået. Jeg sætter virkelig pris på hvor jeg er havnet i livet, og er glad for dem jeg deler det med. Men når alt kommer til alt, så er der kun én årsag til vi bor i Kolding, og det er Troels. Nogle gange kan jeg næsten ikke forstå, at jeg har forladt alt jeg har brugt 20 år på at bygge op, af relationer og alt jeg elsker… Men jeg ville jo ikke undvære det jeg har fået her, eller ham. Jeg tror egentlig, det at flytte herover, er den største kærlighedserklæring jeg nogensinde har givet nogen.

Noget af det sværeste er, at vi ikke har samme børneweekender, hvilket afholder os fra weekender i København, som betyder virkelig meget for mig, når nu jeg har rykket alt op. Det ville gøre meget, at kunne tage over hver anden weekend. Det er desværre nogle gange ikke så let at få puslespillet til at gå op, selvom man gerne vil hjælpe hinanden allesammen. Jeg elsker elsker elsker alt omkring København og storbyen, og ja, jeg savner det. Meget.

Update: Samme weekender handler ikke bare om at være “fri”, men også om at vi så kunne lave noget sammen som familie, hvis vi alle var sammen i samme weekender, uden der altid er en part der går glip af noget. Det troede jeg var en selvfølge at tænke, men det er det nok ikke, derfor jeg lige tilføjer.

Jeg troede jeg ville komme mere til København end jeg gør, men jeg synes simpelthen transporten er et helvede. Jeg skal afsætte 5 timer på en dag i ren transport tur/retur, og der er vitterligt noget hver eneste dag, jeg burde tage til. Det er et stort afsavn. Især de små hverdagsture ind til byen, hvor jeg lige får hilst på folk jeg kender eller mærker pulsen og energien af byen. Det er ikke fordi jeg savner selskab her i Kolding, det er fordi jeg savner min omgangskreds, som jeg kender og har en historie med. Det kan nye bekendtskaber ikke erstatte, selvom de også er rare.

Jeg kan også vælge at bruge de mange timer i transport, men det er lettere sagt end gjort, for det er mange timer, og det er svært at være impulsiv eller tage til noget sammen i København. Turen i bil føler jeg nærmest er spild af kostbart liv, når jeg sidder der på motorvejen, og parkering er en bitch inde i byen. Toget er lettere, men det går jo ikke lige udenfor døren, og jeg ender altid med at rende rundt med tarvelig oppakning på ryggen og kedelige praktiske flade sko, og skal rende rundt for at tjekke ind og ud af hoteller på upraktiske tidspunkter – det er jeg ikke pjattet med.

Hvis jeg skal være løsningsorienteret, og det er jeg jo nødt til, så gad jeg SÅ godt købe min egen lejlighed i Kbh K, tæt på Kongens Nytorv og Metroen. Jeg søger og søger, og har også fundet mange interessante, men kan ikke købe dem pga. bopælspligten. Og jeg ønsker ikke at have en lejlighed andre steder, hvor jeg så skal til at tage bus, taxa eller tog for at komme til noget på sluseholmen eller Bryggen. Den skal ligge centralt i Kbh K, og det er vitterligt nærmest umuligt at opdrive, uden bopælspligt i min prisklasse. Men jeg giver ikke op…

Det ville være løgn at påstå, at jeg ikke glæder mig til vi en dag, ude i fremtiden, kan rykke retur, for det her er ikke vores endestation. Dette er en mellemstation, og Kolding er skøn, men det er ikke København. Så når jeg skal svare på om jeg er faldet til, så bliver det et “ja, men…”.

 

Tak fordi I spørger ♥

 

I weekenden har Signe været på besøg, det har været så dejligt. Hun synes heldigvis ikke transporten er noget problem.