Nytårsaften 2017/2018

Børn og sociale medier, vores valg…

694ce136-c9c5-49f2-a798-617cded0ec10

Se hende lige, endelig fik hun lov at komme ind foran kameraet…

En dag i december var jeg på et photoshoot med fotografen Anja Ekstrøm, hvor vi lavede nogle nye billeder af mig. Det var lige op til jul, og mormor have sådan ønsket sig nye billeder af musen, så jeg fik lov at tage hende med, så vi kunne lave juleoverraskelser.

Hollie Nolia blev hjemme fra børnehave, og aftenen inden brugte hun timer på at gå og sætte det tøj sammen hun ville have på, og ligge det frem på gulvet i sæt. Det er generelt noget hun holder meget af, og selvom det er irriterende og roder, så synes jeg også jeg må respektere hundes interesse for at sætte tøj sammen, i stedet for f.eks. at lege med LEGO.

Hun glædte sig helt enormt til at skulle med mor på arbejde, som alle andre børn nok gerne vil med forældrene på arbejde, og jo også gerne vil efterligne dem. Nu er det her så mit job, og det arbejde hun er vant til at se sin mor i. Hun kunne næsten ikke vente med det blev hendes tur, og bestemte selv hvad hun ville have på hvornår, og hvordan makeupartisten Louise Liisberg skulle flette håret, og så…. Ind foran kameraet!

mascha0576

Faktisk spørger hun ofte om hun ikke snart skal på arbejde igen, for hun kan jo godt huske vi lavede børnetøj, og barnet vil jo også gerne have nyt legetøj. Jeg synes jeg prøver så godt jeg kan at forklare mit hende hvordan verden hænger sammen, og jeg må indrømme jeg blev stolt en af juledagene, da jeg talte med min mor om en skiferie vi måske skal på, hvor min mor kigger på Hollie Nolia og siger:

– Jamen vil du da gerne på skiferie?

– Ja, mormor, men man kan altså ikke bare lige tage på skiferie, det er sådan noget man sparer op til, det koster altså penge. Dem tjener man når man er på arbejde, og selvom man har et sjovt arbejde, så kan det godt være lidt kedeligt nogle dage, men sådan er det, men det er jo sjovt når man så er på ferie.

Det er nemlig rigtigt. Jeg synes ikke det gør noget at hun får forståelse for den slags allerede, og derfor har jeg også lavet en ny aftale med hende, hvor hun nogle gange får småjobs hvor pengene ryger ind på hendes børneopsparing – nøjagtig som med børnetøjet vi lavede. Hun er jo meget brugt på min blog, af helt naturlige årsager, da hun er en stor del af mit liv. Jeg har aldrig ønsket at bloggen skulle være båret af jeg var mor, eller mit barn. Jeg lever naturligvis af at være blogger, det kan vist ikke komme bag på nogen, det synes jeg er spændende og et enormt priviligeret job, men jeg har aldrig ønsket at tjene penge på mit barn.

_16a6182

Da hun var mindre lavede jeg en Instagramprofil i hendes navn, Hollie Nolia, fordi jeg allerede der havde planer om en tøjlinje, og den brugte vi også til børnetøjet, nøjagtig som alle andre børnetøjsmærker har en Instagram. Jeg har efterfølgende hygget med at dele børneting og billeder derinde, og gjort det for ikke at spamme min egen med børnebilleder og videoer, når vi har været i Knuthenborg, på Bakken, i Tivoli, Disneyland eller hvad vi nu har lavet, hvor jeg har haft lyst til at vise noget fra. Jeg har derfor givet hende lov til at få nogle småjobs, ala det mor laver, når der er noget relevant. Hvis man følger med herinde vil man vide at hun ELSKER My Little Pony, og har derfor bla. haft et lille job på hendes egen Instagram hvor hun viste hvordan man kunne klippe og male små gratis downloads, man kunne printe ud op til jul – noget vi i forvejen benytter os af, så det kunne ikke være bedre. Så aftale vi at vi lige lavede et “arbejds billede og en video”, som hun var pavestolt af og satte en ære i at vise. Normalt ville jeg jo ha’ gjort det på min egen, fordi jeg synes det er en god idé og noget jeg gerne vil dele… Men nu gjorde vi det altså på den anden i stedet, som et lille forsøg, om hun syntes det var sjovt. Dét gjorde hun!

Her fortæller vi em en gratis julekalender-historie man kunne finde ude i butikkerne op til jul. Altså ret gode og brugbare tips, synes jeg.

8835e041-4e43-437e-ad0d-9a07073b4864

Jeg skriver det fordi jeg kan forestille mig der er nogen der har set det derinde, og måske tror jeg gør det for at tjene penge på mit barn, da der jo skal stå reklame ved den slags opslag, og sådan er det altså ikke. Det gør hun til gengæld selv, og hun elsker det. “Så sparer vi op til skiferie, mor”, siger hun. Og det synes jeg gerne hun må få følelsen af vi gør, selvom det jo er mig der betaler. Hun skal ikke tro man bare kan få og få, og bare rejse verden rundt, som vi jo lidt prøver på nogle gange. Og hey, det er bare de muligheder vi har, andre vasker måske vinduer, bil eller noget andet, og havde hun ikke været datter af mig, ville man måske ikke tænke over hvor mange børn der egentlig bliver brugt som børnemodeller.

Hvis I har lyst kan I følge med på hendes Instagram, der sker lidt engang imellem, andre gange ikke så meget: @hollienolia

Jeg ved også godt der er nogen der synes det er helt, helt forrykt at vise sit barn på de sociale medier, men der er nu også rigtig mange der gør det. Men så er det jo heldigt, at det er børnenes forældre der hver især har ansvaret for sine egne børn. Vi har også allesammen forskellige liv og holdninger. Nogle bloggere viser aldrig deres børn, andre har en mommyblog båret af deres barn, nogle kendte viser gerne deres børn frem så længe det ikke er kommercielt, og så er der mig, der gør som jeg gør. Tænk hvis jeg gemte hende helt væk, og når hun blev ældre så sagde “jamen mor, var du slet ikke stolt af mig, siden du ikke viste mig frem som mange andre gør?”. Det kan også være hun bliver skidesur over jeg har gjort det, og så bliver jeg da sikkert ked af det… Men det må tiden vise. Hun er ret god til at sige til og fra, hvad hun vil og ikke vil, og det navigerer jeg ud fra så godt jeg kan. Det bør lige nævnes at hendes far og jeg er enige om beslutningen.

Hvad er jeres holdning, viser I jeres børn eller gemmer I dem væk?

mascha0125

 

Image Map

Næste indlæg

Nytårsaften 2017/2018