Så kom der gynge i magnoliatræet

Optagelser til tv-programmet “Hvad skal jeg dø af?”

 

Ét er sikkert, og det er at vi alle skal dø. Det synes jeg kan være enormt svært at begribe, og har altid haft en stor dødsangst. Det kan naturligvis ske på mange måder, i en ulykke eller ved terror, kan alt være væk på et splitsekund. Men noget jeg tænker rigtig meget over er, hvor disponeret jeg er overfor kræft. Det er noget jeg spekulerer på hver eneste dag, og derfor har jeg sagt ja til at deltage i et program, som måske får mig til at se anderledes på mit eget liv.

Som jeg tidligere har fortalt, er der flere i min familie og omgangskreds der har/har haft kræft. Derudover er der nogle livsstilssygedomme i min familie, samt jeg er i daglig kontakt med en kær veninde og flere bekendte på sidelinien, der alle er i kemobehandling. Uanset hvor jeg kigger hen, er der meget sygdom. Det fylder en del i min hverdag og bevidsthed. Jeg har prøvet at læse nogle forskellige bøger, for at styre mine egne tanker med kognitiv terapi, og for at få tænke lysere, men jeg ender bare med at blive irriteret over timevis af lange forklaringer om studier, og ganske få værktøjer. Så det hjælper ikke rigtig. Det eneste jeg kan tænke på er, hvad der skal ske med dem jeg kender der er syge, og hvornår det er mig.

En dag jeg gik rundt i en butik, ringede de fra DR2, for at spørge om jeg kunne være interesseret i at få testet mine gener i en Temalørdag, til et program der hedder “Hvad skal jeg dø af?”. De tester mine gener og får en ekspert til at gennemgå dem, sideløbende med andre sundhedstests. Hende der ringede havde næsten svært ved at spørge, og havde måske heller ikke regnet med at jeg ville udbryde i ren lettelse, over at der faktisk ikke var noget jeg hellere ville. Altså få svar på hvordan mine egne gener ser ud, og hvilken risiko jeg har for at blive ramt af div. sygdomme – hvad jeg måske skal dø af. Det er en ret voldsom beslutning, det ved jeg godt, og mange ville sikkert hellere leve i uvished, men det ønsker jeg ikke. Jeg vil vide besked, og jeg vil gerne vide, om jeg selv kan gøre noget for at forbedre mine chancer fremadrettet, mod et forhåbenligt længere liv.

Vi er lige startet med optagelserne, og jeg har på første optagedag taget en gentest, som vi får svar på om en 6-8 ugers tid. Jeg er spændt, men naturligvis også nervøs for svaret.

Er det familiens gener, udefrakommende faktorer eller dårlig livsstil, der har gjort flere i familien syge? Generne kan jeg intet gøre ved, men jeg kan gøre ret meget ved min egen livsstil. Jeg kommer fra en ikke særlig aktiv familie, med mange overvægtige, og hvor sport eller sund livsstil ikke har været noget der har bekymret nogen. Jeg er vokset op med masser af kærlighed og på god solid husmandskost, kartofler, brun sovs, franskbrød, fedt, salt, masser af sukker og cigaretrøg. Det var sådan det var, og der var sgu heller ikke noget der hed økologi eller solcreme. Hvad har det af betydning, og hvad kan jeg selv gøre for ikke at blive den næste i rækken? Kan jeg overhovedet gøre noget, og hvad giver jeg videre til min  datter? Kan jeg mon allerede nu præge hendes kurs, og hvordan? Det er det, jeg gerne vil vide.

 

Jeg kommer ikke til at fortælle jer svaret på mine tests, når jeg får dem. Det kan I se i programmet til den tid. Allerede nu er jeg dog i gang med en måske omfattende livsstilsændring, som I løbende kommer til at følge her på bloggen, hvis I har lyst. Jeg satser stærkt på selv at blive klogere på mange områder, og forhåbentlig dele ud af en masse viden jeg ikke selv kendte til, eller give gode tips til sundere livsstil fysisk og mentalt. Første step var at komme i gang med træningen igen, for at styrke min krop og for at blive sundere. Det bliver jeg hvert fald ikke af at sidde i sofaen, selvom den både er ny og indbydende. Næste step kommer vi snart til.

 

Hvad med dig, ville du vide, hvad du måske skal dø af?

 

 

 

Image Map

Næste indlæg

Så kom der gynge i magnoliatræet